Socialistisk Arbejderavis
Nr. 112 – Februar 1995 – side 4
Systemet på vrangen
Kloge hoveder
Mensa er en forening for folk med meget høj intelligens. Det mener de selv.
Intelligensen har nået nye højder i Mensas afdeling i Los Angeles. Her skriver et af medlemmerne, Jon Evans, i det lokale medlemsblad om de hjemløse: “Det store flertal er for dumme, for dovne, for skøre eller for asociale til at kunne ernære sig selv.”
Han konkluderer, at de hjemløse “burde skaffes af vejen lige som uønskede kattekillinger”.
En anden artikel af en vis Jason Brent siger, at “samfundet må se i øjnene, at vi må aflive de gamle, svage, de dumme og de ineffektive.”
Det skal dog siges, at andre medlemmer har fordømt artiklerne, og bladets redaktør er trådt tilbage. Men så vidt vi ved, er de to forfattere stadig medlemmer af Mensa.
Billedtekst:
Hjemløse, der beskrives som dumme, dovne og asociale, demonstrerer her mod kommunale nedskæringer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe