Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 5
Postbude mod fyringer og arbejdspres
Carsten Lorenzen
Først væltede de formanden – nu presser postbudene de lokale postmestre til at ansætte mere personale.
Postbudene vil ikke finde sig i flere nedskæringer. Det står lysende klart efter september måned, hvor flere og flere posthuse gik med i arbejd-efter-reglerne-aktionen. Samtidig blev konflikten udvidet med strejker i mange byer landet over.
Og meget tyder på, at budene har fat i den lange ende. I hvert fald er det ofte nok med en dags strejke, før postledelsen indser, at der er brug for flere hænder.
Skar 2000 jobs
For tre år siden blev der skåret 2.000 stillinger i posten. Denne gang havde ledelsen ønsket at skære 1150 stillinger i sortering og ombæring. Fagforeningerne var i første omgang gået med til at fjerne 750 stillinger.
Alligevel indgik Dansk Postforbunds formand, Johan Overgaard, en aftale med P&T om, at der kunne spares 850 mand. Og det var hundrede for mange for Overgaards medlemmer, der begyndte at arbejde efter reglerne.
Men de forlangte også Overgaards hoved på et fad. For hvad skal man med en formand, der snigløber medlemmerne?
- Han trænger til at komme ud at gå med post igen, siger Jørgen Nygaard fra Brønderslev Postkontor.
Og det kommer han måske også – i hvert fald turde han ikke tage en tillidsafstemning på Postforbundets kongres i slutningen af september. I stedet trak han sig fra formandsstolen, så der skal være ekstraordinær kongres 12. oktober.
Det viser noget om, hvor utilfredse og kampberedte postbudene er. Og det gør deres aktioner også – for det er faktisk temmelig svært at styre en arbejd-efter-reglerne-aktion.
Men de ansatte er simpelthen så pressede af den ekstra arbejdsbyrde, at de ikke har noget valg. Fra posthus efter posthus lyder der meldinger om arbejdsdage på op til 14 timer og om kolleger, der bryder grædende sammen under presset. I København mødte et medlem op i fagforeningen, men var så nedbrudt, at vedkommende blev indlagt akut på psykiatrisk afdeling. Enkelte steder er sygefraværet på næsten 50 procent.
Det værste er nok, at budene ikke får nogen kompensation for det ekstra arbejde. Normalt er de nemlig på fyraftens-akkord, så de går tidligt, hvis der ikke er ret mange breve. Omvendt får de ikke penge for at arbejde over. Men med de nye vagtplaner er overarbejdet blevet dagligdag.
I første omgang har mange posthuse reageret ved at begynde at holde spisepauser, følge færdselsreglerne nøje og nægte at køre med mere end 24 kg på cyklen. Men i den sidste uge af september nedlagde flere og flere bude arbejdet – og mange steder har de presset postmestrene til at genansætte personale.
Adresseløse
Et eksempel er Aalborg. Ledelsen pålagde budene at sortere adresseløse forsendelser efter den daglige tur. Men mange bude var først færdige med turen efter ni-ti timers arbejde og nægtede derfor at sortere, da de vendte hjem.
Postmesteren smed budene ud, da de holdt fagligt møde – og straks organiserede de demonstration gennem byen. Næste morgen var det pludselig meget lettere at få ansat flere afløsere, ligesom ledelsen lovede en uvildig undersøgelse af behovet for arbejdskraft.
Der har også været strejker i blandt andet Herning, Skanderborg, Århus, Grenå, Rønde og flere steder i hovedstaden.
Ledelse i defensiv
Aktionerne har betydet, at Postvæsnets centrale ledelse er så meget i defensiven, at de i et brev til postkredsene åbner op for nyansættelser, selv om de kun må være tidsbegrænsede. I for eksempel Odense bliver 68 af de 70, som røg ud, genansat.
Så alt tyder på, at der er opbakning blandt budene til en landsdækkende strejke for at få fjernet nedskæringerne. Og samtidig er ledelsen så svag, at en sejr virker sandsynlig.
Billedtekst:
Der er opbakning blandt postbudene til en landsdækkende strejke imod fyringer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed