Socialistisk Arbejderavis
Nr. 110 – December 1994 – side 3
IS mener
Danske tropper ud af Bosnien
Krigen i ex-Jugoslavien er igen ved at blive optrappet.
NATO-fly bomber løs, våbenhvilen i Sarajevo smuldrer, og alle de tre stridende grupper optrapper deres krigshandlinger. Den direkte årsag til den øgede krigsaktivitet er den bosnisk muslimske og fælles muslimske og kroatiske offensiv. De følger krigens logik. Ved at erobre landområder og skabe etnisk ‘rene’ områder, står de stærkere i en fredsslutning.
USA støtter krigsmagere
Men stormagternes indblanding optrapper også krigen. USA støtter de bosniske muslimer med våben, og Rusland støtter serberne, mens Tyskland forsyner kroaterne med det, de skal bruge. Valget i USA, hvor højrefløjen gik frem, gav et løft til våbenindustriens indflydelse på amerikansk udenrigspolitik. Derfor vil USA nu give de bosniske muslimer 30 milliarder dollars til våben. Leverandørerne er den amerikanske våbenindustri.
Ingen af stormagterne, NATO, FN eller EU, som alle blander sig i krigen, tager hensyn til leveforholdene for almindelige mennesker i ex-Jugoslavien eller støtter fredsgrupperne. Tænk hvad 30 milliarder dollars ville betyde, hvis de blev givet til fredsgruppernes aktivitet, til de multietniske fagforeninger eller til de områder, der endnu ikke er inddraget i krigen, så som Makedonien og Kosova-provinsen. Penge til våben skaber ikke fred, men mere krig, ødelæggelse og nød.
Danske tropper deltager aktivt i de vestlige magters krigseventyr i ex-Jugoslavien og i deres forsøg på gennem NATO og FN at skabe en imperialistisk fredsløsning. En fredsløsning, der bygger på etnisk udrensning uden opgør med de krigsmagere, der står bag den uhyggelige krig. Derfor skal de danske tropper ud af ex-Jugoslavien.
Læs mere på bagsiden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe