Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 9
Marxisme i hverdagen
Hvem regerer regeringen?
Martin B. Johansen
Det er den almindelige opfattelse, at politikere er nogen, der lover en masse, som de aldrig holder. Valget af Jakob Haugaard understreger, at mange mennesker tror mindre og mindre på politikerne.
Men hvorfor holder politikerne ikke deres løfter? Det er trods alt i Folketinget, at landets love vedtages, og ifølge lærebøgerne er det regeringen, der styrer landet. Så det burde være en smal sag for politikerne at holde deres løfter.
Imidlertid bestemmer politikerne meget lidt. Erhard Jacobsen fra CD gjorde i valgkampen meget ud af at forklare, at det ikke var regeringens skyld, at renten er steget voldsomt i de sidste måneder, men at rentestigningen skyldes den amerikanske økonomi. På samme måde forklarer venstre og konservative, at de ikke var skyld i, at arbejdsløsheden steg voldsomt i slutningen af 80’erne, mens regeringen var borgerlig. De henviser til de dårlige internationale konjunkturer.
Den slags er naturligvis typisk udenomssnak fra politikere, men det rummer en kerne af sandhed: nemlig at de egentlige magthavere i samfundet ikke skal findes i folketinget, men blandt virksomhedsejere, aktionærer, børsspekulanter og finansfolk. De, der har magt over økonomien, er de egentlige magthavere.
Det er ikke regeringen, der har har vedtaget, at der skal være 350.000 arbejdsløse. Det er heller ikke regeringen, der bestemmer, at det bedre kan betale sig at producere våben i stedet for hospitaler. Og ethvert parlament, som forsøger at lovgive imod fx. arbejdsløshed vil hurtigt blive sat skakmat, fordi kontrollen over produktionen og økonomien i det store og hele ligger udenfor parlamentets rækkevidde.
Markedskræfterne
Når politikerne underskylder deres magtesløshed med henvisning til “markedskræfterne”, så omtaler de markedet som et naturfænomen, som ingen har kontrol over. Markedskræfterne er nærmest lige som vejret: svær at forudsige og umulig at få kontrol over.
Men snakken om de fri markedskræfter skjuler, at samfundet er delt op i to klasser. Én klasse, som har kontrol over økonomien og lever fedt af det. Og en anden klasse, der må finde sig i arbejdsløshed, nedskæringer på sygehuse og skoler, dårligt arbejdsmiljø osv., når den herskende klasse ikke tjener profit nok.
Denne opdeling i klasser er det mest grundlæggende i vores samfund. I forhold til klassedelingen og spørgsmålet om, hvem der kontrollerer økonomien, kommer regering og folketing i anden række. Selv en nok så venstreorienteret regering vil komme til kort, hvis den lægger sig alt for meget ud med erhvervslivet. Selvom regeringen i teorien kunne vedtage en lov om at afskaffe arbejdsløsheden, så ville de økonomiske magthavere gøre alt for at sabotere den lov ved at trække investeringer ud, lukke virksomheder osv.
Dette er den egentlige grund til, at politikerne ikke kan holde deres løfter. Fordi de ikke kontrollerer økonomien, er der snævre grænser for, hvad de egentlig kan udrette.
Ikke usynlige
Men markedskræfterne er ikke mere usynlige, end at der er mennesker bag dem. En virksomhed lukker ikke sig selv – det gør ejerne. Når en fabrik forurener, er det fordi direktøren vil spare penge. Og selv om valutakurser og rentesatser kan virke lige så uforudsigelige som vejret, så er det børsspekulanter og bankfolk, der fastlægger dem.
Dette betyder, at vi ikke er nødt til at underkaste os økonomiens op- og nedture. De mennesker, der styrer økonomien, kan naturligvis tvinges til at handle anderledes. Men det sker ikke af sig selv, og det sker ikke ved dekreter fra regeringen.
De økonomiske magthavere er først og fremmest afhængige af, at folk går på arbejde og finder sig i dårligt arbejdsmiljø og lave lønninger. Hvis folk strejker og protesterer, så tjener arbejdsgiverne ikke nogen penge.
Nøglen til forandring ligger derfor ikke hos politikerne – den ligger i, at almindelige arbejdere selv tager kampen op mod magthaverne. Og den kamp handler i det lange løb om, at vi overtager kontrollen over økonomien og produktionen og dermed overflødiggør ikke blot politikerne, men hele den herskende klasse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed