Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 109 – November 1994 – side 7

Afstemning om EU i Sverige og Norge

Vi stemmer nej

Jakob Nerup

Et nej til EU i Norge kan sikres ved at nej-siden kombinerer modstanden mod EU med de mange strejker og aktioner.

Alle meningsmålinger har hidtil givet den norske nej-side et stort forspring. Det kan også blive til virkelighed. EU-modstanderne i Norge har den store fordel, at Norge stemte nej til EF i 1972, uden at landet gik fallit, som tilhængerne havde forudsagt.

Men et nej i år afhænger af nej-sidens argumenter og mobilisering. Nej-siden i Norge har fået en enorm chance ved, at det norske LO siger nej til EU. Det har styrket de solidariske argumenter.

Solidariske argumenter

På trods af en stærk dominans af nationalistiske argumenter er nej-siden præget af sociale og solidariske argumenter. Det kan skabe sammenhæng med de mange strejker og aktioner, der har præget Norge i den seneste tid.

Hvis et nej skal være et reelt alternativ, så må det have forbindelse til almindelige menneskers kampe i hverdagen.

Den norske venstrefløj er præget af nationalisme i mere eller mindre svær grad. Mest ekstrem er Rød Valgalliance, svarende til Enhedslisten, som siger “Til syvende og sidst står EU-kampen om hvorvidt Norge skal fortsætte og bestå som en selvstændig nationalstat”. Derfor går de også ind for NATO og en ikke-socialistisk EU-modstand.

Også det norske SF, Sosialistisk Venstre, står på velfærds-nationalismen. Lederen af SV udtaler om de mange nej-folk: “Det skyldes især, at det norske samfund er anti-autoritært. Vi har f.eks. aldrig haft en adel som i Danmark og Sverige. Vi har ikke det samme “establishment” – det etablerede oversamfund – som svenskerne.” (Notat d.14.10).

At opbygge illusioner om Norge uden en overklasse er det samme som at påstå, at A.P. Møller er arbejder. Med den slags argumenter er venstrefløjen med til at forplumre den vigtigste grund til et nej – nemlig solidarisk internationalisme mellem arbejderne i hele Europa.

Global magtfaktor

Når magthaverne satser alt på norsk og svensk medlemsskab af EU skyldes det hverken hensynet til almindelige mennesker eller en social tankegang. EU skal dels sikre kapitalen frit spil internt i de europæiske lande dels være en samlet magtfaktor globalt.

EU har hverken mindsket arbejdsløsheden eller forbrugerpriserne – tværtimod. Den frie konkurrence styrker de kapitalstærke firmaer og det medfører lukninger, fyringer og rationaliseringer.

EUs penge bliver brugt til landbrugsstøtte (250 mia. kr) og strukturudvikling (150 mia. kr). Landsbrugsstøtten havner i lommerne på rige bønder, godsejere og de store landbrugsselskaber. Strukturudvikling dækker over milliardsvindel og gratis udbygning af infrastrukturen til kapitalens bedste (f.eks. en Øresundsbro).

Billedtekst:
De norske EU-modstandere står til at vinde afstemningen.

Unionen for de rige

EU vil have Finland, Sverige og Norge med i Unionen. Ikke for at gavne befolkningen, men for at styrke EU’s økonomiske position.

EU skal stå sin prøve ved folkeafstemningerne i Sverige d. 13. og i Norge d. 28. november. I begge lande er der stor mulighed for et nej. Specielt i Norge er nej-siden meget større end ja-siden.

Magthaverne i Europa har ellers forsøgt at tilrettelægge afstemningerne efter en slags “domino-teori”, hvor man først tog afstemningerne i de lande, hvor ja-siden stod stærkest, nemlig Østrig og Finland. Derefter Sverige, hvor ja- og nej-siden er lige store, og til sidst Norge, hvor der længe har været massiv modstand mod EU.

I virkeligheden spiller denne effekt ikke nogen ret stor rolle. Det er i høj grad de interne sociale forhold og modsætninger, der afgør udfaldet af afstemningerne.

Magthaverne

Resultatet af afstemningerne er ikke ligegyldigt. Et nej i Sverige og Norge kan øge selvtilliden hos almindelige mennesker, fordi det er magthaverne, som bliver slået. Et nej kan atter en gang svække den europæiske elites styringsmuligheder.

EU-kommisionen skriver om EUs formål: “Der er ét væsentligt princip, der ligger til grund for hele EU’s politik i forhold til omverdenen: en rimelig afvejning af egne interesser. EU’s egen økonomiske velstand afhænger af liberal, multilateral verdensøkonomisk orden...” Med andre ord skal EU sikre penge til kapitalisterne i Europa.

Dyb krise

Det beskedne finske ja på blot 57% skal finde sin forklaring i to forhold. Finlands økonomi er i dyb krise efter Sovjetunionens sammenbrud. Arbejdsløsheden er vokset fra ingenting til næsten 20%, og derfor stemte de finske arbejdere i storbyerne ja i håb om bedre tider. De 43% nej-stemmer var domineret af bøndernes kampagne for egne økonomiske interesser.

Den finske nej-kampagne var både nationalistisk og baseret på bønderne og gav ikke noget troværdigt alternativ for arbejderklassen. Et af de centrale spørgsmål for nej-siden var at fastholde den økonomiske støtte til det finske landbrug. Det argument overbeviste ikke ret mange i byerne, som har fået lov til at betale for krisen gennem arbejdsløshed, reallønsfald og tårnhøje priser på bl.a. fødevarer.

Op til afstemningen den 13. november ligner stemningen i Sverige meget stemningen i Danmark op til EU-afstemningerne i 1992 og 1993. Regeringen, de fleste politiske partier, aviserne – hele magteliten – står sammen i kampen for et svensk ja.

Det betyder, at den svenske nej-side ikke er særligt synlig, og ved riksdagsvalget for nylig var EU-spørgsmålet ikke noget centralt spørgsmål. Alligevel er der en chance for, at der sker det samme i Sverige som i Danmark i 1992, nemlig at de svenske arbejdere stemmer nej, fordi alle de rige og magthaverne er for.

Truer med nedskæringer

Den nye socialdemokratiske regering i Sverige har allerede bebudet, at den vil tvinge arbejderne i knæ. Regeringen har serveret en krisepakke med nedskæringer og besparelser.

En vigtig del af krisepakken er, at den skal knække den optimisme og solidaritet, som ved valget fik mange til at stemme på socialdemokraterne og venstrefløjen. Krisepakken skal skræmme svenskerne til at stemme ja med truslen om, at udenfor EU bliver det endnu værre.

Flere artikler fra nr. 109

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
EU-afstemninger - uden for Danmark

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2456 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside