Socialistisk Arbejderavis
Nr. 115 – Maj 1995 – side 7
Burundi
På randen af ny tragedie
Mindre end ét år efter at en million mennesker blev myrdet i Rwanda er nabolandet Burundi på randen af en lignende tragedie.
I de seneste uger har der været adskillige massakrer i kampe mellem hutuer og tutsier. Titusinder er flygtet til Tanzania eller Zaïre.
Adskillige politikere og journalister har siden katastrofen i Rwanda advaret om, at den kunne gentage sig i Burundi. Men Vestens regeringer har intet gjort for at afværge katastrofen.
I Rwanda venter regeringen stadig på størsteparten af den hjælp til udvikling og genopbygning, som Vesten har givet løfter om. Indtil nu er under 15% af hjælpen nået frem. Den hjælp skulle have sikret de to millioner mennesker, som stadig lever i flygtningelejre, en fremtid i Rwanda.
Aviser og fjernsyn beskriver myrderierne som resultatet af meningsløse stammekrige. Men hvis Burundi går i opløsning, så er det først og fremmest resultatet af Vestens og verdensmarkedets pres.
Vesten er skyldig
Før de to lande blev invaderet af vestlige kolonimagter, var de begge relativt stabile og fredelige samfund og var ikke hærget af krige, som tilfældet var i Europa.
Landene blev regeret af folk fra én stamme, tutsierne, som udgjorde omkring 10% af befolkningen. Det store flertal udgjordes af hutuer.
I 1890’erne blev landene invaderet af Tyskland, og efter første verdenskrig overtog Belgien kolonierne. Men begge lande valgte at uddybe de eksisterende skel mellem tutsier og hutuer, fordi det var den eneste måde, kolonimagten kunne bevare kontrollen på.
Som et led i koloniseringen valgte kolonimagterne også at favorisere tutsierne på bekostning af hutuerne og opmuntrede direkte til etniske massakrer.
Efter kolonitiden har Vestlige regeringer fortsat den kyniske udnyttelse af det dybe skel mellem tutsier og hutuer, som blev bygget op i kolonitiden. Samtidig har især belgiske og amerikanske firmaer tjent store penge på kaffeproduktion og minedrift.
De penge er ikke kommet indbyggerne i de to lande til gode. I dag er stadig over halvdelen af befolkningen analfabeter og den gennemsnitlige indtægt er mindre end 30 kr. om ugen.
De sidste mange års fald i prisen på kaffe, som er de to landes vigtigste eksportvare, har uddybet fattigdommen. Det har skabt en desperation, som de lokale magthavere, understøttet af våben og rådgivning fra Vesten, udnytter til at oppiske etniske modsætninger for selv at fastholde magten.
Billedtekst:
Ofre for vestens ligegyldighed og udbytning.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed