Socialistisk Arbejderavis
Nr. 11 – August 1985 – side 2
Racismens sommer
Martin B. Johansen
Det har været racismens sommer. Fra en Ku Klux Klan gruppe på Østerbros ekstremt racistiske udtalelser til overfald og brandbomber mod flygtninge og indvandrere for at jage dem ud af det »yndige land«.
Angrebene på indvandrerne nåede sit hidtige højdepunkt i Kalundborg, da 300 mennesker to dage i træk angreb det gamle Grand Hotel, hvor 60 iranere er indkvarteret.
»Sommervarme og byfest«
Uroen i Kalundborg har længe været under opsejling. En kalundborgenser fortæller, at »op til weekenden lå det i luften, at der skulle ske noget«.
Politiet i Kalundborg påstår, at der ikke tidligere havde været episoder, som gav mistanke om, hvad der var under opsejling. De lokale politikommissær, Otto Bovien, mener ikke, at der var tale om raceuro. »Det er snarere en kombination af sommervarme og byfest.« Han mener heller ikke, at der stod organiserede kræfter bag.
Organiserede racister
Men Otto Bovien tager fejl på begge punkter. Allerede weekenden før havde 50 danskere forfulgt en grupper flygtninge til Grand Hotel, og kun fordi et par danskere lagde sig imellem, udviklede det sig ikke til et større slagsmål.
De racistiske overfald var organiseret. Som lederen for Dansk Flygtningehjælp i Vest-Sjællands amt, Poul Hougård, siger: »Jeg er sikker på, at den højre-orienterede ungdom var med for der var mange Lacoste-trøjer i mængden«.
Han støttes af servitricen Birgitte Hvass, som udtalte til TV-Aktuelt, at hun vidste, at unge højrekræfter gennem længere tid havde planlagt en aktion mod Grand Hotel.
Og selvom enkelte kilder til afsløringerne i TV-aktuelt er blevet draget i tvivl, er der en række andre ting, der viser at organiserede racister laver overarbejde.
Mandag morgen efter optøjerne blev der kastet en brandbombe mod flygtninge i Kalundborg samtidig med, at der blev sat plakater op med teksten, »I forbandede bastarder. Dan mark ønsker ikke jer sorte svin til at ødelægge vor kristne kultur.«
Dén slags foretages ikke af folk, som har fået solstik og et par bajere – der er tale om organiserede højreorienterede, der har planlagt aktionen.
Men når politiet tilsyneladende har været blinde og døve for disse ting, så skyldes det ikke kun almindelig dumhed, men også at der findes racistiske elementer i politiet, Fx. har politiet. Fx. har politiet i Esbjerg flere gange været meget langsomme til at gribe ind i slagsmål mellem danskere og indvandrere.
Det er skæbnens ironi, at en af dem, der blev anholdt for at deltage i de racistiske optøjer i Kalundborg, selv havde søgt ind til politiet.
Regeringens hykleri
Schlüterregeringen har fordømt optøjerne i ord. Samtidig benytter regeringen de racistiske overfald som en kærkommen lejlighed til at skærpe kursen overfor flygtninge og til at give politiet større bevillinger. Men som en anti-racist sagde, havde mere politi i gaderne i Chile ikke betydet øget beskyttelse for befolkningen mod højrekræfterne.
For at redde sit pæne ansigt har regeringen bebudet en oplysningskampagne om flygtningene. Selvom det er rigtigt nok, at uvidenheden om flygtningenes situation er himmelråbende stor, er det ikke noget reelt svar på bekæmpelsen af racismen.
Den racisme, som kommer til udtryk i mange danske byer i disse dage, er en kombination af bevidst organisering blandt reaktionære tendenser og demoralisering og forsøg på at finde nemme løsninger på den misere, som krisen skaber blandt grupper af unge.
Den borgerlige regerings hykleri er fuldkomment, når man ved, at de står i spidsen for, at forringelserne bliver værre. De bebuder endnu flere nedskæringer.
Det er ikke hårde racister, der alene satte skub på mistroen til flygtninge og fremmede, men netop de anstændige og respektable borgerlige holdninger.
Sidste år blev en debat rejst i Folketinget af den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen, hvor han åbenbart ønskede at indføre en ny paragraf i flygtningeloven, hvorved regeringen i visse situationer kan standse flygtninge ved grænsen.
Hele den sygelige tankegang at der er noget galt med at vandre fra land til land, er udgangspunktet for racisme og fremmedhad.
Socialdemokraten Ole Espersen har rejst et forslag om at bevilge 50.000 kr. til flygtningene, så de kan tage tilbage til det land, de kommer fra med »startkapital« i baglommen. Dette forslag føjer sig ind i rækken af den meget udbredte bløde racisme og nationalisme.
Den bløde racisme
Det lokale danske borgerskab har i lighed med alle de andre nationale kapitaler forsøgt at fastholde kontrol over deres lille stykke af kloden, afgrænset med flag, pas og grænseovergang. Gennem nationalismen har de forsøgt at vinde opbakning fra deres arbejdere i konkurrencen med kapitalisterne i andre lande. En af metoderne har været indvandrerkontrol. Når der er brug for fremmed arbejdskraft, åbner de lågen en smule, men når de ikke mere har brug for det, smækkes lågen i. Racismen starter med den pæne indvandrerkontrol.
Derfor er det en farlig vej at bevæge sig ind på, når dele af venstrefløjen også støtter forslag om en eller anden form for indvandrerkontrol.
Vi forsvarer arbejdernes ret til at søge arbejde hvor de vil og kæmper for alle undertryktes ret til at søge ly, hvor de vil.
Kun gennem nedbrydelse af nationalistiske følelser kan arbejderne, uanset hvor de kommer fra, komme til at kæmpe side om side imod deres fælles fjende, det kapitalistiske system.
Pressens hykleri
Pressens hykleri er uden ende. BT holder en god førsteplads i arbejdet for at sprede fremmedhadet.
Samtidig med at de kritiserer Fremskridtspartiet for stemmefiskeri og utilsløret racisme, viser overskrifterne fra et tilfældigt nummer af BT den bløde racismes sande ansigt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe