Socialistisk Arbejderavis
Nr. 111 – Januar 1995 – side 9
Marxisme i hverdagen
Er det i orden at smadre McDonald’s
Martin B. Johansen
Efter den voldsomme nytårsnat på Nørrebro har næsten alle været enige om at tage afstand fra det omfattende hærværk.
Tilbage står spørgsmålet, om det alligevel ikke kan retfærdiggøres som en politisk aktion at smide brosten gennem ruderne på McDonald’s. Det fastholder de autonome, og der er utvivlsomt mange socialister, der ikke tager anstød af hærværket, fordi det går ud over McDonalds.
Ikke en politisk aktion
Men det er vigtigt, at socialister ikke lader sig forblænde af argumenter om, at brosten mod McDonald’s er en politisk aktion, som skal forsvares.
Det er naturligvis korrekt, at McDonald’s er et multinationalt imperium, som er med til at ødelægge regnskove, sviner med emballage og undertrykker ansattes rettigheder. Men det er McDonald’s ikke ene om.
Reebok, der fremstiller idrætssko, bliver hængt ud for at understøtte den østrigske nazist, Jörg Haider. Coca Cola mistænkes for at stå bag flere drab på fagforeningsfolk i Mellemamerika. A.P. Møller deltager i olieefterforskning i regnskoven i Ecuador. ØK ejer en virksomhed i USA, hvor en blokadevagt blev myrdet sidste år.
Hele det kapitalistiske system hviler på undertrykkelse, forurening og vold. McDonald’s er i den forbindelse hverken værre eller bedre end tusindvis af andre virksomheder.
En anden af indvendingerne mod McDonalds er, at firmaet dels er multinationalt, dels påtvinger brugerne en bestemt (amerikansk) kultur. Nogle af udtalelserne fra de autonome peger på, at de foretrækker forretninger, som i højere grad er forankret i lokalområdet.
Det kan virke som overbevisende argumenter, men de indeholder nogle problemer. For det første kan McDonald’s ikke påtvinge brugerne en bestemt kultur, som brugerne ikke er villige til at acceptere. Når der på Nørrebro eller i Norge er grobund for noget så ærke-amerikansk som burgerkulturen, så skyldes det ikke kun McDonalds indflydelse. Det skyldes i lige så høj grad, at kulturen blandt almindelige mennesker i stigende grad bliver international og optager elementer fra alle verdensdele. Den tendens skal socialister ikke beklage.
For det andet er de multinationale selskaber faktisk et fremskridt. Uden de firmaer, der opererer på verdensplan, ville musik, kultur og teknologi stå i stampe, idet al udvikling ville ske inden for rammerne af de enkelte stater.
For det tredje kan man ikke ud fra en generel betragtning sige, om ansatte i McDonalds undertrykkes mere eller mindre end ansatte i de mange små pizzeriaer. Tværtimod har det været muligt for fagforeninger i Danmark at tvinge McDonald’s til at tegne en rimelig overenskomst. Fordi kæden er så stor og beskæftiger mange mennesker, har det været muligt at kæmpe langt mere organiseret, end man kan gøre i de små familiebaserede virksomheder.
Naturligvis er det et problem, at de multinationale firmaer får stigende magt. Løsningen er dog ikke at afskaffe de multinationale, men at afskaffe kapitalismen. Faktisk er udviklingen af et internationalt marked og produktion en forudsætning for at indføre et socialistisk samfund, hvor ingen mennesker lider nød.
De små er også kapitalister
At slås imod de multinationale eller de store supermarkedskæder, fordi de er store, er i sidste ende reaktionært. Det vil føre os tilbage til en verden med små butikker, virksomheder og restauranter, hvor man ser stort på miljø, arbejdsforhold og lønkrav, fordi det er umuligt for de ansatte at kæmpe organiseret.
Men de små virksomheder er ikke mindre kapitalistiske end de store. Det er ikke kun McDonald’s, der ødelægger regnskoven – det gør også titusinder af brasilianske småbønder og guldgravere. Løsningen er ikke at afskaffe de multinationale, men at afskaffe kapitalismen til fordel for et socialistisk samfund.
Og socialisme betyder først og fremmest, at flertallet af mennesker er inddraget i kampen. Den kamp kan føres mange forskellige steder, men den starter altid med, at vi forsøger at overbevise så mange som muligt om socialismen. Det kan man ikke gøre ved, at en lille, snæver kreds beslutter at kaste brosten, men ved at diskutere, overbevise og inddrage så mange som muligt i aktivitet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed