Socialistisk Arbejderavis
Nr. 113 – Marts 1995 – side 4
Kommentar
Poul Nyrups frigørelse
Charlie Lywood
Tolv “vrede unge mænd” fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har begået et oplæg, som de kaldte “2 minutter i tolv”.
Hovedingredienserne var, at Socialdemokratiet har mistet taget blandt de unge (kun 20% af gruppen mellem 18 og 25 år stemte på Socialdemokratiet ved det sidste valg), og at det ikke skyldes politiske men organisatoriske problemer.
De mener, at valg til topposterne i partiet skal ske ved urafstemning blandt medlemmerne, at kandidater til amt, kommune, EU, og Folketinget skal ske via inddragelse af de socialdemokratiske vælgere og endelig, at alle formelle bånd til LO og fagbevægelsen skal væk.
Nyrup
Partitoppen med Nyrup i spidsen har reageret meget positivt, og der er nedsat et udvalg til at komme med forslag til vedtægtsændringer til Socialdemokraternes kongres i 1996.
Omvendt har en fremtrædende venstrefløjs socialdemokrat som Hardy Hansen reageret negativt. Han fastslår, at de problemer Socialdemokratiet har, er politiske og ikke organisatoriske, og videre: – Det er et forkert signal at ville skille partiet og fagbevægelse. Vi skal vedstå, at vi er én bevægelse og slås for det.
Socialister skal ikke være ligeglade med om diskussionen falder ud til den ene eller anden side. DSU’ernes oplæg og Nyrupfløjens ærinde er at gøre Socialdemokratiet til et parti som appellerer til alle og ikke kun arbejderklassen. Mens Nyrup endnu var i opposition sagde han: – Det er den politiske opgave for S at sammenfatte drømme, forventninger og forhåbninger hos den brede, velstillede del af befolkningen.
Siden Nyrup vandt over Auken ved formandsvalget i 1992 har højrefløjen haft teten i Socialdemokratiet. Siden da har de samarbejdet med den borgerlige midterblok, selvom der har været et bredt ønske i arbejderklassen om et samarbejde med SF.
Klasseløst
For Nyrup er denne sejr kun et skridt på vejen. Det er nemlig ikke nok at gøre Socialdemokratiet politisk klasseløst. De bliver nødt til at frigøre sig fra de bindinger til fagbevægelsen, som, uanset hvor indirekte, afspejler arbejderklassens ønsker og forhåbninger. Det er det, som ligger bag ønsket om at trække sig ud af LO’s forretningsudvalg og at smide LO ud af Socialdemokratiets forretningsudvalg. De økonomiske bånd gennem partistøtte via fagbevægelsen ønskes afløst af statsstøtte.
Den konservative Hans Engell bakker op om ideen. Ikke fordi han vil af med millionstøtten fra erhvervslivet, men fordi han ønsker at svække arbejderklassens indflydelse på landets største parti. Disse organisatoriske bindinger gør, at et opsving i klassekampen og en politisk venstredrejning i arbejderklassen vil slå nemmere igennem i Socialdemokratiet.
Det vil Nyrupfløjen gerne være fri for. Til gengæld ønsker socialister, at Socialdemokratiet påvirkes af klassekampen, og derved gør det sværere for den herskende klasse at bruge partiet til at opsuge protesterne og føre dem ind i ufarlige baner.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed