Socialistisk Arbejderavis
Nr. 115 – Maj 1995 – side 3
Et splittet Socialdemokrati
Busstrejken i Esbjerg har splittet Socialdemokratiet.
På den ene side er der de socialdemokratiske ledere, som i regering og fagtoppen har valgt at tage ansvaret for den rådnende kapitalisme. På den anden side er der de socialdemokratiske arbejdere, som er akkurat lige så trætte af privatiseringer, fyringer og nedskæringer som alle mulige andre arbejdere.
Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet skal bakke op bag chaufførerne i Esbjerg, som er blevet fortroppen i kampen mod privatiseringer.
Blandt de socialdemokratiske græsrødder er der klar opbakning, fordi de ser strejken som en mulighed for at få stoppet VKZ’s liberalistiske indflydelse på regeringen.
Udsigten fra toppen
I den socialdemokratiske top ser problemerne lidt anderledes ud. Når man har taget ansvaret for at administrere kapitalismen, og dermed har godkendt arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejde og score masser af profit på arbejderklassens arbejde, så går det ikke at støtte strejkende arbejdere.
En ansvarlig regering kan ikke støtte en strejke, som overtræder de fagretlige regler. Justitsministerens eget parti kan ikke tage afstand fra, at politiet med hunde og knipler kæmper på arbejdsgivernes side.
Derfor afstod socialdemokratiets hovedbestyrelse fra at vedtage en støtteudtalelse til buschaufførerne i Esbjerg, selvom forretningsudvalget enstemmigt havde vedtaget, at det skulle behandles på hovedbestyrelsesmødet.
Det største problem er imidlertid landet på Hardy Hansens bord. Det er hans forbund, SID, som har godkendt overenskomsten med Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Den overenskomst, som betyder, at buschaufførerne skal gå mellem 15.000 og 32.000 kr. ned i løn. Så strejken er indirekte en kritik af SID-toppen.
På den anden side har Hardy det problem, at hvis han tager afstand fra strejken, vil han blive sat uden for indflydelse i strejkens videre forløb. Kun ved at snakke de strejkende og de mange, der bakker dem op, efter munden kan han fastholde sin mulighed for at strikke et råddent kompromis sammen, som skal få de strejkende chauffører tilbage på arbejde.
Kritikken stopper ikke ved spørgsmålet om busstrejken, men gælder også den måde, hvorpå Poul Nyrup faldt til patten omkring lukkeloven. Glemt er hensynet til de butiksansattes arbejdsforhold. Nu er det tilladt at drive rovdrift på dem alle døgnets 24 timer.
Det er også i ly af en socialdemokratisk ledet regering, at Østre Landsret har givet politiet beføjelser til at anholde tilskuere til demonstrationer.
Arbejdsgiverne og de borgerlige partier fik ikke en VKZ-regering ved sidste folketingsvalg. Men de fik det, de næsthelst ville have, nemlig en regering med en socialdemokratisk top, som lader sig trække rundt i manegen af de borgerlige.
Det er derfor glædeligt, at de socialdemokratiske græsrødder og arbejdere nu åbent kritiserer toppen i Socialdemokratiet.
Dermed beviser de, at det for dem er vigtigere, at de er medlemmer af arbejderklassen, end at at de er medlemmer af Socialdemokratiet.
Et revolutionært alternativ
Splittelsen i Socialdemokratiet er desværre i første omgang mest til glæde for partiet Venstre, fordi Socialdemokratiet ikke for alvor bliver udfordret fra venstrefløjen.
SF har for travlt med at fremstille sig selv som en troværdig regeringspartner til for alvor at kunne samle op på utilfredsheden med Socialdemokratiet.
Der mangler et parti, der klart og tydeligt i alle spørgsmål tager arbejderklassens parti uden hang til lunkne kompromiser med regering og arbejdsgiver.
IS er et sådan parti, men vi mangler først og fremmest flere medlemmer for at kunne være et alternativ til socialdemokratiet. Er du derfor socialist, så meld dig ind i IS.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed