Socialistisk Arbejderavis

Nr. 114 – April 1995 – side 6

Strejken ved Ri-Bus i Esbjerg

Solidaritet kontra liberalisme

Jakob Nerup

Strejken i Esbjerg er en torn i øjet på Venstres liberalistiske ideologi, fordi strejken er en solidarisk kamp vendt mod privatisering.

Esbjerg har været uden busser siden d. 10. februar. Kampen mellem chaufførerne og vognmændene skærpes stadig og indsættelsen af politiet er et desperat træk fra arbejdsgivernes side.

Konflikten i Esbjerg er den vigtigste i dette forår, dels fordi det er en landsdækkende styrkeprøve mellem arbejdere og arbejdsgivere, og dels fordi udfaldet af den har stor betydning for de kommende kampe.

Esbjergs Venstre-borgmester klager ofte over byens renommé som Danmarks strejkeby nr. 1. Og er der noget, de liberale fra Venstre hader, så er det strejker og arbejdersolidaritet. Det står i grel modsætning til Venstres ideologi om individernes frie ret til udbytning og fritagelse for kollektive forpligtigelser som for eksempel fagforeningsmedlemsskab.

Konflikten i Esbjerg er derfor en indirekte kamp mod det borgerlige bystyres støtte til privatiseringerne. Når det tilmed foregår midt i byen, så vil de gøre hvad som helst for at vælte chaufførerne. Med mindre de bliver presset til det modsatte.

Mærkesag

Laurits Tørnæs (V), tidligere landbrugsminister fra Schlüter-tiden, er Ribes amtsborgmester. Han er formand for amtets trafikudvalg, der udliciterer buskørslen i Esbjerg. For ham er privatisering en mærkesag; det er arbejdsgiverne og ikke det offentlige, der skal tjene pengene, og han vil derfor være meget uvillig til at erkende privatiseringens menneskelige og økonomiske omkostninger.

Forhåbentlig hjælper det på forståelsen, at hans privatøkonomi rammes gennem konen. Hun er direktør for et af de firmaer, der er blevet ramt af arbejdsnedlæggelser som følge af politiets angreb på blokadevagterne.

Resultatet af konflikten er altså ikke alene et spørgsmål om kroner og øre og chaufførernes arbejdsforhold, men i lige så høj grad en kamp mod de borgerliges lokalpolitik. Vinder chaufførerne, vil det være en advarsel til alle borgerlige politikere om, at fortjenesten ved privatiseringer ikke skal tages fra de ansattes lommer.

De fleste arbejdspladser i Esbjerg skal eller er i gang med lokalforhandlingerne om løn- og arbejdsforhold. Afgørende for resultatet er først og fremmest stryrkeforholdet mellem arbejderne og arbejdsgiveren, men arbejderne vil stå meget stærkere i både forhandling og aktion, hvis de kan henvise til den aktive solidaritet med chaufførerne i Esbjerg.

Frygter sejr

Samtlige vognmænd og privatiseringsliderlige politikere frygter en sejr til chaufførerne, fordi det vil svække deres muligheder for at gennemtvinge dårligere overenskomster, når der privatiseres. Rundt om i landet er chaufførgrupper i samme situation, og mange steder har der været arbejdsnedlæggelser. Senest gik HT-chaufførerne i København i en ½ dags fagligt møde i sympati med kollegerne i Esbjerg, og for at diskutere den kommende udlicitering af deres busser.

Men frygten for en sejr til chaufførerne er ikke alene hos fagets vognmænd. Den samlede arbejdsgiverside er bange for de enorme kræfter, som arbejderklassen er i besiddelse af. De netop afsluttede overenskomstforhandlinger er så dårlige, at vreden og ønsket om andele i opsvinget er steget. En optrapning af konflikten i Esbjerg kan således blive gnisten, der tænder bålet.

Hvis Esbjergs arbejdspladser, bybuschaufførerne fra hele landet og de fremmeste arbejdspladser laver landsdækkende aktioner, så er det en kæmpeudfordring for arbejdsgiverne. Således kan en sejr til Ri-Bus-chaufførerne, blive opfattet som hele arbejderklassens sejr og være til stor inspiration og opmuntring for andre arbejdere. Og en optimistisk og selvsikker fortrop i arbejderklassen er det sidste, de danske arbejdsgivere ønsker sig.

Ri-Buschaufførerne får konstant penge fra arbejdspladser, fagforeninger og støttekomiteerne. Det sikrer, at kampviljen ikke falder på grund af dårlig økonomi. Men pengene er også en vigtig moralsk opmuntring, der på den mest konkrete måde udtrykker solidariteten.

I de store byer har Ri-Bus-chaufførerne været på arbejdspladsbesøg for at få opbakning. Og den har de fået. I Odense fik de titusinder af kroner med hjem fra Lindøværftets arbejdere og klubber. I København var resultatet af et tredages besøg langt over en årsløn. Specielt skal de strejkende pædagoger i Tårnby fremhæves, fordi de 400 tilsammen gav flere tusinde kroner.

Stor støtte

Foreløbig klarer chaufførerne skærene gennem den store støtte, men selvfølgelig skal der mange flere penge ind. Også på gaden kan der samles penge ind. På en times tid kan et par folk nemt samle 400-1000 kroner ind, fordi de fleste almindelige mennesker også vil yde et konkret bidrag.

Og pengene kommer ikke alene fra indsamling på gaden; også på gymnasier og universiteter giver studerende bidrag. Du kan starte en indsamling, foreslå en støtteudtalelse, snakke om solidaritetsaktioner og på den måde sikre, at solidariteten udmunder i konkret handling.

Gør det i din fagforening, på din arbejdsplads og på din skole eller lignende steder, så er der med garanti resultater. Det kræver bare at du tager initiativet, for det kommer ikke fra hverken fagforeningsledere eller rektor.

Billedtekst:
Vinder buschaufførerne i Esbjerg, vil det svække arbejdsgivernes selvtillid i forhandlingerne med andre arbejdere i Esbjerg

Politiets angreb øger solidariteten

Mandag d.17. marts fik vognmændene deres lakajer fra politiet til at rydde pladsen for regionalbusserne, som Ri-Bus-chaufførerne har erklæret for uønskede i byzonen.

Arbejdspladserne i Esbjerg har reageret med strejker, faglige møder og en øget støtte til chaufførerne.

Der er nedsat en støttekomité, bestående af tillidsfolk og buschauffører i Esbjerg, som skal koordinere den videre kamp.

Det skal omsættes til en bredere opbakning i Esbjerg, så flertallet af den almindelige befolkning vindes for chaufførernes kamp. Og de mest aktive arbejdspladser må tage et ansvar og fast deltage i blokaderne, ligesom der skal arbejdes for, at så mange som muligt deltager i de kommende punktaktioner.

På landsplan arbejdes der med at gøre d. 6. april til en landsdækkende aktionsdag, hvor chauffører, transportarbejdere og aktive arbejdspladser vil markere deres solidaritet. Det initiativ skal understøttes, fordi det kan lægge et endnu større pres på arbejdsgiverne og politikerne.

Alle kan tage aktiv del i støttearbejdet. Du kan samle penge ind, sælge mærkater, være med til at starte en lokal støttekomité og deltage i blokaderne i Esbjerg. Hvis du er i tvivl, så kontakt den nærmeste støttekomité eller direkte chaufførerne i Esbjerg.

Billedtekst:
Politiets angreb mod buschaufførernes blokade i Esbjerg fik omgående en række arbejdspladser i byen til at nedlægge arbejdet.