Socialistisk Arbejderavis
Nr. 110 – December 1994 – side 6
Italien
Millioner mod Berlusconi
Anders Schou
Berlusconi har svigtet løfterne om forandring. Men det er uvist, om arbejderbevægelsen eller fascisterne vil opsamle utilfredsheden.
For kun et halvt år siden kom Silvio Berlusconi til magten som de italienske magthaveres redningsplanke i en kaotisk politisk situation. I dag er den italienske premierminister en belastning for magthaverne, og hans politiske liv hænger i en meget tynd tråd.
Generalstrejke
I løbet af den sidste måned har Italien været vidne til de største demonstrationer siden 2. verdenskrig. Op mod halvanden million mennesker fyldte Roms gader d. 19 november i protest mod regeringens finanslov, som betyder store besparelser på pensioner, sundhedsvæsen og sociale ydelser. Og fagforeningerne har proklameret en ny generalstrejke d. 2. december.
Studenter og gymnasieelever har demonstreret og besat deres uddannelsessteder. De kræver bedre undervisningsfaciliteter og en ny skolelov taget af bordet.
Den sociale uro har skabt dybe sprækker i den vakkelvorne regeringskoalition. Berlusconi måtte opgive nogle af pensionsbesparelserne for at få regeringspartneren Liga Nord til at stemme for finansloven i deputeretkammeret, parlamentets 1. kammer. Forslagene skal nu behandles i senatet, hvor regeringspartierne ikke har et flertal.
Samtidig har anklagemyndigheden nu officielt meddelt, at Berlusconi er mistænkt i to kriminalsager. Den ene handler om bestikkelse af skatte- og afgiftspolitiet, så hans koncern Fininvest slap billigere i skat. Den anden drejer sig om tre tv-kanaler, som Berlusconi er beskyldt for at eje gennem stråmænd. Premierministeren ejer i forvejen tre andre tv-kanaler, og det er forbudt for en virksomhed eller en person at eje mere end en fjerdedel af Italiens tolv landsdækkende kanaler.
Belusconis politiske og moralske fallit hænger sammen, fordi han under parlamentsvalget præsenterede sig selv som en mand med rene hænder. Vælgerne var trætte af korrupte politikere, erhvervsfolk og statsbureaukrater, og selv Berlusconis mediemaskine kan ikke længere skjule, at han er en af de korrupte.
Løfter
Berlusconi lovede også italienerne en højere levestandard, men de fik nedskæringer. Det er ikke underligt, at et af de populære slogans under protestdemonstrationerne var “Jeg angrer”.
Men det er endnu usikkert, om det er arbejderbevægelsen eller fascisterne, der får samlet utilfredsheden med Berlusconi op. Ved lokalvalgene sidst i november – som kun omfattede en del af Italien – mistede Berlusconis Forza Italia næsten halvdelen af stemmerne i forhold til parlamentsvalget. Men fascisterne i Alleanza Nazionale gik næsten lige så meget frem, og separatisterne i Liga Nord holdt skansen. Det tidligere kommunistparti, det socialdemokratiske PDS gik lidt frem og vandt borgmesterposten i fem af de syv største byer.
Utilfredsheden med Berlusconi er enorm. Men der er en risiko for, at fagforeningslederne bruger protestbevægelsen til at indgå dårlige kompromiser, som skal øge PDS's parlamentariske indflydelse. Den manøvre vil desillusionere mange og jage dem i armene på fascisterne.
Der er et voldsom behov for et arbejderparti, som konsekvent støtter arbejdernes kampe og ikke sælger ud. Et parti, som vil sætte de korrupte rige fra bestillingen og slås for socialisme.
Fascisterne vil tilbyde at rydde op i Italiens politiske og økonomiske sump gennem “mere lov og orden”. Og historien fortæller os, hvad det betyder, selvom fascistlederen Fini gemmer sig bag en pæn facade. Det afgørende spørgsmål er, om der ud af arbejdernes kampe vokser et andet radikalt alternativ.
Billedtekst:
Utilfredsheden med Berlusconi har resulteret i de største demonstrationer i 50 år.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed