Socialistisk Arbejderavis
Nr. 116 – Juni 1995 – side 11
Racisme bag skolelukning
Adam Johansen
Der er sandsynligvis truffet en beslutning i Socialdemokratiet om at sprede indvandrerelever, så de kun udgør maksimalt 25% af eleverne på den enkelte skole.
Denne holdning er grunden til, at Gasværksvejens skole på Vesterbro i København og Enghøjskolen i Hvidovre skal lukkes, selvom der officielt henvises til andre begrundelser.
Både i København og Hvidovre skal den endelige beslutning tages inden sommerferien, hvis det står til Socialdemokratiet og de borgerlige. Derfor er det vigtigt, at elever, forældre og lærere søger sammen på tværs af kommunegrænserne og mobiliserer til aktiviteter og til protest imod tvangsspredning af indvandrere.
Skændsel
I København påstår Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen, at lukningen af Gassen intet har at gøre med de mange indvandrerelever på skolen, der aktuelt udgør ca. 95% af eleverne.
Men formanden for Soc.dem. på Vesterbro udtaler sig anderledes oprigtigt: “Gasværksvejens skole har længe været en skændsel. Alle må tage et medansvar for, at vi ikke ender med raceopdelte skoler på Vesterbro.” (Vesterbrobladet, nov. 94)
I Hvidovre er der vedtaget en overordnet erklæring om, at kun 25% af børnene i de enkelte skoleklasser må være tosprogede. Hvidovres borgmester, Britta Christensen, blev i sommeren 1993 landskendt for i strid med loven at afvise flygtninge fra kommunens sociale boliger. Hun gjorde bevidst flygtningene til syndebukke for et socialt problem og spillede på racistiske fordomme.
Men hendes optræden blev også anledningen til ghetto-hysteriet.
Både SD og de borgerlige er besatte af en tvangstanke: spred indvandrerne. I stedet for at fokusere på sociale problemer, som er fælles uanset hudfarve – og løse dem – så fokuserer de mere og mere på antallet af indvandrere alene.
I stedet for at tage kampen op imod racistiske fordomme, både ideologisk og konkret, kommer soc.dem. fordommene i møde. Der findes ikke undersøgelser, der påviser at børn med lyserød hudfarve klarer sig dårligere i skolen, desto flere kammerater af mørkere hudfarve, de deler klasse med.
Ikke hudfarven
Derimod findes der undersøgelser, der viser, at jo svagere socialt og økonomisk stillet den enkelte elev og familien er, desto større risiko er der for at eleven – uanset hudfarve – får det svært i skolen.
I Hvidovre er netop Enghøjskolen blevet gjort til en forsøgsskole, hvor man har givet ekstra ressourcer for at nedbryde de racistiske fordomme. Fx. har eleverne fået nye bøger og materialer, og skolen er hjertet for projekter i hele Stationsbyen – også for de voksne beboere. Men lukker Enghøjskolen, koncentreres 37% af Hvidovre kommunes elever på to skoler, mens de resterende 63% så kan deles om otte skoler. I Stationsbyen bor de socialt dårligst stillede. I resten af Hvidovre bor gennemgående de bedre stillede. Socialdemokratiet medvirker således til at polarisere samfundet.
Kamp nytter
Aktiviteterne og protesterne imod Gassens lukning har nyttet. Beslutningen om skolelukningen er udsat og det er lykkedes at rejse en debat om en overordnet skolepolitik på Vesterbro. Der skal kæmpes for at bevare skolerne og gøre dem attraktive for alle børn.
Det kan lade sig gøre. Enghøjskolen har i kraft af ekstra ressourcer allerede efter et år tiltrukket relativt flere lyserøde familier til skolen, og da skolens elever, forældre og lærere tog kampen op imod lukningstruslen, kom der gang i indskrivningen af lyserøde børn. En skole der kæmper, er en attraktiv skole.
Billedtekst:
“Fordi det ikke er hvidt, behøver det ikke være skidt,” står der på et banner, som elever på Gassen har hængt op på skolen.
Adam Johansen er skolebestyrelsesmedlem på Vesterbro.
Se også:
SAA 116: “Der er ikke forskel på os”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe