Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 109 – November 1994 – side 11

Ren hetz mod arbejdsløse

Jens Klüver

Regeringen kan ikke knække arbejdsløshedskurven. Nu forsøger den i stedet at angribe de arbejdsløse.

Regeringen er ved at skærpe kursen overfor de arbejdsløse. Hetz og mistænkeliggørelse skal bruges til at true folk ind i arbejde som ikke eksisterer.

Regeringen er gået til valg på, at de er garanten for velfærdsstaten og at de kan løse arbejdsløsheden. Arbejdsmarkedsreformen skulle med deres handlingsplaner få folk ind på en uddannelse eller i relevant jobtræning.

Med over 60.000 personer på orlov ville regeringen skabe midlertidige jobs. Og statstilskud til hjemmeservice skulle skabe en hærskare af tjenende ånder der gør rent, vasker tøj og klarer haven for dem der har råd men ikke tid.

Alt dette har ikke fået arbejdsløshedsprocenten til at falde. Så i løbet af 1994 har regeringen foreløbigt to gange ændret deres skøn over arbejdsløshedstallet. Hver gang opad.

Kurven ikke knækket

For på trods af arbejdsmarkedsreform, orlovsordninger og Nyrup-regeringens løfte om, at opsvinget har bidt sig fast, er arbejdsløshedskurven ikke knækket.

Men i stedet for at gøre noget ved arbejdsløsheden lægger regeringen op til et angreb på de arbejdsløse. Arbejdsminister Jytte Andersen har udtalt, at de ledige ikke længere skal kunne “lulle på dagpenge”. Til gengæld skal de arbejdsløses rettigheder forringes.

Selv om der er mere end 340.000 arbejdsløse lægger en ny embedsmandsrapport op til en hårdere kurs mod dem de kalder de “frivilligt arbejdsløse”. De såkaldte rådighedsregler, som de arbejdsløse er underkastet, skal forringes i væsentlig grad.

Flere på bistand

Den arbejdsløse vil tabe sin ret til dagpenge, såfremt man siger nej til et anvist arbejde mere end en gang. Er man langtidsledig skal den arbejdsløse sige ja til ethvert arbejde der bliver tilbudt. Ellers falder hammeren og man ryger over på bistandshjælp.

De nuværende regler, hvor man kun kan få anvist arbejde der er beslægtet med ens faglige uddannelse, skal bortfalde. Det nye forslag går ud på, at man efter et års ledighed skal modtage ethvert arbejde der bliver tilbudt. Derudover skal karantænereglerne skærpes og muligheden for at komme ind i dagpengesystemet bliver endnu vanskeligere.

Ikke nok for de borgelige

Men selv om det nye udspil er en kraftig forringelse af de arbejdsløses rettigheder er arbejdsgiverne ikke tilfredse. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ønsker en kortere dagpengeperiode og et indgreb mod de populære orlovsordninger.

Og tidligere socialdemokratisk minister, nuværende adm. direktør for BRF Kredit, Knud Heinesen taler for at dagpengeniveauet skal sænkes. Selv om han er skeptisk med hensyn til at arbejdsløshedsprocenten kan komme under 9.

Helge Sander fra Venstre og Pia Christmas Møller fra de Konservative håber at embedsmandsrapporten kan åbne op for et generelt angreb på de arbejdsløse og A-Kasse systemet. Venstre og Konservative har i årevis påstået at de fleste arbejdsløse ikke gider arbejde og kun vil fise den af.

Som bevis for disse tåbelige påstande nævner de enkelte eksempler på virksomheder der har besvær med at få arbejdskraft. Deres angreb har til hensigt, at tvinge folk ud i lavtlønnede og helst uorganiserede jobs, for derved at virke som løntrykkere over for det øvrige arbejdsmarked.

Ren mistænkeliggørelse

Alle disse påstande skal bruges til at mistænkeliggøre de arbejdsløse og derved være med til at skabe et modsætningsforhold mellem dem der er i arbejde og dem der ikke er i arbejde. Men modsætningsforholdet mellem de beskæftigede og de arbejdsløse eksisterer ikke altid.

Når folk strejker og aktionerer for bedre løn og arbejdsforhold, svækker de arbejsgiverne og politikerne samtidig med at de øger sammenholdet. Det betyder at politikerne holder igen med angreb på almindelige menneskers leveforhold.

Hetzen mod de arbejdsløse rammer også dem der er i arbejde.

Frygten som våben

Frygten og usikkerheden for at blive arbejdsløs vil blive endnu større. Truslen om fyringer kan arbejdsgiverne bruge til at presse de ansatte til acceptere dårlige løn og arbejdsforhold. Derfor er det også i de beskæftigedes interesse at angrebene mod de arbejdsløse afvises.

Regeringen prøver på at knække arbejdsløshedskurven ved at smide de arbejdsløse ud af arbejdsløshedsstatistikken.

I stedet for at hetze mod de arbejdsløse skal regeringen presses til, at skabe flere arbejdspladser. Gennem øget brug af skraldemandsmodellen, nedsat arbejdstid og en fortsat ret til orlov, kan der bringes flere i arbejde.

Billedtekst:
Arbejdsløshedskøen bliver ikke mindre. Derfor angriber regeringen nu de arbejdsløse og bistandsmodtagerne.

Nej til syndebukkepolitik

Med falske påstande om at folk på dagpenge og bistand lever et liv i sus og dus, angriber regeringen bistandshjælpens størrelse.

Hetzen mod de svageste i Danmark er ikke kun møntet mod de arbejdsløse dagpengemodtagere. Bistandsmodtagere bliver i stigende omfang beskyldt for at nasse på de arbejdernes bekostning.

Arbejdsgivere, borgerlige politikere og borgerlige medier prøver at tegne et billede af , at bistandsmodtagere lever et dagdriverliv uden reel interesse i at få et arbejde. Gang på gang hører vi den evindelige sang om, at det for dagpengemodtagere ikke kan betale sig at finde arbejde.

Senest har de kommunale socialchefer beklaget sig over, at bistandsklienter kan have flere penge til rådighed end folk i lavtlønserhverv.

Som beviser for disse påstande fremhæver de eksempler på at tidligere direktører kan få udbetalt 20.000 kr. om måneden, fordi de har særlig høje boligudgifter. De har påstået, at det er “rødvinsgenerationen” der løber med pengene.

Forgiftet debat

Deres løsning er lavere ydelser til bistandsmodtagere, frafald af tilskud til høje boligudgifter, tandlægeregninger m.m.

Jens-Henrik Nielsen, fra Foreningen af Socialchefer i Danmark mener, at bistandsmodtagere skal spare op af deres bistandshjælp.

Formanden for Socialpolitisk Forening, Carsten Andersen, har udtalt at socialcheferne forgifter debatten. Og Socialministeriet har tilbagevist, at det kan betale sig at være bistandsklient fremfor at arbejde som lavtlønsmodtager.

Når bistandsmodtagere bor i lejligheder som f.eks. kassedamer ikke har råd til, så skyldes det ikke at bistandsydelsen er for stor, men at husleje niveauet er for højt til at almindelige lønmodtagere kan betale for lejligheden, og at lønnen for at arbejde er for lav.

De riges opsving

Men når regeringen, borgerlige politikere og arbejdsgivere fremturer med deres påstande om luksusliv på bistand eller dagpenge skyldes det, at sådanne påstande kan bruges til at skabe en kollektiv forargelse, der skal få folk til at råbe op om strammere dagpengeregler og mindre kontantydelser.

Ved at gøre arbejdsløse og bistandsmodtagere til syndebukke afledes utilfredsheden med, at det lovede opsving kun er for de rige.

Billedtekst:
Hvis det står til regeringen vil flere på dagpenge ryge på bistand, samtid med at bistanden bliver forringet.

Flere artikler fra nr. 109

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Jens Klüver

Siden er vist 1235 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside