Socialistisk Arbejderavis
Nr. 112 – Februar 1995 – side 10
Baggrunden for Ruslands invasion i Tjetjenien
Socialist Worker (UK)
Et interview med en socialist fra Moskva om den russisk invasion af Tjetjenien.
Hvorfor gik tropperne ind i Tjetjenien?
- Tjetjenien er strategisk vigtig for den herskende klasse i Rusland. Der er olie i det Kaspiske Hav og Rusland vil have den største del af den.
Magthaverne ønsker også, at olien transporteres gennem territorier, som er under russisk kontrol. Derfor prøvede Rusland i november 1991 at invadere Tjetjenien og har lige siden prøvet at bringe landet under russisk herredømme.
Invasionen skete på grund af politiske overvejelser i Moskva. Hærledelsen er kommet under pres efter journalistiske afsløringer om korruption. Forsvarsminister Gratjov er personligt anklaget.
I oktober blev en meget populær journalist fra Moskva ved navn Dimitrij Kholodov, som havde afsløret mange af skandalerne, dræbt af en bombe.
De fleste mener, at det var militæret der stod bag, alligevel udtalte Gratjov, at Kholodov var en idiot, der sprængte sig selv i luften, og Jeltsin bakkede Gratjov op i fjernsynet.
Økonomisk baggrund
Men den egentlige baggrund er økonomien. Jeltsin og regeringen er under stigende pres. Rublen kollapsede i oktober. Samtidig bekendtgjorde regeringen, at den økonomiske nedgang i 1995 ville blive værre end i 1994.
Den økonomiske aktivitet er allerede halveret indenfor de sidste tre år.
De sektorer, der åbnede op for markedet i den tro, at de ville udvikle sig, er blevet hårdest ramt.
Rusland er ved at blive en råstoføkonomi. Olie, kul og gas er blevet hovedstøtterne.
Resultatet er panik i overklassen. Afholdelse af valg er blevet bestemt til 1996, men der presses på for at få det fremskyndet. I den situation blev Jeltsin fristet til at spille det nationalistiske kort for at vise, at han er en stærk kandidat.
Kan du beskrive begivenhederne frem til invasionen?
Indtil november var den russiske taktik at give våben til den tjetjenske opposition.
Det russiske efterretningsvæsen, tidligere KGB, rekrutterede endda kampvognsofficerer og sendte dem til Tjetjenien for at kæmpe med oppositionen.
Den 26. november prøvede de at storme Grosnij. Det blev en militær fiasko og 70 russiske officerer blev taget til fange.
Ruslands herskere blev da stillet overfor et valg. Enten trak de sig ud eller også optrappede de den militære intervention. Man bør huske på, at den herskende klasse i Rusland har prøvet at overvinde sit “Afghanistan syndrom”. Arven efter nederlaget fra krigen i Afghanistan. De har siden da rustet sig til en magtdemonstration.
Reaktioner på krigen
Hvad er reaktionerne på krigen i Tjetjenien?
- Chok, depression og skam. Mange, som så sig selv som prodemokratiske, var forfærdede over, at Jeltsin kunne gøre noget så beskidt.
Regeringens løgnagtighed har været helt utrolig. De sagde, at tjetjenere havde kastet babyer ud ad vinduerne, taget børn som gidsler og voldtaget russiske piger.
Fjernsynet, pressen og repræsentanter fra parlamentet har afsløret, at det er noget vrøvl.
Har der været protester mod krigen?
- Der er opinionsundersøgelser der viser, at op mod 70% af befolkningen er imod krigen.
Gaidar, den tidligere premierminister og leder af partiet Ruslands Valg, indkaldte til antikrigsdemonstration i Moskva. Den første dag deltog der 500, Den næste dag kom der 3000. Først talte Gaidar om at anklage Jeltsin, men det blev hurtigt droppet.
Udenrigsminister Kosirev gik ud af Ruslands Valg på grund af Gaidars modstand mod krigen. Også partiets største finansielle støtter truede med at trække sig ud. Derefter har Gaidar modereret sin modstand.
Hvad er der sket med folks levestandard i de tre år, Jeltsin har været ved magten?
- Gennemsnitslønnen er blevet halveret, men over 75% af befolkningen tjener under gennemsnittet, 30% får mindre end den officielle minimumsløn og omkring 15% lever under det officielle eksistensminimum.
Samtidig er de rige blevet enormt meget rigere. De rigeste 20% blev 40% rigere i første halvdel af 1994.
Hvordan har folk reageret? Har der været strejker?
- Der var en strejkebølge i foråret 1992 og en endnu stærkere strejkebølge i efteråret 93 og foråret 94.
Der deltog arbejdere fra olieindustrien, minerne, meteorologiske institutter, kommunikationsvæsenet samt lærere, ambulancefolk, fiskere og mange andre, og de fik også nogle indrømmelser.
De fleste klager går på, at mange arbejdere ikke har fået udbetalt løn de sidste seks måneder, og regeringen har ikke holdt sine løfter om betaling.
Hvad med den faglige organisering?
- Der er nogle uafhængige fagforeninger. Minearbejderfagforbundet er det mest magtfulde. Andre er små og svage.
De officielle fagforeninger har en stor, men ekstremt passiv medlemsskare. Men de kan dog mobilisere arbejdere og opnå resultater.
Der var otte millioner, der deltog i en aktionsdag d. 27. oktober på et krav om udbetaling af den løn, de havde til gode.
Der var 6000 deltagere i en demonstration i Moskva, men der var ikke en stemning for, at man skulle presse fagbureaukratiet.
Hvordan er magtbalancen i Rusland så idag?
- For fire år siden kunne Jeltsin mobilisere hundredtusinder på gaderne. Nu kan han ikke mobilisere nogen. Den vestlige verden har fuldstændigt overvurderet Jeltsin og hans reformer.
Vestlige korrespondenter taler om, at Jeltsin svigter håbene fra 1991 uden at forstå, at Jeltsin giver den yderste højrefløj en udstrakt hånd. Han står utroligt svagt, men der er ikke nogen oplagt person til at udfordre ham.
Men der er ikke nogen organisation eller noget individ, som kan kanalisere den følelse eller give afløb for den.
Nazisterne går tilbage
Nazisterne, de rød-brune – dvs. sammenslutningen af de stalinistiske og fascistiske grupper – kan mobilisere titusinder, men deres demonstrationer har været mindre end de var for to år siden.
Mener du, at miskrediteringen af venstrefløjen i kraft af ideen om, at stalinisme er det sammen som socialisme, stadig er en forhindring for opbygningen af et ægte venstrealternativ?
- Der er ikke noget parti i Rusland, som arbejderne forbinder med at slås for deres interesser imod lederne.
Kommunistpartiet har ikke forandret sig. Det er virkeligt reaktionært. Det kommer med nationalistiske og racistiske argumenter.
Kommunistpartiet står for en storrussisk imperialistisk tradition. De praler med, at Stalin videreførte traditionen fra tsarismen.
Hvis der skal opbygges et ægte revolutionært parti i Rusland, er det nødvendigt med et meget højere niveau i klassekampen.
Rusland er utroligt sårbart, men udviklingen i det kommende år kan let blive til fordel for venstrefløjen.
Billedtekst:
De russiske tropper har sønderbombet Tjetjeniens hovedstad, Grosnij.
Den russiske invasionshær har mødt massiv militær modstand fra den tjetjenske befolkning.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed