Socialistisk Arbejderavis
Nr. 113 – Marts 1995 – side 5
Fagtoppen har solgt os – stem nej til forligene
Tom Christiansen
De faglige ledere har solgt ud af kravene til overenskomsten. Nu skal der organiseres en kampagne for at afvise forligene.
Ikke siden 1985 har overenskomstforligene mødt så stor modstand, som det har været tilfældet denne gang.
Umiddelbart efter det kom frem i pressen, at der var indgået forlig på industriområdet, gik adskillige arbejdspladser i strejke. På Lindøskibsværftet ved Odense, Danyardværftet i Frederikshavn, Sabro Reefer Cool i Langeskov og CN Børma i Horsens, Iron A/S i Herlev, MD Foods i Slagelse og Holstebro og sikkert flere andre steder gik arbejderne hjem, da de hørte om resultatet.
Bjarne Sørensen, formand for Metal i Horsens, siger til Socialistisk Arbejderavis, at mange arbejdspladser og klubber er vrede over forliget. “Folk reagerer både på, at forliget indeholder fleksibel arbejdstid og på den arrogance, som Metalformand, Max Bæhring, har vist overfor folk, der har en anden holdning til forliget, end ham selv,” udtaler Bjarne Sørensen.
Afdelingen sætter i samarbejde med SID-afdelingerne lokalt en kampagne i gang for at få folk til at stemme nej til forligene. “Vi opfordrer vores tillidsmænd til at samle stemmesedlerne ind på hver arbejdsplads, så vi sikrer os, at alle får stemt,” siger Bjarne Sørensen.
Stem nej-kampagne
Stem nej-kampagnen bliver også organiseret på landsplan. Johnny Laugesen, formand for Metal afdeling 12 i København, oplyser, at man for tiden arbejder på at planlægge fremstillingen af uddelingsmaterialer, som skal deles ud på arbejdspladserne. “Det er vigtigt, at vi denne gang får inddraget tillidsmandniveauet i kampagnen, så det ikke bare er noget, der kommer fra oven,” siger Johnny Laugesen til Socialistisk Arbejderavis.
Udemokratisk
Johnny Laugesen tilføjer, at man fra initiativgruppen ikke ønsker kun at fokusere på den fleksible arbejdstid, men også vil inddrage alle de andre punkter, hvor overenskomsten er elendig.
Det bliver svært at få forliget stemt ned, fordi der skal stemmes efter forligsmandslovens udemokratiske regler, der siger, at mindst 35% af samtlige stemmeberettigede skal stemme nej for at et forlig kan forkastes. Ved afstemningen ved overenskomsten i 1993 stemte i alt 34%, så selvom samtlige stemmer havde været nej, var forliget alligevel blevet vedtaget.
Alligevel er det vigtigt at få et så stort nej til forliget som muligt. Det vil være et signal til fagtoppen om, at deres udsalg af kravene ikke vil blive tolereret. Omvendt, hvis der bliver et stort ja, kan de læne sig tilbage og påstå, at medlemmerne er tilfredse med resultatet.
Aktiv kampagne
Imidlertid sidder Metaltoppen ikke passivt og afventer afstemningsresultatet. De arbejder aktivt på at få deres ja igennem bla. ved at tryne de tillidsmænd og afdelingsformænd, der er gået ud og har anbefalet et nej.
Nej-kampagnen må derfor også være en aktiv kampagne. På alle arbejdspladser, klubmøder og fagforeningsmøder må man vedtage udtalelser, der anbefaler et nej.
Tillidsfolk, der anbefaler at stemme nej, kan ikke nøjes med at forholde sig til deres egen arbejdsplads, men skal prøve at lave et samarbejde med andre arbejdspladser, som det er gjort fra arbejderne på Ålborg Boilers.
Billedtekst:
Fagtoppen har foræret arbejdsgiverne gratis overarbejde på trods af medlemmernes modstand.
Se også:
SAA 113: Så lidt får vi ud af overenskomsten
SAA 113: Læserbrev: Send pamperne på pension
SAA 113: Læserbrev: Stem NEJ
SAA 113: Stem nej
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed