Socialistisk Arbejderavis
Nr. 109 – November 1994 – side 9
Marxisme i hverdagen
Kan demokrati gradbøjes?
Martin B. Johansen
I kølvandet på de mange demonstrationer mod nazisterne har en række politikere, avisredaktører og andre forsvaret nazisternes ytringsfrihed.
Ikke for at forsvare nazisterne, men for at forsvare ytringsfriheden. De siger, at de demokratiske rettigheder må gælde for alle – at det er et farligt skråplan, hvis vi begynder at “gradbøje” demokratiet.
På baggrund af de argumenter kan det virke som hykleri, når socialister siger, at de vil forsvare og udvide demokratiet samtidig med, at de vil begrænse nazisternes demokratiske rettigheder.
Men sagen er, at demokratiet i lande som Danmark i høj grad er gradbøjet. Grundloven indeholder ganske vist en masse fine demokratiske principper, men i praksis lever demokratiet langt fra op til de principper.
Ytringsfrihed for de rige
Ytringsfriheden er et godt eksempel på, at der er forskel på teori og praksis. I teorien har alle ret til at ytre sig. Men i praksis er det de rige, der har den største ytringsfrihed, fordi de kontrollerer medierne. Den italienske milliardær og mediekonge Berlusconi vandt parlamentsvalget i foråret, i høj grad fordi han kunne bruge sine TV-stationer til at reklamere for sit parti.
Mange steder i samfundet er ytringsfriheden nærmest sat ud af kraft. Borgmesteren i Farum, Peter Brixtofte, blev tidligere på året så fornærmet over, at en af kommunens ansatte kritiserede ham, at han forsøgte at afskedige hende.
Dette er langt fra noget enestående tilfælde. Mange almindelige lønarbejdere holder sig tilbage fra at kritisere deres arbejdsplads eller overordnede af frygt for at miste jobbet. Mange elever i skoler og gymnasier tør ikke sige deres mening til lærerne, fordi de er bange for, at de bliver straffet med dårlige karakterer.
På trods af de fine principper i grundloven, så holder magthaverne sig ikke tilbage fra at begrænse andre menneskers ytringsfrihed i praksis.
Magthaverne har ved flere lejligheder demonstreret, at de er parat til at gå meget langt i “gradbøjningen” af demokratiet. De politikere, som i de seneste uger har været meget bekymrede for demokratiet, protesterede ikke ret højt, da militæret i Algeriet i 1991 annullerede et parlamentsvalg, der havde givet en sejr til det islamiske parti.
Et andet eksempel er, at det danske folketing i 1941 vedtog en lov, der forbød kommunistpartiet. Godt nok under pres fra den tyske besættelsesmagt, men i den situation var magthaverne altså villige til at begrænse demokratiet.
Pointen i magthavernes forhold til demokratiet er ikke, at de er hykleriske eller i bund og grund imod demokrati. Pointen er, at demokrati ikke er noget evigt givet eller garanteret via grundloven. Spørgsmålet er i virkeligheden ikke, om man kan gradbøje demokratiet, men om hvordan og i hvis interesse.
Der bliver ført en konstant kamp om udvidelse eller indskrænkning af demokratiet, og den kamp er domineret af den modsætning, som dominerer alle andre forhold i samfundet. Nemlig modsætningen mellem magthaverne, der bestemmer over samfundet, og det store flertal, der får systemet til at fungere til hverdag.
Et eksempel på den kamp er, at det ikke var nogen selvfølge, at kvinder skulle være en del af demokratiet, da det blev indført i grundloven i 1848. Det krævede mange års kamp, før kvinder fik valgret i 1915.
Tilsvarende mente den herskende klasse i Sydafrika i mange år, at demokrati ikke skulle omfatte det store sorte flertal. Det er først efter årtiers kampe, demonstrationer og strejker, at det sorte Sydafrika har skaffet sig retten til at deltage i valg.
Kapitalismen aldrig demokratisk
I virkeligheden kan demokratiet under kapitalismen aldrig blive et fuldstændigt demokrati, fordi spørgsmålene om hvad, der skal produceres, og hvordan, det skal produceres, bliver afgjort af en lille snæver kreds af aktionærer og direktører og ikke af det store flertal.
Derfor kan socialister med sindsro sige, at de står for at udvide demokratiet, fordi socialisme handler om, at demokrati ikke kun drejer sig om at vælge nogle politikere, men om, at almindelige arbejdere og studenter skal være med til at beslutte, hvordan samfundet skal indrettes. For socialister handler demokrati ikke kun om at stemme, men om at bestemme.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed