Socialistisk Arbejderavis
Nr. 112 – Februar 1995 – side 7
USAs krig mod de fattige
Jan Hoby
En højrebølge ruller frem i USA. Den er blevet døbt Den Republikanske Revolution. Men samtidig vokser modstanden.
Ved midtvejsvalget d.8. november fik Republikanerne den største valgsejr i 40 år, dermed er den mest reaktionære kongres kommet til magten, siden Herbert Hoover var præsident. Samtidig med valget blev der i Californien vedtaget en racistisk anti-indvandrerlov, kaldet Proposition 187 og Georgia vedtog “two-strikes and you’re out” (2 vilkårlige lovovertrædelser giver automatisk livstid) med overvældende flertal.
Men ikke alle nyheder fra d.8. november var dårlige. Anti-homoseksuelle lovforslag led nederlag i Idaho og Oregon. Mens det konservative valgresultat er indiskutabelt, er det forkert at tolke valget som et signal om masseopbakning til de højrefundamentalistiske ideer. Kun 38.7% (75 mio.) af alle stemmeberettigede stemte, det var 2,2% mere end ved midtvejsvalget i 1990.
De, der stemte var rigere, mere konservative og ældre end gennemsnittet af befolkningen som helhed. Undersøgelser viser at medlemmer af de konservative kristne kirker – Det kristne højre – udgjorde 20% af vælgerne. 30% af vælgerne var tilhængere af “National Rifle Association” .Den mest indflydelsesrige organisation i USA der kæmper mod våbenforbud.
En CNN/USATODAY undersøgelse viser at blandt de folk som ikke stemte ved valget, var der et klart flertal til demokraterne på 48% mod 38% til republikanerne. Ved at mobilisere sine tilhængere fik republikanerne sikret en valgsejr p.g.a en ekstrem lav stemmeprocent.
Den demokratiske “base” af sorte, jøder, fagforeningsmedlemmer og lavindkomstfamilier blev hjemme, og årsagen skal findes hos Clinton. Da Clinton blev valgt i 1992, lovede han at gøre op med “grådighedens årti”, men 2 år senere føler de færreste de amerikanere, at deres levestandard er blevet bedre.
De har i stedet oplevet, at Clinton har solgt ud af sine valgløfter, som den universelle sundhedsreform, og skrinlagt planer om at forhøje mindstelønnen.
Republikanerne og deres leder Newt Gingrich rider højt i disse måneder. Men deres sejre er meget skrøbelige, deres valgretorik til trods har Republikanerne ingen løsning på den krise, som de fleste amerikanere står overfor.
Kontrakten med Amerika
Da Republikanerne tog magten i den 104. Kongres d. 4. januar, lovede de at gennemføre “Kontrakten med Amerika” i løbet af de første 100 dage ved roret.
“Kontrakten” består af ti gennemgribende reformer, som vil rykke USA flere skridt mod højre. Det repræsenterer samtidig det største angreb på den amerikanske arbejderklasse og de fattige siden 1920’erne. Republikanerne har varslet nedskæringer på 712 mia. $ på statsbudgettet de næste 5 år.
Den mest usmagelige del af “Kontrakten” er den såkaldte “velfærdsreform”, som vil smadre livet for millioner af amerikanere. Republikanerne startede med et velfærdsforslag, der var identisk med Clintons.
Mod fattige og enlige mødre
Bistandsmodtagere vil blive tvunget i jobtræning eller beskæftigelsesprojekter og blive frataget bistandshjælp efter 2 år, uanset om de har arbejde eller ej. Men opmuntret af deres valgsejre er de fremkommet med nye forslag, der rammer forskellige fattigdomsprojekter endnu hårdere.
Ifølge en regerings undersøgelse vil mindst 2.5 mio. familier og mere end 5 mio. børn, der nu modtager bistandshjælp, blive frataget hjælp for altid med Republikanernes “Kontrakten”. Den vigtigste støtteordning i USA, AFDC (hjælp til familier med små børn) er blevet hårdt angrebet af Republikanerne.
Børn født af mødre, der modtager AFDC-hjælp, vil blive udelukket fra programmet på livstid, og ligeså børn født af ugifte mødre under 21 år.
En AFDC-modtager som har fået bistandshjælp i sammenlagt 60 måneder i en vilkårlig periode af sit liv, vil blive frataget hjælp for altid.
Republikanerne ønsker at lægge et loft over alle velfærdsydelser og erstatte madkuponer og 300 andre hjælpeprogrammer med bloktilskud til de enkelte stater. Med bloktilskud vil penge til hjælpeprogrammer ikke automatisk stige i tilfælde af kriser med stigende arbejdsløshed og fattigdom til følge.
Nu vil de enkelte stater være i stand til at nægte hjælp til mennesker, som er berettiget til bistandshjælp. Landbrugsministeriet har lavet en undersøgelse som viser, at i 1996 vil 6 mio. amerikanere i lavindkomstgruppen blive nægtet madkuponer, hvis forslaget vedtages.
Modsætningerne øges
Modstanden i den amerikanske arbejderklasse vokser i takt med de nye angreb.
I valgkampen var Republikanernes foretrukne syndebuk indvandrerne. Men for Republikanerne er vedtagelsen af den racistiske anti-indvandrer lov i Californien, Proposition 187, ikke vidtgående nok.
Proposition 187, er en lov, som forhindrer og udelukker illegale indvandrere fra at få hjælp overhovedet fra det offentlige; lægehjælp, medicin, bolig og bistandshjælp, og det tvinger 300.000 børn af illegale indvandrere ud af folkeskolerne i Californien.
Republikanerne sigter også mod de legale indvandrere; med “Kontrakten” vil de udelukke indvandrere med arbejdstilladelse fra mere end 60 forskellige social-og sundhedsserviceprogrammer.
Bevillingerne til hjælpeprogrammerne for de fattigste vil blive beskåret med 57 mia. $ de næste 4 år. Republikanerne fortsætter Clintons krig mod de fattige og belønner de meget rige med skattelettelser på 50 mia. $ de næste 5 år.
Republikanerne retfærdiggør deres brutale angreb med, at de fører den politik, som amerikanerne ønsker. Men et stort flertal af amerikanerne er modstandere af disse planer. En rundspørge, foretaget af Newsweek, viser at 73% af alle amerikanere er imod nedskæringer på bistandshjælpen, og 80% mener, at regeringen har det primære ansvar for at løse fattigdomsproblemet.
Flere strejker
Men den største utilfredshed mod USA’s herskende klasse viser sig i form af strejker og massedemonstrationer. Strejker og lockout ved 3 store fabrikker i Decatur ILL. er blevet symbolet på den nye modstand, ligesom snesevis af strejker og aktioner over hele USA. Flere og flere arbejdere har fået troen på egne kræfter tilbage.
Store strejker med mere end 1000 arbejdere er steget 50% fra 93 til 94. I l993 blev for første gang i 20 år flere medlem af en fagforening, end der forlod dem. Flere og flere oplever, at strejker giver resultater. I september 94 vandt arbejderne på den store bilfabrik General Motors i Flint, Michigan, en afgørende sejr. Efter 3 dages strejke tvang de ledelsen til at ansætte 800 og begrænse al overarbejde.
Den 16.oktober 1994 gik mere end 70.000 i demonstration imod den racistiske lov, Proposition 187, i Los Angeles, den største demonstration i byens historie.
USA oplever en fornyet kampvilje, som ikke er set siden massestrejkerne i 30’erne.
Revolutionære socialister er dog fortsat få i USA. Men venstrefløjen er endelig fri af stalinismen. hvilket har skabt muligheder for den socialistiske bevægelses genfødes.
Billedtekst:
Nyt makkerpar mod de fattige; Clinton og Newt Gingrich.
Ofrene for højrebølgen i USA er især de sorte, hjemløse og enlige mødre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed