Socialistisk Arbejderavis
Nr. 110 – December 1994 – side 2
Aller Press diskriminerer
Aller Press i Valby handlede klart i strid med loven om ligestilling, da de i starten af dette år nægtede at ansætte den kvindelige smed, Heidi Jeppesen.
Heidi Jeppesen er uddannet på Aller Press og arbejdede der i et halvt år efter endt lærlingetid. Da der blev en fast stilling ledig søgte hun den, men ledelsen på Aller Press afviste at ansætte hende.
Aller Press har brugt mange begrundelser. Blandt andet at Heidi var ukvalificeret. En påstand som fællesklubben klart har tilbagevist med begrundelsen om, at “det er vanskeligt at forestille sig en smed, der er mere skræddersyet til stillingen end Heidi Jeppesen”.
Den reelle begrundelse fra ledelsen på Aller Press er, at Heidi ikke er en mand. De vil kun ansætte smede med hår på brystet, som blandt andet driftschef Gert Bendix flere gange har udtalt.
Ligestillingsrådets afgørelse om at Aller Press handlede i strid med ligebehandlingslovens paragraf 2, har ikke medført ansættelse af Heidi.
Ledelsen på Aller Press nægter forsat at ansætte hende. Det har medført nye arbejdsnedlæggelser på Aller og et entydigt krav fra fællesklubben om genansættelse af Heidi Jeppesen. De vil ikke akceptere diskiminering.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe