Socialistisk Arbejderavis
Nr. 111 – Januar 1995 – side 10
Indvandrere er velkomne
Ellen Christensen
Borgmestre og politikere hænger indvandrerne ud. Men problemerne skyldes nedskæringer – ikke folks hudfarve.
Det danske sprog har fået tilført et nyt synonym. Flygtninge og indvandrere er blevet lig med problemer. I hvert fald hvis man skal tro visse socialdemokratiske borgmestre. I december måned spredte de deres egen specielle form for julestemning ved at udpege flygtninge og indvandrere som årsag til alle mulige problemer.
Den konkrete anledning til den nye hetz mod flygtninge og indvandrere var Folketingets behandling af de 18.000 bosniske flygtninges videre skæbne. Men metoderne og argumenterne var de samme som tidligere set.
Ghettoer
Det første argument går på, at vi ikke har plads. Kommunerne kan ikke skaffe boliger nok, og dem, de kan skaffe, medfører blot, at der bliver skabt ghettoer.
“Ghetto” er et ord, der er brugbart til at vække associationer i retning af meget fattige amerikanske byområder med høj kriminalitet og mange mord. I virkeligheden betegner ghetto et byområde, der er forbeholdt en bestemt samfundsgruppe.
I alle byer af en vis størrelse findes der områder, der tiltrækker bestemte sociale grupper: områder med store og dyre villaer for de rige, nedslidte byområder befolket af unge og pensionister, plejecentre for gamle og kollegier for studenter. Det giver sjældent anledning til bekymring, at de rige fra Rungsted er så dårligt integreret med den øvrige del af befolkningen, mens det gøres til et problem i sig selv, at mennesker med udenlandsk baggrund bor i samme opgang.
Det er korrekt, at visse boligområder har en høj procent indvandrere. Men årsagen skal ikke findes i, at indvandrerne ønsker at isolere sig fra det danske samfund. Grunden er derimod, at den førte boligpolitik har skabt en række såkaldt almennyttige boliger i form af betonklodser med vanvittigt høje huslejer. Det er ikke særligt attraktive områder at bo i, fordi boligerne er for dårlige og næsten lige så dyre som et parcelhus, og derfor er det dér, de dårligst stillede boligsøgende havner: socialt belastede familier, fattige studerende, pensionister og indvandrere. Nogle kommuner, herunder Ishøj og Århus, har endda bevidst rekrutteret indvandrere til disse områder.
Der er altså nogle meget håndfaste forklaringer på, at indvandrerne slår sig ned i nogle særlige områder. Men er det et problem?
Ifølge en sundhedsplejerske, der har Gellerup ved Århus som arbejdsområde, er indvandrere, der bor tæt på andre indvandrere, bedre socialt fungerende end indvandrere, der bor mere spredt. Det skyldes, at indvandrerne søger den tryghed, som de føler det danske samfund nægter dem, hos hinanden. Det medfører ikke nødvendigvis, at de isolerer sig, men snarere at de i kraft af det tættere fællesskab vover sig mere ud.
Et andet meget anvendt argument i debatten går på, at nogle skoler har op til 95% indvandrerbørn. Det påstås at være et problem, mens det aldrig nævnes, at det kan være et problem for indvandrerbørn at være alene i en rent dansk klasse.
Skoler
Koncentrationen af indvandrerbørn i enkelte skoler har fået Århus’ borgmester til at snakke om kvoter og om at fragte børnene rundt til andre skoler. I følge skolelovgivningen har man imidlertid ret til at gå i den lokale kommuneskole, og det må være en ret, der gælder alle børn. Ligesåvel som det må være en ret at bosætte sig der, hvor man selv ønsker, uanset om overboen tilfældigvis også er rødhåret.
I skyndingen har borgmesteren måske nok glemt at kigge på, om man ikke i stedet kunne tilføre skolerne nogle flere ressourcer. Blandt større byer i Danmark er det århusianske skolevæsen det billigste. Det betyder fx, at man kan finde klasser med 27-28 elever. Det giver ikke meget luft til forskellighed.
I Aalborg kommune er der ikke de samme problemer i skolerne som i Århus. Det skyldes ikke færre indvandrere, men at Aalborg ofrer penge på at ansætte tosprogede hjælpelærere.
Og man må formode, at nedslidte skoler giver flere problemer for svage elever, end at en del af dem er tosprogede. En egenskab, der mange steder i vores internationalt orienterede samfund betragtes som en stor fordel.
Arbejdsløshed
Ifølge sundhedsplejersken i Gellerup er det største problem for indvandrerne, at arbejdsløsheden holder dem ude fra arbejdsmarkedet.
Trods mange unges vilje til fx at starte på en faglært uddannelse har de vanvittigt svært ved at skaffe sig en praktikplads. Ikke fordi de ikke taler dansk, for det gør de uden accent, men fordi de hedder Ahmed eller Mohammed til fornavn og er mørke i huden. Mange af dem er desuden slet ikke indvandrere, da de er født og opvokset i Danmark.
Der kan ikke være tvivl om, at der ligger racisme bag mange af argumenterne. Når der bliver sagt “indvandrer”, menes der ikke blot en udenlandsk statsborger. Svenskere, nordmænd, amerikanere og andre blege regnes ikke for problemskabende indvandrere. Det gør derimod tyrkere, arabere og pakistanere. En gruppe på i alt ca. 60.000 personer.
Kultur
Årsagen til mange af problemerne angives at være kulturelle forskelle. Indvandrere har ofte en anden religion og andre skikke, end andre danskere har. Er det er problem?
Kultur er ikke nogen statisk størrelse. Den udvikler sig i takt med den økonomiske og politiske udvikling. Således har den danske kultur gennem de sidste 50 år været under massiv påvirkning af den amerikanske.
Uden indvandring ville det danske befolkningstal falde. Alderssammensætningen bliver mere og mere skæv. Det betyder, at der i løbet af de næste 25 år bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere pensionister. Allerede nu snakker arbejdsgiverforeningen om risikoen for mangel på arbejdskraft.
Alle beregninger viser, at indvandrere tilfører et lands økonomi mere, end de tager. Hvorfor er man så ikke glade for de arbejdsduelige mennesker, der trods hårde odds kommer til landet?
Problemet er systemet
Debatten om, eller måske snarere hetzen mod, flygtninge og indvandrere dukker op med jævne mellemrum.
Det bemærkelsesværdige ved den debat, der startede i december omkring de bosniske krigsflygtninges status, var debattens markante deltagere. En af dem var den centrale socialdemokratiske borgmester i Århus, Thorkild Simonsen. Som tidligere formand, nu næstformand, for den magtfulde Kommunernes Landsforening, har han gjort sig kendt som en erfaren politiker.
Med hans åbning af debatten har fremmedfjendske socialdemokratiske borgmestre som Ishøjs Per Madsen, Hvidovres Britta Christensen og Brøndbys Kjeld Rasmussen følt, at de har fået opbakning.
Hele flygtninge og indvandrerdebatten er dermed rykket et kraftigt skridt til højre. Og skellet går ned gennem Socialdemokratiet.
Anstændig behandling
Der har da heldigvis også været røster fremme med de modsatte synspunkter. Blandt andet har socialdemokratiske ministre og en række borgerlige borgmestre talt for en anstændig behandling af flygtningene. Men det er for vattet, når Nyrup i sin nytårstale kun kan svinge sig op til at tale om, at “vi skal yde vores”.
Forklaringen på den seneste hetz mod indvandrere og flygtninge skal findes et andet sted end i de argumenter, som debattører som Simonsen og andre benytter sig af.
Racisme
De racistiske strenge, der slås på, når der sættes lighedstegn mellem flygtninge/indvandrere og problemer, skal få vores opmærksomhed vendt væk fra de reelle årsager til social nød. Nemlig den kapitalistiske krise, der kommer til udtryk i arbejdsløshed, nedskæringer på social bistand og på skoler.
Racismen er et af den herskende klasses stærkeste våben, når det drejer sig om at skabe splittelse mellem forskellige grupper i arbejderklassen. Det er således næppe nogen tilfældighed, og i hvert fald ikke noget ubelejligt tidspunkt for den socialdemokratisk ledede regering, at flygtningedebatten kom samtidig med, at finansloven for 1995 skulle vedtages.
Borgmester Simonsen har også bebudet kraftige nedskæringer på det kommunale budget. I den anledning kan han bruge indvandrerdebatten til at presse øgede tilskud ud af statskassen. Og lidt splittelse i de ansattes rækker, inden det skal køres igennem, er jo aldrig dårligt.
Billedtekst:
Ved at hetze mod indvandrere og deres børn forsøger politikerne at aflede opmærksomheden fra nedskæringer og arbejdsløshed.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed