Socialistisk Arbejderavis
Nr. 110 – December 1994 – side 13
Film: “Pumaens datter”
Kampen for friheden
Trine Christensen
I Guatemala har der nu været borgerkrig i over 30 år. Guerillaen, der er støttet af den fattige befolkning og indianerne, kæmper mod militærregimet, der uofficielt bliver støttet af den vestlige verden og CIA.
Størstedelen af Guatemalas indbyggere er indianere. Aschlop, hovedpersonen i filmen, er en ung indianerkvinde, og som de fleste ur-folk har Aschlop en skytsånd, nemlig pumaen.
Filmen begynder med, at man ser lidt af indianernes hverdagsliv. Man hører om deres naturreligion, om deres problemer med at skaffe mad. Man ser hvordan de lever i – og med – naturen, og hvordan deres tætte familiebånd knytter dem sammen i et stort fællesskab.
De tætte relationer mellem Aschlop og hendes storebror bliver afgørende for filmens handling. Deres landsby har aldrig haft noget med hverken guerillaen eller regeringen at gøre. Alligevel bliver deres landsby offer for militærets overfald. De, der bliver tilbage, flygter til en guatemalansk fangelejr i Mexico, men Aschlop´s bror Mateo bliver taget til fange af soldaterne.
Aschlop kan ikke holde ud at være adskilt fra sin bror. De er ikke kun holdt sammen af familiebåndene men også af deres skytsånder, pumaen og uglen, der ifølge deres tro er uadskillelige partnere. Aschlop beslutter sig derfor at finde Mateo og hendes søgen leder hende mod Guatemala City.
Undervejs bliver bussen stoppet, de der ikke har papirer, og det har indianerne ikke, bliver taget med af soldaterne. Aschlop er heldig – tror hun – der er en venligt udseende dame, som siger god for hende. Det viser sig dog hurtigt at damen ikke er spor venlig, hun arbejder for militærregimet.
Heldigvis lykkedes det Aschlop at stikke af. Hendes flugt leder hende til en gruppe fattige indianere, der bor i Guatemala City. De har forbindelse til guerillaen. Af tre kvinder bliver Aschlop ledt hen til en af de mange kirker, hvor man kan få oplysninger om myrdede eller forsvundne slægtninge. Præsten fortæller hende, at hendes bror er blevet myrdet. Det viser sig at være usandt.
Mateo opsøger hende dagen efter. Han fortæller, at han officielt er død, i virkeligheden har han sluttet sig til guerilla-bevægelsen. Filmen slutter med et stort billede af Aschlop, der siger: “Min vandring er slut. Jeg har lært, at selve livet er forbundet med kampen for friheden.”
LA HIJA DEL PUMA er ikke nogen kommerciel film. Der er ikke nogen kendte skuespillere med, og der er ikke brugt enorme summer på special-effects. Den beskriver hverdagen og virkeligheden i al dens brutalitet, og det rammer én langt ind i sjælen. Derfor er det en vigtig film – vi må ikke glemme historien!
Ingen ved officielt, hvor mange indianere, der er myrdet eller på mystisk vis forsvundet fra jordens overflade. Over 30 landsbyer er ødelagt og brændt ned af militærdiktaturet...!
Pumaens datter – en film af Ulf Hultberg og Åsa Faringer. Efter bogen af samme navn af Monica Zak
Billedtekst:
Filmen Pumaens datter er en ikke-kommerciel film, der skildrer dagligdagen for indianere i Guatemala.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed