Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 14
Esbjerg, Helsingør, Odense, Holstebro
Pædagoger: Strejker mod nedskæringer
I løbet af september har pædagogerne i mindst tre kommuner strejket mod nedskæringer.
Den 19. lukkede 400 pædagoger institutionerne i Esbjerg, fordi kommunen vil lukke 60 børnehavepladser. Alt tyder på, at pædagogerne sejrede.
Samme dag demonstrerede over 1.000 ansatte fra 12 forskellige fagforeninger mod Helsingør kommunes plan om at spare 50 millioner kroner på budgettet for 1995.
12. september strejkede de 1400 ansatte i daginstitutionerne i Odense, fordi flertallet i byrådet (S, V og K) render fra deres løfte om at hæve den nedre aldersgrænse i børnehaverne fra toethalvt til tre år. Senere har kommunen truet tillidsfolk og souschefer med fyring, hvis de nedlagde arbejdet igen.
Den 27. havde pædagogerne i Holstebro fået nok af kommunens spareplaner. Med kun tre måneder tilbage af året skæres der i budgetterne, så ture og aktiviteter må aflyses.
Demonstration
Efter tre dages strejke og en demonstration med næsten 3.000 deltagere, erkendte kommunen, at nedskæringerne er betænkelige.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe