Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 109 – November 1994 – side 7

Sydkorea

Angreb på socialister

Martin B. Johansen

Sydkorea ønsker udadtil at blive opfattet som et demokratisk land. Internt slår regimet hårdt ned på socialister.

Regimet i Sydkorea er i gang med en heksejagt på socialister. Gennem de seneste uger er foreløbig 36 arresteret, og politiet siger, at de ønsker at få fat i yderligere 40 personer.

De arresterede er medlemmer af Internationale Socialister (IS) i Sydkorea. Blandt de arresterede er forlæggeren Il-bung Choi, som regimet allerede sidste år forsøgte at spærre inde, men måtte opgive på grund af internationalt pres.

Anklager

Der er  en række tillidsfolk, strejkeledere og studenteraktivister fra byerne Ulsan og Pusan blandt de 36. Regimet anklager de pågældende efter den “nationale sikkerhedslov” for at konspirere hemmeligt mod staten og stå i ledtog med en “fjendlig magt”, dvs. Nordkorea. Den anklage kan føre til mange års fængsel.

Yderligere anklager går på “deltagelse i faglige konflikter”, “ansporing til strejker” og for at organisere “solidaritetskampagner”.

En del af bevismaterialet går på, at en del af de arresterede har deltaget i det årlige internationale træf, “Marxism”, i London.

Hvis det ikke var på grund af udsigten til hårde fængselsstraffe, så var anklagerne latterlige.

For det første har det sydkoreanske IS har aldrig støttet Nordkorea, men tværtimod taget afstand fra det hårde stalinistiske diktatur. For det andet er “Marxism” er et åbent træf, hvor der deltager tusindvis af socialister, blandt andet medlemmer af det engelske parlament, fagforeningsledere og endda tidligere ministre.

Ikke demokrati

Sydkorea påstår ellers, at det er et demokratisk land. Man må spørge sig selv, hvordan man kan opfatte Sydkorea som et demokratisk land, når socialister ikke kan få lov til at organisere sig på linje med socialister i de vestlige demokratiske lande.

Protester skal sendes til: Præsident Kim Young Sam, Blue House, 1 Sejongro Jung-Gu, Seoul, Republic of Korea.

Yderligere information kan fås gennem: Komiteen til forsvar for sydkoreanske socialister, c/o IS, Postboks 642, 2200 Kbh. N.

Billedtekst:
Sydkorea forsøgte allerede sidste år at sætte socialisten Il-bung bag tremmer.

Flere artikler fra nr. 109

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Sydkorea

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1849 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside