Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 111 – Januar 1995 – side 6

Italien: Berlusconi til tælling

Tom Christiansen

Det var arbejderklassens modstand mod nedskæringspolitikken, der bragte Berlusconis italienske regering til fald.

Kun 226 dage holdt Silvio Berlusconis regering. Ti måneder efter, han triumferede som det italienske parlamentsvalgs sejrherre, står Berlusconi nu udenfor i italiensk politik.

Baggrunden for, at hans parti Forza Italia vandt valget i marts, var, at stort set hele det etablerede politiske system var involveret i de omfattende korruptionsskandaler. Forza Italias valgkamp koncentrerede sig om at fremstille Berlusconi som den frelsende engel, der skulle trække Italien ud af de korrumperede morads.

Men Berlusconi selv er et produkt af det politiske system. Han var blandt andet med i den stærkt højreorienterede P2-loge, som bla. er blevet sat i forbindelse med bombeterror i Bologna og mordet på Oluf Palme.

I dag er han selv tiltalt for korruption, hans bror har fået en fængselsdom for det, og hans firmas, Fininvest, kontrol over tre TV-stationer er blevet erklæret i strid med forfatningen.

Arbejderklassens modstand

Men den vigtigste årsag til Berlusconis fald fra tinderne er den modstand, som hans nedskæringspolitik har skabt. Hans planer om bla. nedskæringer i folkepensionerne fik i oktober ti millioner til at gå i generalstrejke. Og i november oplevede Rom den største demonstration siden 2. verdenskrig, da 1,5 million mennesker gik på gaden.

Da han for at undgå endnu en generalstrejke i december trak dele af sine nedskæringsplaner tilbage, tabte den herskende klasse tilliden til ham. Det fik konflikten med regeringspartiet Lega Nord til at bryde ud i lys lue. For at undgå et nederlag i en mistillidsafstemning valgte Berlusconi at trække sig selv og regeringen tilbage d. 22. december.

Men Berlusconis nederlag stopper næppe de store mobiliseringer i den italienske arbejderklasse. Den nye regering, hvordan den end kommer til at se ud, vil stadig have de samme problemer og vil være nødt til at angribe den arbejderklasse, som bragte Berlusconi til sit fald.

Billedtekst:
10 millioner strejkede  og ca. 1½ million gik i demonstration mod Berlusconi nedskæringsforslag i december 1994.

Flere artikler fra nr. 111

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Italien

Se flere artikler af forfatter:
Tom Christiansen

Siden er vist 1821 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside