Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 109 – November 1994 – side 2

Proms

Svineri for millioner

Proms Kemiske Fabrik får efter en rekonstruktion lov til at fortsætte. Tilbage står et uløst kæmpemæssigt miljøsvineri og en økonomisk øretæve til Langebæks skatteborgere, som nu skal betale de 10 millioner kr, som Proms skylder Langebæks kommune.

Proms Kemiske Fabrik er landskendt for at have udledt spildevand og nedgravet kemikalier på industrigrunden.

10 meter gift

Miljøtekniske vurderinger fastslår, at der burde graves 10 meter af jorden, hvor Proms Kemiske Fabrik ligger. Men Proms blev også kendt for at klare frisag i retssagen mod dem for miljøsvineri. Proms blev ikke frikendt, fordi de ikke havde svinet, men fordi amtet havde lavet en procedurefejl.

Ejerne af Proms Kemiske Fabrikker har i det hele taget haft medvind. Baggrunden for de aktuelle økonomiske problemer på Proms er, at de to tidligere ejere efter salg af dele af virksomheden i 1989 stak 49 millioner kr i egen lomme. Nu har de så ydet et lille beskedent plaster på såret ved ikke at kræve et påstået tilgodehavende på 2 millioner udbetalt fra Proms.

For høj pris

Det, der står klarest tilbage efter Proms rekonstruktion, er, at virksomhedsejerne kan gøre næsten lige hvad der passer dem, og at de skalter og valter med miljø og produktionen. Alt miljøsvineriet og de mange penge, der er blevet trukket ud, forsøger de nu at nedtone, fordi rekonstruktionen sikrer 50 arbejdspladser.

Prisen for bevarelsen af de 50 arbejdspladser har bare været alt for høj for miljøet og for indbyggerne i Langbæk.

De eneste, der kan fryde sig, er de tidligere ejere, der kan leve fedt af deres mange millioner, og så deres sønner, der nu har overtaget Proms og derved har fået mulighed for at gentage fædrenes succes.

Flere artikler fra nr. 109

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Miljø

Siden er vist 1790 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside