Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 113 – Marts 1995 – side 5

Århus

Stop kommunalt sparevanvid

Ågot Berger

Fagforeninger i Århus går nu til kamp mod kommunale nedskæringer på 300 mill. kr.

Under sloganet “Stop den spareiver” en fagforeningerne på det kommunale område i Århus gået ud mod det socialdemokratisk ledede byråds pålæg om at finde besparelser for 300 mill. kr.

I dag er tonen anderledes skarp fra fagforeningslederne i forhold til sidste gang, der var en større sparerunde. Den gang pegede man på alternative besparelser, eventuelt skatteforhøjelser. Nu er holdningen hele vejen rundt, at bunden er nået, og det meget omtalte opsving gør det unødvendigt at skære yderligere.

Borgermøde

Fagforeningerne indkalder til borgermøde d. 7 marts og demonstration d. 14. marts for at øge aktiviteterne og modstanden.

Sparekatalogets indhold betyder dårligere normeringer i daginstitutionerne, at fritidshjemstilbudet afskaffes for børn over 10 år, samtidig med at taksterne stiger. I folkeskolerne foreslås nedskæring i undervisningstimer. Sammenlignet med 1962 får en århusiansk skoleelev 2 års mindre undervisning i dag. Biblioteker og lokalteatre foreslås lukket, bustaksterne skal stige.

Rigtigt perspektiv

De faglige ledere i byen har et rigtigt perspektiv om at mobilisere til aktiviteter. De har afvist perspektivet om skatteforhøjelser.

SF og Enhedslisten støtter kampagnen, men begge partier er åbne for, at man må “hellere sætte skatten op end at spare,” eventuelt kan man vente til efteråret, for “på det tidspunkt kan vi hæve ejendomsskatterne og indkomstskatten.” Igen er venstrefløjen i byrådet fanget i ansvarlighed for et budget, og deres perspektiv er en blindgyde, som virker demobiliserende. De lægger sig faktisk til højre for nogle af de socialdemokratisk ledede kommunale fagforeninger.

Venstrefløjen i byrådet og de faglige ledere har dog det til fælles, at de ikke går offensivt ud og argumenterer for en strategi, som kan vinde, nemlig strejke indtil sparekataloget tages af bordet. Benarbejdet er lavet, personale og brugere er mobiliseret og informeret.

En sejr vil betyde bedre skoler, bedre daginstitutioner, bedre klubtilbud, flere regulære jobs og bedre arbejdsforhold. Kort sagt – vi bør lære af skraldemændene i forhold til, hvordan man sætter både forbrugernes og de ansatte krav igennem.

Flere artikler fra nr. 113

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Ågot Berger

Siden er vist 1683 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside