Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 115 – Maj 1995 – side 3

Tyrkiet ud af Irak – Frihed til Kurderne

De tyrkiske troppers besættelse af det nordlige Irak fortsætter.

Ganske vist reducerer den tyrkiske regering antallet af tropper i Irak fra 35.000 til 25.000, men ingen regner seriøst med at besættelsen kun er midlertidig, for Tyrkiet har meget på spil.

Den 11 år lange krig mod kurderne har foreløbigt betydet smadringen af over 1.000 kurdiske landsbyer og nedslagtningen af 60.000 mennesker.

200.000 tropper er sat ind i krigen mod kurderne, og de økonomiske omkostninger, som beløber sig til 40 mia. kr. om året, bliver betalt af den tyrkiske arbejderklasse, som har måttet døje med massefyringer, lønnedgang og nedskæringer i den offentlige sektor.

Hykleri fra Vesten

Vestens hykleri er fantastisk. Da irakiske tropper i kølvandet på Golfkrigen forfulgte kurderne i samme område, var der ingen grænser for, hvor meget Vesten og især USA bekymrede sig for kurdernes rettigheder. Nu da Nato-partneren, Tyrkiet, myrder løs, begrænser Vestens protester sig til en udtalelse i ny og næ.

Krigen bliver ført fordi den herskende klasse vil tiltrække investeringer. Men de, der betaler for krigen, de tyrkiske arbejdere og kurderne, får naturligvis ingenting. Derfor er det meget positivt, at 200.000 offentligt ansatte strejkede og demonstrerede mod regeringens nedskæringspolitik.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 115

Flere numre fra 1995

Se flere artikler om emnet:
Tyrkiet

Siden er vist 1844 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside