Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 6
Storbritannien
Sejr til britiske arbejdere
Tom Christiansen
Britiske jernbanearbejdere har vundet en vigtig sejr, men de kunne have vundet meget mere.
Siden d. 15 juni har signalarbejderne ved de britiske jernbaner gennemført mellem 1 og 3 endagsstrejker om ugen for at få en lønforhøjelse på 11%.
I slutningen af september blev jernbane selskabet Railtrack tvunget til at indgå et forlig, der sikrer signalarbejderne en gennemsnitlig indkomststigning på 10,5%, kortere arbejdsdag og længere ferie.
Stort ansvar og stress
Signalarbejdernes ansvar er stort, og arbejdet er stresset. Den konservative regerings planer om at privatisere jernbanerne har betydet, at arbejdsgiverne har presset produktiviteten og fleksibiliteten i vejret.
Det har for signalarbejderne betydet længere arbejdsdage og meget overarbejde. Ledelsen har bla. udstyret signalarbejderne med mobiltelefoner for at kunne meddele dem om overarbejde.
I syv år har ledelsen været så optaget af at privatisere jernbanerne, at de har overset signalarbejdernes krav om, at det større ansvar og den voksende arbejdsbyrde burde efterfølges af højre løn.
Konservativ indblanding
Selskabet, Railtrack, som står for signalafviklingen, tilbød på et tidligt tidspunkt i konflikten en lønstigning på 5,7%. Men den konservative regering pressede Railtrack til at trække tilbuddet tilbage, fordi det ville sprænge regeringens 3 årige lønloft på 2-3%.
Regeringens indblanding har betydet, at de britiske jernbaner har tabt 700 millioner pund svarende til 7 mia. danske kroner på strejken. Railtrack har alene tabt 100 millioner pund (1 mia. dKr.), som udgør 10% af selskabets totale omsætning.
En 5,7% lønstigning ville have kostet sølle 5 millioner pund (50 mill. dKr.).
Regeringens stædighed har ikke kun haft betydning for de britiske jernbaners indtjening.
Sikkerheden har været under al kritik. Railtrack har presset arbejdsledere til at udføre skruebrækkerarbejde. Normalt tager det 26 uger at oplære en signalarbejder, men mange af skruebrækkerne er blevet sat til at passe signaler uden noget kendskab til arbejdet.
Det har skabt situationer, hvor kun held og hurtige reaktioner fra togførerne har forhindret store togulykker.
En signalarbejder har på en 8 timers arbejdsdag ansvaret for afviklingen af 60 passagertog, 40 godstog og hvad der kommer oveni. En enkelt fejltagelse kan betyde tab af hundredvis af menneskeliv.
Strejken blev en principsag
Men regeringen gjorde strejken til en principsag. Transportminister, John MacGregor, har udtalt, at regeringen ville betale en hvilken som helst pris for at vinde over signalarbejderne. En af truslerne var at fyre alle signalarbejderne og indsætte skruebrækkere.
Men regeringen var ikke i stand til at gøre det i praksis. Tværtimod havde de britiske signalarbejdere en enestående chance for at tilføre den konservative regering et nederlag, der ville koste den dens liv. Et nederlag som også ville have bremset regeringens privatiseringsplaner.
Hvis signalarbejdernes fagforening havde opfordret alle jernbanearbejderne til en totalstrejke i stedet for endags aktioner, kunne de have vundet i løbet af få dage.
Men fagforeningsledelsen behandling af kampen har været katastrofal. Den har ikke gjort noget forsøg på at sprede strejken.
Den har heller ikke villet betale en ordentlig strejkeunderstøttelse, selvom en kontingentforhøjelse på sølle 25 pence (2,5 dKr.) om ugen for medlemmerne af det britiske LO kunne betale signalarbejderne en fuld kompensation.
Dermed har de forspildt en chance for at komme af med den forhadte regering.
Men fagforeningstoppen har ikke været interesseret i, at signalarbejdernes strejke kunne tjene som eksempel for tusindvis af andre arbejdere, der i dag er parate til at strejke.
Af samme grund valgte arbejderpartiet, Labour, at lade være med at støtte strejken.
Billedtekst:
Signalarbejderne fik stor opbakning fra andre britiske arbejdere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed