Socialistisk Arbejderavis
Nr. 111 – Januar 1995 – side 14
Journalister
Provokation (Aalborg)
I 2. uge af december fik aalborgenserne kun en tynd udgave af Aalborg Stiftstidende, da de godt 100 journalister havde nedlagt arbejdet efter en voldsom provokation fra chefredaktøren.
Han havde skrevet til skattevæsnet og påstået, at journalisternes efteruddannelse ikke var reel uddannelse, og derfor var skattepligtig.
Resultatet var kæmpe skatteregninger, så de ansatte kun fik udbetalt nogle få tusinde kroner. Og naturligvis en voldsom bitterhed mod ledelsen, idet journalisterne i deres overenskomst er sikret en uges efteruddannelse betalt af arbejdsgiveren.
Chefredaktørens skridt truede med at undergrave hele efteruddannelsessystemet – ikke blot for journalister, men for alle andre faggrupper. Og det samtidig med, at regeringen taler om at oprette 10.000 uddannelsespladser for voksne om året.
Journalisterne vandt en delvis sejr. Det er nu anerkendt, at efteruddannelse på den officielle efteruddannelse er skattefri, mens selvkomponerede kurser skal kigges efter i sømmene.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe