Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 118 – August 1995 – side 8

Non a la bombe

Jakob Nerup

Frankrigs planer om at gennemføre nye prøvesprængninger af atomvåben mødes af protester over hele verden. Jakob Nerup ser på baggrunden.

Frankrigs genoptagelse af A-prøvesprængningerne i 50-året for de to bomber over Japan viser magthavernes kyniske forhold til menneskeliv og jordens overlevelse. Disse er underordnet hensynet til den imperialistiske rivalisering mellem stormagterne.

Mange spørger sig selv, hvorfor Frankrig netop nu genoptager A-prøvesprængningerne. Svarene afhænger helt af de, der stiller spørgsmålene. Borgerlige journalister forklarer det med Jacques Chiracs politiske baggrund eller med, at en nyvalgt præsident altid skal vise muskler og imponere.

Andre og mere indsigtsfulde analytikere forklarer, at Frankrig har behov for at markere sig selvstændigt som international magt. Den egentlige grund skal findes i, at den imperialistiske rivalisering mellem stormagterne er blevet skærpet og mere kaotisk.

De nye franske atomprøvesprængninger er et led i at omlægge Frankrigs atomvåbenarsenal, så det passer til en verden, der ikke længere er domineret af to supermagter, men af én supermagt og en række store lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien.

I den sammenhæng er A-våben billigere at fremstille end konventionelt forsvar, især hvis man kan overbevise andre stater om, at man vil bruge dem. Netop denne indirekte imperialistiske trussel er det vigtigste formål med de franske A-prøvesprængninger.

Ny oprustning

Det underbygges af, at man skal afprøve en ny type mindre og mere “taktisk” anvendelig A-bombe. Dvs. en atombombe hvis destruktive kraft kan begrænses til et mindre geografisk område – i modsætning til den kolde krigs altødelæggende våben.

Eksistensen af den slags taktiske atomvåben indebærer en risiko for, at de på et tidspunkt bliver brugt. Allerede i dag taler højrefløjens ideologer om, at det trods de enorme menneskelige lidelser var i orden, at USA kastede atombomber over Japan i 1945 – “det stoppede jo krigen”. Det samme argument kan man frygte vil blive brugt for at stoppe krigen i fx Bosnien.

Polynesiens arbejdere mod fransk kolonialisme

De franske A-prøvesprængninger finder ikke sted i selve Frankrig, men i Stillehavet på den anden side af kloden – på trods af den franske stats forsikringer om, at det skam er helt ufarligt.

I Stillehavet har den franske stat oprettet kolonier i bedste herrefolkstil. De 20.000 franskmænd, der er bosiddende på øerne, og de mange tusinde franske soldater lever som en overklasse på bekostning af den oprindelige befolkning, der behandles som andenklasses borgere og udsættes for racisme. Der er diskoteker, hvor de lokale mænd ikke må komme. Der er arbejde, som kun udføres af de lokale, fordi det er farligt og dårligt lønnet.

Samtidig med denne klassiske konsekvens af imperialismen må befolkningen leve med resultaterne af prøvesprængningerne: Misdannede børn, kræft, hudsygdomme og et ødelagt fiskeri er nogle af de synlige konsekvenser, som bare fejes til side af de franske militærfolk med “de ryger for meget” og “de lever som svin”.

Det har selvfølgelig ført til en masse protester, og uafhængighedsbevægelsen vokser da også stærkt netop nu. Deres argumenter er ikke rent nationalistiske, men også socialt bevidste. Fx siger lederen af uafhængighedsbevægelsen, Oscar Temaro, om de 100.000 turister, der årligt besøger Fransk Polynesien: “Turister bør holde sig væk fra Tahiti i protest. Det vil alligevel gå hårdest ud over de mest fransksindede kredse.”

Modstand

Men også den organiserede arbejderklasse spiller en væsentlig rolle i kampen. Allerede i 1987 udfordrede havnearbejderne gennem en stærk strejke de franske myndigheder, ligesom fagbevægelsen er en del af den forenede modstand i dag. Det har blandt andet ført til, at fagforeninger i Polynesien har udsendt en appel om faglig opbakning, som fagforeninger i hele verden har taget til sig lige fra Australien til Danmark.

Billedtekst:
Jacques Chirac vil gennemføre nye forsøg med atomvåben for at understøtte Frankrigs imperialisme

Imperialismen er ikke fortid

Frankrigs rolle som undertrykkende kolonimagt har en meget lang og voldelig historie. Den franske stat har mistet stort set alle kolonier efter blodige opstande.

Vietnamkrigen udsprang oprindeligt af, at Frankrig havde lidt nederlag i en årelang krig i 40’erne og 50’erne mod befrielsesbevægelsen, hvorefter USA overtog undertrykkerens rolle. Men det var især nederlaget i Algeriet, der svækkede fransk imperialisme. Derfor har den franske stat satset voldsomt på militær intervention, hvor der var blot den mindste invitation fra de lokale magthavere.

Den mest grusomme konsekvens så vi sidste sommer i Rwanda, hvor en halv million mennesker blev slagtet af fransk støttede og uddannede militser. Den franske støtte kom alene, fordi den franske stat for enhver pris ønskede at fastholde et økonomisk og politisk fodfæste i Afrika, og det kunne man købe sig til ved at bevæbne undertrykkerne i Rwanda.

Den aggressive og store franske militære tilstedeværelse i Bosnien handler om nøjagtig det samme.

Men de imperialistiske interesser handler for Frankrig ikke kun om at sikre sin indflydelse i de tidligere kolonier. Efter Sovjetunionen og Østblokkens sammenbrud er verden ved at blive åbnet for et nyt slagsmål om opdeling af verden i interessesfærer.

Frankrigs oprustning af atomvåben er en markering af, at den herskende klasse i Frankrig ikke har opgivet at sætte sin militære styrke ind i kampen om verdens ressourcer. Derfor er atomprøvesprængningerne et skridt i retning af en mere usikker verden, og derfor er det rigtigt at sige: “Non a la bombe.”

Ja til socialisme

Hverken de franske og kinesiske atomprøvesprængninger, forsøget på at dumpe olieplatformen Brent Spar eller andre menneskeskabte miljøkatastrofer er udslag af tilfældigheder eller uvidende politikere.

De er derimod et resultat af en verden, hvor det rige mindretals konkurrence om profit er den drivende kraft.

Shell forsøgte at dumpe Brent Spar, fordi udgifterne ved at slippe af med platformen på den måde kun ville være en fjerdedel af, hvad det vil koste at destruere platformen på land.

De franske atom-prøvesprængninger skal bruges til at forøge og fremvise Frankrigs militære styrke overfor omverdenen.

Våbenkapløbet er nemlig den logiske forlængelse af den økonomiske konkurrence på markedet. De store multinationale selskabers interesser og investeringer forskellige steder på kloden er afhængige af, at der er stater, der kan beskytte dem.

Det var den logik, som endte i både første og anden verdenskrig, og som førte til våbenkapløbet under den kolde krig. Et kapløb som betød, at der blev opstillet så mange atomvåben i både USA og Sovjet, at de kunne udslette hele verden mange gange.

Med Berlinmurens fald i 1989 ophørte den kolde krig. Der var ikke længere to gigantiske supermagter, der skulle holde hinanden i skak.

Atomkrig

Men det betød ikke enden på oprustning eller faren for atomkrig. Tværtimod skød nye militære magter op med et behov for at hævde sine interesser forskellige steder på kloden.

Det er i dét lys, at Frankrigs og Kinas atomprøvesprængningerne skal ses.

Så længe den kapitalistiske profitjagt er den drivende kraft i udviklingen, vil der gang på gang dukke nye koncerner op, som vil svine miljøet til, fordi det er billigst. Og der vil konstant være statsledere som Chirac, der vil forpeste miljøet i stillehavet for at fastholde og udvide sin magtpositioner på verdensplan. Og vi vil igen og igen skulle mobilisere mod dem.

Hvis vi derfor ønsker en gang for alle at få stoppet miljøsvineriet og afskaffe faren for atomkrig, må vi afskaffe det system, der har skabt problemerne. Vi må have et internationalt socialistisk samfund, hvor det er det store flertal af almindelige mennesker, der bestemmer.

Se også:
SAA 118: Arbejderkamp stopper atomvåben
SAA 118: Derfor kastede USA atombomben
SAA 118: IS mener: Gå imod deres våbenvanvid

Flere artikler fra nr. 118

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2049 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside