Socialistisk Arbejderavis
Nr. 117 – Juli 1995 – side 4
Kommentar
Royale på bistand
Charlie Lywood
Når Hans Skov Christensen, direktør for Danmarks mest indflydelsesrige arbejdsgiverforening – Dansk Industri – udtaler sig til pressen, så skal enhver socialist spidse ørerne.
I den senere tid har Hans Skov Christensen beskæftiget sig med lobbyarbejde for en ung mand. Denne unge mand, som i forvejen har et velbetalt job i Paris for A.P. Møller og ejer et stort gods, skal nemlig ifølge industriejernes repræsentant tildeles millioner af kroner for at honorere mandens “mange og værdifulde repræsentative funktioner i udlandet”.
DI’s interesse for denne unge mand og hans økonomiske problemer deles af selveste landets overhoved Poul Nyrup og blandt mange andre Nils Foss, formand for Dansk Flygtningehjælp.
Interessen er ikke begrundet i mandens dygtighed eller snilde, viden eller talegaver, ej heller at han er valgt til at “repræsentere” nogen som helst. Men alene i det faktum at han er født af en kvinde, som kalder sig Dronning Margrethe af Danmark, og at han har fundet en kæreste og skal giftes.
Hans mor får i forvejen 40 millioner om året i bistandshjælp (som de kalder “apanage”, for det andet lyder så grimt), mens hans bedstemor er god for 5 millioner og hans bror for 3 millioner. Alle disse penge er også begrundet i deres vigtige “repræsentative funktioner”. Men hvad er det, de “repræsenterer” og i hvis interesse? Det lykkedes mig at finde ud af, at det handler om “udgifter i forbindelse med promovering af dansk erhvervsliv og landbrug i udlandet” (Det Fri Aktuelt d. 7.6.95).
Principielt
I disse privatiseringstider havde det været på sine plads, at landbrug og industri selv betalte for disse “funktioner”, men nej det er os, der skal betale. Manden selv, Joachim Rex, hævder, at han af “principielle årsager” ikke ville sponsoreres af dem, han skal “repræsentere”.
Besynderligt. Han har åbenbart ikke før haft problemer med at afholde disse udgifter, men fordi han skal giftes, skal der rulle millioner ned i lommen.
Der er tilsyneladende heller ingen problemer med, at hans kommende brud kan blive dansk statsborger. Hun kommer nemlig fra Hong Kong og er britisk statsborger. Normalt kan man først få dansk statsborgerskab efter flere års ophold, men kærligheden fejer åbenbart alt til side.
De typiske modstandere af familiesammenføring og “pladderhumanisme” er tavse som graven. Der er forskel på folk
Ikke ignoreres
Den royale bølge, som har oversvømmet landet de sidste uger, burde fortælle alle socialister, at kongehuset ikke er en ufarlig, lidt latterlig og gammeldags institution, som man kan ignorere. Det spiller en vigtig rolle i den herskende klasses måde at regere på: Giv folk lidt lir og en familie hvis gøren og laden kan dyrkes og gøres til genstand for offentlig beskuelse. De ophøjes, og deres banale udtalelser fremhæves som “fantastiske” og “charmerende”.
Pressens ensidige behandling af “Joachim og Alex” eventyret viser mekanismen. Der er ingen journalister, som graver skidt frem eller afslører det absurde i, at én familie kan skrabe så meget til sig uden at lave en disse.
Socialdemokratiet var engang modstander af kongehuset og dens udemokratiske placering i et såkaldt demokrati. I dag er de lallende og patriotiske tilhængere af showet, fordi de véd, at det er en af måderne, hvorpå vi bliver holdt på plads.
Rigtige socialister er derimod indædte republikanere. Kongehusets repræsenterer alt det, vi er modstandere af – arvede privilegier for enkeltpersoner og familier, pompiøsitet og snobberi, underhåndsaftaler og nepotisme. Jo før de forlader scenen jo bedre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe