Parat til strejke

Vi har spurgt tre fagligt aktive om deres forventningerne til den kommende overenskomst.

Vi har spurgt Louie Andersen, Skraldemændene i Århus

Hvad er forventningen til overenskomst 95 inden for SiD?

Louie: 2% hvis det går godt. Med de smæk, vi har fået ved finansloven, som entydigt rammer arbejderfamilierne, ser det ikke for godt ud. Det er rystende, at fagbevægelsens top med undtagelse af Hardy Hansen ikke reagerer. Og ham skal de nok snart få banket på plads. Der er stor utilfredshed, men der skal mere end en 4 timers demo på Rådhuspladsen til at ændre ting. Der skal en generalstrejke til.

Hvad skal der til for at nå et ordentligt resultat?

Louie: Jeg forventer, at man i første omgang skal sige nej til forhandlingsresultatet. Skal der forbedringer igennem, kommer vi ikke udenom konflikt, hvor strejkekasserne skal åbnes.

I en by som Århus handler det om at tage kontakt med andre arbejdspladser for at diskutere, hvad der er basis for af initiativer. Fra LO-Århus forventer jeg ikke det store. Igen fordi der intet skete fra den kant i forhold til finansloven.

Ellers handler det om at støtte de, der går i konflikt, ligesom vi har gjort på Skralden i forhold til buschaufføren i Esbjerg. Klubkasserne skal bruges, og hvis der bliver en storkonflikt, skal forbundenes strejkekasser åbnes. Lokalt på Skralden skal vi have en lønforbedring på 10%. Mindre kan ikke gøre det.

Hvad med sygeplejerskernes krav om 15% i lønforhøjelse?

Louie: Det er bare HELT i orden. Det er en flot faglig kamp de laver, og de kan i hvert fald regne med støtte herfra.

Sygeplejerskerne

Sygeplejerskerne har spillet offensivt ud med et lønkrav på 15%. I kraft af, at der er mangel på sygeplejersker, har de et stærkt udgangspunkt. De offentlige arbejdsgivere vil næppe give sygeplejerskerne noget. For giver de indrømmelser til én faggruppe, står der andre på spring til at følge sygeplejerskernes eksempel. Derfor er konflikt en reel mulighed på dette område.

Det bliver blandt andet understreget af sygeplejerskerne i Fyns amt, som på deres generalforsamling d. 26. oktober med et overvældende flertal vedtog, at: “Sygeplejerskerne siger nej til fortsat løndiskriminering. Sygeplejerskerne vil have 15-20 procent mere i løn, så de kommer op på et lønniveau, der svarer til deres ansvar og kompetence...

Vi er med andre ord villige til at kæmpe for vore berettigede krav, og vi kæmper side om side med øvrige lønmodtagere på det offentlige område – det har sygeplejerskerne gjort i mange år.

Sygeplejerskerne på Fyn går ind for at løfte i flok og er klar til at strejke for få arbejdsgiverne til at imødekomme vore krav.”

Karin Kettel, som er fællestillidsrepræsentant på Odense universitetshospital, siger desuden til Socialistisk Arbejderavis:

- Ved sidste overenskomst stemte Fyn nej begge gange, derfor er indstillingen blandt mine kollegaer, at der skal penge på bordet. Hvis ikke er de parate til konflikt.

Lærerne

Vi har snakket med Frank Hansen, tillidsmand i Københavns Lærerforening.

Hvad er lærerernes centrale krav til overenskomsterne?

Frank: Folk vil have mere i løn formuleret som “en mærkbar lønfremgang”, og det forstås som en lønfremgang på i hvertfald 8%. Problemet er topforhandlerne. Rygtet siger, at KTO har banket sygeplejerskernes krav om 15% på plads udfra den sædvanlige logik om, at der er en kage, som skal deles. Får sygeplejerskerne 15%, bliver der mindre til de andre faggrupper.

For mig at se kan sygeplejerskerne blive en murbrækker for det offentlige område og fortjener fuld støtte i deres lønkrav. Finansminister Lykketoft har spillet ud med 2.5 – 3%! Det kan ikke indfri lærernes forventning om en lønforbedring, som ikke bare bliver ædt op af inflation og skattereform.

Kan man risikere, at lokallønnen afløses af et mere individuelt lønsystem?

Frank: Både arbejdsgiverne og de kommunale topforhandlere ønsker en udvikling hen imod mere individuelle og decentrale løndannelser. Det er den rene bragesnak, når de siger, de vil fjerne lokallønnen. Det er kun, fordi modstanden er vokset støt og roligt, at de i ord formulerer, at de er imod lokallønnen. Topforhandlerne på lønmodtagersiden er åbne for Lykketofts kongstanker om resultatløn og kvalifikationsløn. Derfor er det vigtigt, at rejse aktiviteter i fagforeninger og på byplan mod individuel aflønning som sådan.