Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 109 – November 1994 – side 8

Vi vil ikke ha’ nazisterne her

Dorte Lange

Oktober måneds store mobiliseringer mod nazisterne har sat nazisternes forsøg på at bygge op mange år tilbage.

Søndag d. 25.9. måtte nazisterne, som havde forsøgt at etablere et trykkeri for nazistisk propaganda i Kværs, stikke af med halen mellem benene efter en beslutsom folkelig opstand mod dem. 1.000 mennesker demonstrerede foran nazi-huset lørdag d. 24.9.

Sammenholdet i byen standsede ikke ved det. Det blev hurtigt klart, at nazisterne tog til Kollund, hvor nazisten Thies Christoffersen bor, og driver forlaget Nordland, som distribuerer forbudt, nazistisk litteratur i Tyskland.

Derfor lød det fra et borgermøde i Kværs, at Kollundborgerne kunne regne med støtte fra Kværs, ligesom Kværs fik støtte udefra. “Vi vil ikke bare eksportere problemet til naboen,” sagde de i Kværs.

Kollundborgerne holdt møde d. 29.9, og opfordringen lød til justitsministeren: “Forbyd nazi-virksomhed her i landet.” De ønskede politiet sat ind mod nazi-forbryderne i stedet for mod de borgere, som demonstrerede deres foragt for dem. Mødet endte med et spontant fakkeltog, og lørdagen efter var der fakkeltog igen.

Busser fra hele landet

Ikke kun sønderjyder ønskede at vise deres foragt for nazisterne. Både søndag d. 9 og lørdag d. 15.10. kom der tusindvis af folk fra hele landet i busser til Kollund.

Inspirationen til at gøre noget lokalt mod nazistisk virksomhed gjorde, at der også blev demonstreret i Randers og Greve. Det har længe været kendt, at Postbox 1 i Randers bliver brugt som distributionscentral for nazistisk materiale til hele Europa med de danske nazister som mellemmænd. Materialet er bla. det forbudte blad i Tyskland, “Der Einblick”, som indeholder dødslister over antinazister.

To gange, d. 1. og d. 10. oktober, er der blevet demonstreret for at lukke postbox 1. Den ene gang kom initiativet fra gymnasie- og HF-elever i byen.

I Greve har beboerne også taget sagen i egen hånd, og demonstreret flere gange mod naziføreren Jonni Hansens forsøg på at opbygge et center for nazister i byen.

Råbet fra Sønderjylland, Randers og Greve har været, “Vi vil ikke have nazierne her”.

Kampen mod nazismen

Da beboerne i Kværs smed et nazistisk trykkeri ud af byen, blev det startskuddet til en bred folkelig bevægelse mod nazisterne.

Trykkeriet tilhørte den forbudte, tyske naziorganisation, NPD, og blev brugt til at fremstille nazistisk propaganda, som er forbudt at fremstille i Tyskland.

Mange er blevet foruroliget over den nazistiske fremgang i Europa, og det blev for meget for Kværs-beboerne, da de fandt sig selv som naboer til et nazi-trykkeri, der skulle sprede dødslister og nazistiske løgne om, at udryddelsen af millioner af mennesker under Hitlers nazi-regime ikke fandt sted.

De vellykkede aktiviteter mod nazisterne i Kværs opmuntrede beboere i Kollund, Randers og Greve til at fortsætte aktionere mod nazisternes aktiviteter i deres by. Den folkelige opbakning, der har været bag aktiviteterne, viser, at det store flertal i Danmark siger: Ud med nazisterne.

Tag ytringsfriheden fra nazisterne

Nazisterns ytringsfrihed betyder terror og trusler mod nazisternes fjender.

Kravet fra den folkelige modstand mod nazisterne har været et forbud mod nazistisk virksomhed. De lokale beboeres had og afsky overfor nazisterne har betydet en vilje til aktivitet, som har været umulig at ignorere.

Nazisterne skulle ud ligegyldigt hvordan. Venstreborgmesteren var nervøs for gadens parlament og ville have Bjørn Westh til at ændre lovgivningen.

Bjørn Westh ville ikke indfri kravet og i stedet satte politikere og presse en offensiv ind mod bevægelsen.

Flere fremtrædende personers gik i forsvar for nazisters ret til ytringsfrihed. Blandt andre advarede Tine Bryld mod “heksejagt” mod nazisterne, og en leder i Danmarks Lærerforenings blad, Folkeskolen, hedder “Beskyt nazisterne”.

Holdningen er, at demokratiet tager skade ved at fordrive eller retsforfølge nazister. Men det er i bedste fald udtryk for blåøjet naivitet.

Ved at give ytringsfrihed til nazister indskrænker man ytringsfriheden for alle deres fjender.

Trusler om vold

Det tyske nazistparti, NPD, som købte ejendommen i Kværs, er forbudt i Tyskland, fordi de stod bag mordbranden i Mölln, der kostede to kvinder og et barn livet. Herhjemme gør chikane og trusler om vold det antiracistiske arbejde besværligt. Trusler som ikke bare kan ignoreres.

Politiets efterretningstjeneste har i perioden november 1992 til april 1994 registreret 200 kriminelle forhold, der kan tænkes at have racistisk baggrund.

SFs kandidat til borgerrepræsentationen i København, Lubna Elahi, var offer for et voldeligt racistisk overgreb, og en anden indvandrerpolitiker måtte opgive sit kandidatur til kommunevalget i Farum i 1993 som følge af trusler og chikane, bla. fik han at vide, at hans børn ville blive dræbt, hvis han ikke trak sig fra valget.

I 1992 blev IS’ kontor i København udsat for et nazistisk bombeattentat, som dræbte Henrik Christensen, fordi IS har været meget aktive i kampen mod nazisterne.

Beboerforeningen på Islands Brygges lokaler blev raseret af nazister, fordi beboerforeningen arbejde på at skabe nogenlunde tålelige vilkår for flygtningene på flygtningeskibet, Flotellet. Formanden for Christianshavns Beboerhus blev overfaldet af nazistiske bøller, fordi beboerhuset arrangere en indsamling til fordel for de samme flygtninge.

To metoder

De forskellige nazistiske grupper herhjemme og i resten af Europa bruger to sideløbende opbygningsmetoder, som hænger sammen. Der er den “pæne”, som går efter parlamentarisk repræsentation, og som puster til den racistiske stemning i ord ved hjælp af racistiske blade, læserbreve i pressen og deres egne telefonaviser og lokalradioer.

Samtidig går de bevidst efter at opbygge voldsgrupper, der har til formål at skræmme folk fra at sige dem imod, og som skal gøre det umuligt at demonstrere eller holde møder uden risiko for overfald.

Hitlers propagandaminister Goebbels sagde det meget tydeligt: “Den, der vinder magten over gaden, har vundet magten over masserne, og den der vinder magten over masserne, har vundet magten over staten.” Hvis det lykkes nazisterne at marchere i gaderne, kan de med overfald og terror holde modstand mod dem nede.

Den “pæne” og den kriminelle side af nazismen hænger sammen og skal bekæmpes sammen. De voldelige overfald bliver sjældent straffet, for det er svært at finde voldsmændene. De højreekstreme grupper, vi kender i dag, avler volden både med ideologiske våben og ved at organisere bander. De samme grupper, som Danmarks Lærerforening og Tine Bryld ønsker beskyttet.

En begrænsning af nazisternes ytringsfrihed handler derfor ikke om at fratage nogle ordet, bare fordi et flertal er uenige med dem. Nazisterne nøjes nemlig ikke med at argumentere for deres holdninger, de handler også i overensstemmelse med dem, nemlig ved terror og trusler. Begrænsning af nazisternes ytringsfrihed er derfor et forsvar for alle andres ytringsfrihed.

Vi må støtte lokale beboeres modstand mod at have den nazistiske virksomhed på tæt hold og deres krav om, at politikerne skal forbyde denne aktivitet. Det er imidlertid en illusion tro, at lovgivning i sig selv er et værn mod nazismen.

Lov ikke nok

Den nuværende lovgivning er faktisk nok til at straffe det meste af den racistiske propaganda, der foregår, hvis der var politisk vilje til det. Den politiske vilje er i dag præget af, at politikerne ønsker at bruge flygtninge og indvandrere som syndebukke for nedskæringer og dårligere leveforhold.

Derfor har politikerne og domstolene set gennem fingre med, at debatten er blevet mere og mere racistisk. Da et af de første racistiske overfald mod et asylcenter skete herhjemme i Kalundborg i 1985, rejste der sig et ramaskrig fra alle politikere.

Siden er udlændingefjendtlige udtalelser om, at udlændinge er mere kriminelle, at de er bekvemmelighedsflygtninge osv. blevet meget mere almindelige, hvilket samlet har betydet at det efterhånden er legitimt at komme med racistiske udtalelser.

Retspraksis bøjer sig efter stemningen. Det fremgår af det faktum, at der i perioden 1989-1993, er rejst færre sigtelser efter racismeparagraffen end i perioden 1983-1988, og at der kun er dømt 16 de sidste 5 år mod 51 i den forrige 5 årsperiode. Samtidig har forhånende udtalelser og forskelsbehandling af folk af anden race og nationalitet som er forbudt ifølge racismeparagraffen, været mere udtalt i de sidste 5 år end tidligere.

Lovgivning er ikke nok, vi må til dagligt fratage nazisternes deres ytringsfrihed f.eks. gennem at personale i beboer- og medborgerhuse ikke vil lade dem holde møder, ved at trykkeriarbejdere ikke vil trykke deres materialer og ved at vi demonstrerer og aktionerer mod dem, hver gang de stikker hovedet frem, som beboerne fra Kværs til Greve har gjort.

Nazisterne kan stoppes

Nazisterne kan stoppes, når mange er parat til at aktionere mod dem.

Kværsbeborgernes  aktioner mod nazisterne er et skoleeksempel på, hvad en kamp organiseret fra neden kan udrette, som politikere og domstole med racismeparagraffen i hånden ikke har kunnet eller villet. Det står i dag klart for langt flere, at nazisterne kan smides ud.

Der er i dag utroligt gode muligheder for at tilføje nazisterne et nederlag, som det vil tage dem mange år at overkomme.

Bredden i aktiviteterne har vist, at kampen mod nazisterne ikke kun er en kamp mellem det yderste højre mod det yderste venstre. Det er det store flertal mod et lille mindretal af nazister.

Arbejderbevægelsen må på banen

Navnlig er enheden imellem arbejderbevægelsens partier og organisationer af afgørende betydning, fordi det netop er arbejderbevægelsen, der har styrken til i praksis at stoppe nazisterne.

Det første Hitler gjorde for at sikre sin magt, var at internere fagforeningslederne og opløse fagforeningerne. Dermed kunne intet forhindre hans rædselsregime. Det må ikke ske igen.

Fagbevægelsens ledere må give klarere politiske bud, i kampen mod nazismen. Hvis de lokale LO havde været mere på banen i de store demonstrationer i Kværs og Kollund, så havde det solidariske alternativ til nazismen været tydeligere. At borgerlige vil demonstrere mod nazismen er godt, men arbejderpartierne kan give nogle bedre politiske svar.

Men en kamp mod nazisterne kan kun stoppe nazisterne her og nu, den kan ikke en gang for alle fjerne grundlaget for, at nazisterne kan vokse.

Nazismen er en social bevægelse, som kan vokse i en situation med arbejdsløshed og sociale nedskæringer. Den vokser, fordi den giver et samlet svar på problemerne. Et svar, der vil vinde opbakning, hvis ikke andre politiske svar på den stigende sociale nød bliver synlige. Når politikerne gør flygtninge og indvandrere til syndebukke i stedet for det økonomiske system, så kan nazismen få vind i sejlene.

For at stoppe det må solidariteten på dagsordenen igen. Konkret som sammenhold mod racisme på den enkelte arbejdsplads, og som kollektive aktioner, der kan forhindre angrebene på velfærdsstaten.

Socialisme

Vores svar handler om solidaritet, og om at når vi er organiseret i fagforeninger, så står vi stærkere som arbejdere over for angreb fra borgerskabet.

Det er et solidarisk alternativ til de nazistiske løsninger, som unge, der er ladt i stikken af systemet, er lette ofre for. Og det er et offensivt ideologisk alternativ til Venstres Ungdom, som holder offentligt møde med titlen “Hvad skal vi med fagforeningerne og deres pampervælde?”

Derfor er det nødvendigt med et stærkt socialistisk alternativ, som kan argumentere på skoler for et socialistisk alternativ både til et kapitalistisk samfund i krise og til nazismen.

Billedtekst:
Folk fra Kværs til Greve vil ikke vente på, at politikerne skal snøvle sig sammen til at gøre noget mod nazisterne.
Et lovforbud mod nazistisk aktivitet er ikke nok. Nazisterne skal stoppes i praksis.

Flere artikler fra nr. 109

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Nazister: Danmark
Ytringsfrihed for nazister?

Se flere artikler af forfatter:
Dorte Lange

Siden er vist 1960 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside