Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 7
Haiti efter USA’s invasion
Invasion skal beskytte profit
Søren Jacobsen
USA-invasionen i Haiti betyder ikke demokrati og bedre leveforhold. Invasionen skal beskytte amerikansk big business.
Da amerikanske tropper mandag d. 19. september blev landsat i lufthavnen ved Haitis hovedstad Port-au-Prince, var det ikke i form af en egentlig invasionsstyrke.
Militærjuntaen, som ellers havde erklæret, at den under ingen omstændigheder ville bøje sig for det amerikanske pres, havde fået kolde fødder. Derfor underskrev de en aftale, som betyder, at de senest d. 15. oktober skal overgive magten til den demokratisk valgte præsident Jean-Bertrande Aristide mod til gengæld selv at få amnesti.
Derudover bemyndiger aftalen også FN til at indsætte en militær styrke, der skal “stabilisere situationen og bane vej for demokratiets indførelse i Haiti”. Denne styrke vil komme til at bestå af 15.000 amerikanske soldater samt ca. 1.500 soldater fra andre lande.
De skal på vegne af “verdenssamfundet” overvåge, at der ikke opstår kampe og hævnaktioner mellem tilhængerne af henholdsvis Aristide og militærstyret samt sørge for, at valget til parlamentet i år og præsidentvalget næste år kommer til at foregå på demokratisk vis.
Samarbejde med banditter
I virkeligheden er der tale om, at USA har indgået et samarbejde med Haitis militær. Det samme militær, som for kort tid siden blev betegnet af Clinton som banditter og forbrydere mod menneskerettighederne.
Kynismen i dette nye samarbejde viste sig allerede dagen efter invasionen, da amerikanske soldater så passivt til, mens haitiansk politi gik amok over for en flok demonstranter, hvoraf mindst én blev dræbt. Demonstranterne fejrede, at Aristide var kommet tilbage.
Hele aftalen virker umiddelbart som en stor diplomatisk sejr for fred i Haiti. Men i virkeligheden er der ikke nogen stor forskel på denne diplomatiske løsning og den planlagte militære løsning.
For selv om det officielt er FN, der har taget affære, kan der næppe herske tvivl om, at det er USA, der egenhændigt har bestemt, hvad der skulle ske. FN er blot et redskab, som USA kan benytte for at retfærdiggøre de aktioner, der er nødvendige for at beskytte amerikanske interesser.
Oprør mod diktatur
Aristide kom til magten i 1991 i forlængelse af det oprør, der tidligere havde væltet Duvalier-diktaturet. Aristide-regeringen forsøgte at gennemføre reformer, der skulle forbedre de elendige levevilkår for Haitis befolkning, bl.a. ved at sætte mindstelønningerne op. Ligeledes ønskede Aristide at reducere den amerikanske indflydelse på landets økonomi.
Derfor udløste det ikke de store protester fra USA, da den mere USA-venlige militærregering overtog magten. Godt nok blev der indført handelsblokader, men man undlod at spærre den herskende elites udenlandske bankkonti.
I de tre år, der er gået, har USA’s officielle holdning været, at Aristide skulle genindsættes, men samtidig har man forsøgt at miskreditere ham. Man har bl.a. beskyldt ham for at være mentalt forstyrret, og rapporterne om militærjuntaens overgreb på menneskerettighederne er blevet afvist som ren propaganda fra Aristides side.
Efterhånden er militærregeringens manglende samarbejdsvilje dog blevet en torn i øjet på den amerikanske regering, og derfor har Clinton valgt at gribe ind. Gennem invasionen bliver USA i stand til at holde øje med, hvordan situationen udvikler sig.
Aristides løfter
På grund af Aristides løfter kunne hans tilbagevenden tænkes at oppiske en stemning, hvor befolkningen ville gøre oprør mod de horrible forhold, den lever under. Det er det sidste, USA ønsker, men Aristides enorme opbakning blandt fattige i Haiti betød, at USA ikke kunne undgå at genindsætte ham.
Til gengæld har USA tvunget Aristide til ikke at stille op til præsidentvalget næste år. I perioden indtil da vil Aristide blive holdt i kort snor af to repræsentanter for Verdensbanken, som USA har placeret i hans regering. De skal sikre, at Aristide holder sig til USA’s krav om “fri markedsøkonomi”.
Frem til præsidentvalget i 1995 vil Haiti være besat af USA og af FN-styrker. Deres egentlige mål vil være at arbejde for, at de bevægelser, der stod bag valget af Aristide, ikke vinder valget. I stedet er målet at få valgt en USA-venlig præsident, så amerikanske interesser kan blive varetaget på bedste vis.
Fattigdom
Haiti er i dag det fattigste land på den vestlige halvkugle. Tre fjerdedele af børnene er underernærede, og børnedødeligheden er stor. Halvdelen af befolkningen er analfabeter, og arbejdsløsheden er på 75 procent. I Haitis frihandelszoner arbejder kvinder for 14 cents i timen på at sy tøj for amerikanske importører. USA’s tilstedeværelse skal stabilisere denne situation – de vil ikke ændre på de økonomiske strukturer.
USA-støtte til diktatorer
Amerikanske regeringer har i årtier understøttet diktatorer i Latinamerika uden at bekymre sig om demokrati.
USA’s politik med at invadere Haiti er ikke ukendt for haitianerne. Den går helt tilbage til begyndelsen af dette århundrede. I 1915 blev Haiti for første gang invaderet af USA, som først forlod landet igen i 1934, og lige siden har USA bevaret en stor politisk og økonomisk indflydelse.
Brutalt styre
Alle de politiske ledere har i større eller mindre grad nydt godt af amerikanernes velvilje, inklusive den berygtede Papa Doc Duvalier og hans søn Baby Doc Duvalier. De styrede landet med jernhård hånd, hvor de brutalt slog ned på enhver opposition. Arbejderklassen blev groft udnyttet, så en lille privilegeret gruppe kunne tjene enorme rigdomme.
I den periode etablerede Amerikanske firmaer over 250 fabrikker i Port-au-Prince. De nød godt af lave lønninger, forbud mod fagforeninger og lav skat på profitten. Men Papa Doc og Baby Doc kunne ikke garantere for stabiliteten i området. Selvom Baby Doc's sikkerhedsstyrker slagtede ca. 40.000 mennesker i 1985, blev han tvunget til flugt af befolkningen, der i stadig større omfang protesterede mod de elendige forhold de levede under.
Efter Baby Doc's fordrivelse i 1986 fulgte der 5 år med skiftende civile og militære regeringer, indtil det i 1986 lykkedes at afholde et demokratisk valg. Her vandt præsten Jean-Bertrande Aristide, som dog ikke fik lov at bestride posten som præsident i mere end et par måneder, før militæret med general Raoul Cedras i spidsen jog ham på flugt og overtog magten. Den har de holdt fast ved indtil nu.
Militære trusler
USA’s brug af militære trusler for at opretholde magtpositionen i Haiti er langt fra et enkeltstående tilfælde. Der er åbenlyse paralleller til invasionerne i Grenada og Panama i henholdsvis 1983 og 1989.
I Grenada blev en venstreorienteret regering udskiftet med en mere USA-venlig højreorienteret regering. Begrundelsen for, at amerikanerne invaderede var, at amerikanske studenter i Grenada angiveligt var i fare. Dette viste sig dog at være løgn.
Panama
I Panama var USA’s gamle ven Noriega ved at blive lidt for selvstændig, og man frygtede, at han selv ville score profitten på skibstrafikken gennem Panamakanalen. Så her brugte man Noriegas rolle som mellemhandler af kokain som begrundelse for invasionen, hvor tusinder blev dræbt.
Derudover har USA støttet diktatoren Pinochet i Chile, det tidligere militærstyre i Argentina og forskellige højreorienterede grupper og dødspatruljer i bl.a. El Salvador, Guatemala og Nicaragua.
Hensigten er, at Latinamerika kan forblive et område, hvor amerikansk kapital kan tjene stort på at udnytte de naturlige ressourcer og den billige arbejdskraft. Sikkerheden for amerikanske investeringer er vigtigere end demokratiske rettigheder. Akkurat det samme gælder for Haiti.
Billedtekst:
Amerikanske soldater så passivt til, da haitiansk politi overfaldt demonstranter.
Amerikansk militær er flere gange sat ind for at forsvare USA’s interesser i Latinamerika.
Se også:
SAA 108: IS mener: USA ud af Haiti
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed