Socialistisk Arbejderavis
Nr. 118 – August 1995 – side 4
Befri Abu-Jamal
Charlie Lywood
Det perverterede amerikanske retssystem har besluttet at henrette en bemærkelsesværdig mand. Det drejer sig om Mumia Abu-Jamal, afro-amerikaner, aktiv på den radikale sorte venstrefløj siden 1968. Da var han fjorten år!
Sidenhen blev han formand for de sorte journalister i byen Philadelphia i staten Pensylvania. Han forsvarede et militant sort kollektiv kaldet MOVE i 1978, da det blev belejret i flere måneder og til sidst stormet og rømmet af politiet.
Han var “the voice of the voiceless”. Men i forbindelse med et overfald på en sort aktivist i 1981 blev en politimand dræbt. Abu-Jamal blev anklaget for mord, på trods af at han selv var skudt ned og lå bevidstløs på det tidspunkt, politimanden blev dræbt.
Hans retssag i 1982 var en racistisk farce. Der var kun én sort i juryen. Falske tilståelser, opdigtet bevismateriale og en dommer, som gang på gang fratog Abu-Jamal ordet. Senere kom hans sag for appelretten, men farcen blev afløst af en tragikomedie, da det var den samme dommer, som kørte appelsagen!
Abu-Jamal fører en international kampagne, både for at redde sit eget liv, men også som en anklage mod dødsstraffen. Det er foreløbig lykkedes at få udsat henrettelsen på ubestemt tid – den skulle have fundet sted 17. august.
Det er vigtigt for socialister i Europa at kende argumenterne mod dødsstraf, da der er mange på den militante højrefløj, som gerne ser den genindført.
For at få en idé om, hvordan dødsstraffen fungerer i en såkaldt retsstat, er erfaringerne fra USA afslørende. Siden 1977 har der været 200 henrettelser i USA. 2.500 venter på "death row". Men der findes ingen statistik, som kan understøtte ideen om, at dødsstraffen har en afskrækkende effekt.
Men endnu mere grundlæggende er det, at dødsstraffen ikke giver mulighed for fejl. Og fejl er der nok af i retssystemet. Siden 1900 er mindst 416 bevist uskyldige mennesker blevet henrettet i USA. Siden 1973 er mindst 43 på “death row” fundet uskyldige ved appeldomstolen. Men det er de heldige.
Henretter uskyldige
Når en person er fundet skyldig, er det meget svært at få kendelsen omstødt. Bevisbyrden skifter fra anklageren til den “skyldige”. I 17 stater skal nyt bevismateriale afleveres til retten, højest 60 dage efter den første kendelse. Disse regler er så ufleksible, at Roger Coleman blev henrettet d. 2. maj 1992, fordi hans forsvarsadvokater havde sjusket og afleveret nyt bevismateriale tre dage for sent!
Endnu mere grotesk er en sag, hvor Jesse Dewayne Jakobs blev henrettet d. 2. januar 1995 for et mord, som søsteren havde begået. Men da Jesse var blevet fundet skyldig før søsterens forbrydelse blev opdaget, fastholdt appelretten Jesses straf, fordi sagen havde været gennemført korrekt!
Men dødsstraf er også racistisk og klasseopdelt. Afro-amerikanerne udgør kun 12% af USA's befolkning, men 40% af menneskerne på “death row”. Kampagnegruppen “Informationscenter om dødsstraf” rapporterer, at selv om “sorte 6 gange oftere end hvide er ofre for mord, så er 95% af de, der blev henrettet i 1990, folk som dræbte hvide”.
Mellem 1977 og 1992 er mere end 40 sorte blevet henrettet for at have dræbt en hvid, men kun én hvid for at have dræbt en sort.
Den “liberale” præsident Clinton har lige gennemført en lov, som øger antallet af forbrydelser, som kan give dødsstraf, fra 2 til 58. Abu-Jamal er offer for et barbarisk, racistisk retssystem, som forsøger at kontrollere de fattige i USA gennem terror. Dødsstraffen er et af deres midler.
Befri Abu-Jamal. Afskaf dødsstraffen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed