Socialistisk Arbejderavis
Nr. 112 – Februar 1995 – side 4
Læserbrev
Antinazisme trods uvejr
Per Jensen
En mørk og stormfuld vinteraften havde Rød Ungdoms Randers-afdeling indkaldt til møde i Viborg.
Mødet var reklameret flot op med plakater og løbesedler på skoler og gymnasier. Men vejret var forfærdeligt. Politiet havde frarådet al unødvendig udkørsel, og snemasserne væltede ned.
Emnet var, hvordan bekæmper man nazisterne. Det emne havde fået 22 mennesker til at møde frem på trods af vejret.
Rød Ungdoms oplægsholder nåede aldrig frem. Men det rystede ikke de antinazistiske unge i Viborg. Man diskuterede så blot uden oplæg, og efter 2 timers spændende diskussion aftalte man at mødes igen for at få endnu flere med i antinazistisk aktivitet.
På mødet deltog anarkister, socialister, upolitiske, socialdemokrater og IS-ere og IS-sympatisører. De fleste på mødet købte Socialistisk Arbejderavis – men det bedste var ønsket om at ændre et sygt system og gøre noget aktivt mod nazisterne.
Man var enige om, at i kampen mod nazismen er alle velkomne – selv om vi var nogen, der mente, at det nok er arbejderklassen og røde unge og ældre, der først og fremmest skal satses på i arbejdet.
Et godt initiativ – og lækkert at mærke, at et nyt ungdomsoprør er på vej eller allerede i gang.
Per A. Jensen,
IS Viborg
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe