Socialistisk Arbejderavis
Nr. 115 – Maj 1995 – side 11
Lønstop giver ikke flere jobs
Inge-Lise Bjørn
Hvis bare arbejderne ville gå ned i løn, så kunne mange arbejdsløse komme i arbejde. Den påstand hører vi tit, men den holder ikke.
“Den eneste vej frem er en gradvis bedre lønkurrenceevne gennem løntilbageholdenhed og en fortsat stigning i produktiviteten.” Med denne og lignende udtalelser bliver vi igen og igen belært om, at hvis de danske lønmodtagere bare ville gå ned i løn, ville de hjælpe de arbejdsløse med at få job. Det er en påstand, vi ofte hører fra regeringen, økonomiske vismænd, OECD og erhvervslivets top. De siger, at årsagen til den store arbejdsløshed er, at lønningerne er for høje.
Men de førnævnte får et problem, når dennne tankegang omsættes til handling. Flere eksempler fra erhvervslivet viser, at når de ansatte faktisk har fulgt devisen og besluttet at undvære en aftalt lønstigning for derved at undgå fyringer, går det stik modsat.
Et af eksemplerne er fra Rigshospitalet, hvor rengøringen blev privatiseret. Det medførte både lønnedgang og fyringer. Også på nogle private virksomheder, bl.a. Brüel & Kjær og SAS har lønnedgang blot været en forløber for omfattende fyringer, fremfor nye stillinger.
Erfaringen viser altså, at lavere løn ikke får flere i job. Tværtimod tyder meget på, at hvis lønnen stiger, så stiger beskæftigelsen også. Dagbladet Politiken er fremkommet med en opgørelse over løn pr. arbejstime sammenlignet med arbejdsløsheden i forskellige førende industrinationer. Bl.a. har lande som Tyskland og Norge nogle af de højeste lønninger og samtidigt en relativt lav ledighed. Spanien har et af de laveste lønniveauer. Alligevel har de den højeste arbejdsløshedsprocent af de 18 lande, der er medtaget i opgørelsen.
Det er karakteristisk, at arbejdsløsheden som hovedregel er størst i de lande, hvor lønningerne og de sociale forhold er dårligst.
Ifølge den liberalistiske tankegang skulle stor efterspørgsel på en given vare, i dette tilfælde arbejdskraft, medføre højere priser på varen, det vil sige højere løn. Omvendt skulle et stort udbud af varen, dvs. mange arbejdsløse, resultere i lavere priser på den, altså lavere løn. Men sådan forholder det sig ikke med varen arbejdskraft. For det er mennesker, og mennesker handler ikke kun ud fra blinde økonomiske markedsmekanismer. Vi handler ud fra vores egne interesser.
McDonalds
Der er i USA lavet nogle interessante undersøgelser af udviklingen i beskæftigelsen set i sammenhæng med lønudviklingen. Man har undersøgt effekten af, at de ansatte på Mc Donalds burgerbarer fik højere løn i nogle områder, mens de i andre områder blev dårligere betalt. Det viste sig, at højere løn fik en positiv virkning på beskæftigelsen i lokalområdet.
Det vil sige, at hvis der i et område sker en lønstigning, vil folk tendentielt søge at sælge deres arbejdskraft dér fremfor i de områder, hvor lønnen er lav. Også selv om det ikke lige er i den burgerbar, hvor der er givet lønstigninger. Det har en afsmittende effekt. Højere løn giver jobbet højere status, lavere løn lavere status og dermed mindre søgning. Højere løn medfører øget forbrug af varer, hvilket stimulerer omsætningen og dermed indirekte beskæftigelsen.
Man kan altså ikke anvende den liberalistiske tankegang på spørgsmålet om salg af arbejdskraft, selv om det er det, borgerlige politikere forsøger på.
Grunden til at erhvervslivets top og politikerne så alligevel forsøger at bilde os ind, at lønnen er for høj er, at for arbejdsgiverne er lønnen en af de vigtigste enkeltfaktorer i konkurrencen. Alt efter hvor teknologitung, en branche er, udgør lønnen mellem 15 og 40% af de samlede omkostninger. Andre faktorer som råvarepriser, renter, valutakurser og skatter kan ofte spille en større rolle. Men mens den enkelte arbejdsgiver ikke har særlig stor indflydelse på fx. råvarepriserne, så har de muligheden for at få indflydelse på lønnens størrelse. Derfor er det altid lønnen, der bliver hevet frem som det store problembarn.
Tidligere overvismand Claus Vastrup siger i Weekendavisen d. 21.4.95, at den eneste vej frem for arbejdsgiverne er en gradvis bedre lønkonkurrenceevne gennem løntilbageholdenhed – også ved de kommende lønforhandlinger på virksomhedsniveau.
Danske kapitalisters økonomi er meget afhængig af udlandet. Det betyder bl.a., at hvis danske arbejdere ved de kommende decentrale lønforhandlinger kan tilkæmpe sig højere lønstigninger end i udlandet, vil det undergrave kapitalisternes konkurrenceevne med udlandet. Eller sagt på en anden måde: hvis vi sakker agterud i løn, hjælper vi vores arbejdsgivere. Det må man som lønmodtager tage afstand fra; det er arbejderne, der skaber profitten, og vi skal derfor også have del i den.
Overskud
På mange af de større virksomheder, der har haft rekordoverskud i 1994, kræver arbejderne da også lønstigninger. Dette skal ses i sammenhæng med en anden faktor, som kan indgyde selvtillid, nemlig at arbejdsløsheden ikke er steget i 1994. Folk er ikke længere så bange for at blive fyret, og det er et godt udgangspunkt for at slås for bedre løn.
Vejen ud af arbejdsløsheden går altså over kamp for højere løn, stik modsat magthavernes påstande.
Billedtekst:
Arbejdsgiverne påstår, at specielt lav løn til unge vil give flere arbejdspladser. Men det eneste sikre er, at lønnedgang vil betyde større profit.
Timelønnen i en række lande er her sat op over for arbejdsløsheden målt i procent. Den tilfældige fordeling viser, at man ikke kan konkludere, at høj løn giver høj arbejdsløshed.
Lønfest for de rige
Mens lønmodtagerne bliver spist af med mikroskopiske lønstigninger, har industrien rekordstort overskud.
Overskuddet i industriproduktionen har været rekordstort i 1994. Det er steget med ca. 30%.
Det rekordstore overskud er blot kulminationen på en lang periode, hvor industriens overskud er vokset og vokset. Der er skrevet meget om “lønfesten” i 1987. Men sandheden er, at hvis man sammenligner 1994 med 1986, så er lønningerne steget med 33%, mens profitterne er steget med 58%. Hvis lønnen var vokset lige så meget som profitten, så ville gennemsnitslønnen være 18.000 kr større, end den er i dag.
Alligevel er der ikke kommet flere i arbejde.
Ifølge de seneste tal fra Danmarks statistik er ledigheden i 1994 uændret. Arbejdsløshedskurven er altså ikke knækket, sådan som regeringen ellers har brystet sig af.
Beskæftigelsen i den private sektor er vokset kraftigt i 1994; den kulminerede i slutningen af året, hvor den var næsten 30.000 stillinger højere end på samme tid året før. Totalt set er den samlede beskæftigelse dog kun vokset med 6000 personer i 1994. Det er først og fremmest de populære orlovsordninger, der har været med til at holde arbejdsløshedstallene nede.
Hvor kommer profitterne fra?
Først og fremmest er arbejderne blevet mere effektive i 1994. Igennem 1980’erne er der skåret mange stillinger og folk er blevet tvunget til at løbe hurtigere. Det betyder, at den mængde varer, som en ansat kan producere på en time eller på en uge, er steget.
Produktiviteten i Danmark er generelt høj, sammenlignet med andre lande. Den høje produktivitet skyldes udover et opskruet arbejdstempo, at dansk arbejdskraft er bedre uddannet end i udlandet. De ansattes høje kvalifikationsniveau modsvares af et højt teknologisk niveau i produktionen. Det er karakteristisk, at virksomhederne hellere har villet investere i ny teknologi til udvidelse af produktionen fremfor i mere arbejdskraft. Kun sølle 2% af overskuddet i industrien går til nye stillinger.
Danmark var i 1991 et af de lande, som havde de mindste lønstigninger sammenlignet med udlandet. Men den udvikling er vendt lidt mere til arbejdernes fordel. I økonomiministeriet regner man nu med en timelønsomkostning på 4,1% i 1995. Det er næsten på højde med den forventede stigning for udlandet, som er på 4,0%.
Selv om profitterne er tårnhøje, kan stigningen i investeringerne ikke følge med stigningen i profit. Claus Vastrup indrømmer, at der ikke er sket nogen synderlig vækst i investeringerne endnu.
Overskuddet er altså mest røget ned i lommerne på kapitalisterne, som har haft mere til privat forbrug end tidligere.
Arbejdsgiverne må tvinges til at afgive noget af alt deres overskud.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed