Polynesiens arbejdere mod fransk kolonialisme

De franske A-prøvesprængninger finder ikke sted i selve Frankrig, men i Stillehavet på den anden side af kloden – på trods af den franske stats forsikringer om, at det skam er helt ufarligt.

I Stillehavet har den franske stat oprettet kolonier i bedste herrefolkstil. De 20.000 franskmænd, der er bosiddende på øerne, og de mange tusinde franske soldater lever som en overklasse på bekostning af den oprindelige befolkning, der behandles som andenklasses borgere og udsættes for racisme. Der er diskoteker, hvor de lokale mænd ikke må komme. Der er arbejde, som kun udføres af de lokale, fordi det er farligt og dårligt lønnet.

Samtidig med denne klassiske konsekvens af imperialismen må befolkningen leve med resultaterne af prøvesprængningerne: Misdannede børn, kræft, hudsygdomme og et ødelagt fiskeri er nogle af de synlige konsekvenser, som bare fejes til side af de franske militærfolk med “de ryger for meget” og “de lever som svin”.

Det har selvfølgelig ført til en masse protester, og uafhængighedsbevægelsen vokser da også stærkt netop nu. Deres argumenter er ikke rent nationalistiske, men også socialt bevidste. Fx siger lederen af uafhængighedsbevægelsen, Oscar Temaro, om de 100.000 turister, der årligt besøger Fransk Polynesien: “Turister bør holde sig væk fra Tahiti i protest. Det vil alligevel gå hårdest ud over de mest fransksindede kredse.”

Modstand

Men også den organiserede arbejderklasse spiller en væsentlig rolle i kampen. Allerede i 1987 udfordrede havnearbejderne gennem en stærk strejke de franske myndigheder, ligesom fagbevægelsen er en del af den forenede modstand i dag. Det har blandt andet ført til, at fagforeninger i Polynesien har udsendt en appel om faglig opbakning, som fagforeninger i hele verden har taget til sig lige fra Australien til Danmark.

Billedtekst:
Jacques Chirac vil gennemføre nye forsøg med atomvåben for at understøtte Frankrigs imperialisme

Ja til socialisme

Hverken de franske og kinesiske atomprøvesprængninger, forsøget på at dumpe olieplatformen Brent Spar eller andre menneskeskabte miljøkatastrofer er udslag af tilfældigheder eller uvidende politikere.

De er derimod et resultat af en verden, hvor det rige mindretals konkurrence om profit er den drivende kraft.

Shell forsøgte at dumpe Brent Spar, fordi udgifterne ved at slippe af med platformen på den måde kun ville være en fjerdedel af, hvad det vil koste at destruere platformen på land.

De franske atom-prøvesprængninger skal bruges til at forøge og fremvise Frankrigs militære styrke overfor omverdenen.

Våbenkapløbet er nemlig den logiske forlængelse af den økonomiske konkurrence på markedet. De store multinationale selskabers interesser og investeringer forskellige steder på kloden er afhængige af, at der er stater, der kan beskytte dem.

Det var den logik, som endte i både første og anden verdenskrig, og som førte til våbenkapløbet under den kolde krig. Et kapløb som betød, at der blev opstillet så mange atomvåben i både USA og Sovjet, at de kunne udslette hele verden mange gange.

Med Berlinmurens fald i 1989 ophørte den kolde krig. Der var ikke længere to gigantiske supermagter, der skulle holde hinanden i skak.

Atomkrig

Men det betød ikke enden på oprustning eller faren for atomkrig. Tværtimod skød nye militære magter op med et behov for at hævde sine interesser forskellige steder på kloden.

Det er i dét lys, at Frankrigs og Kinas atomprøvesprængningerne skal ses.

Så længe den kapitalistiske profitjagt er den drivende kraft i udviklingen, vil der gang på gang dukke nye koncerner op, som vil svine miljøet til, fordi det er billigst. Og der vil konstant være statsledere som Chirac, der vil forpeste miljøet i stillehavet for at fastholde og udvide sin magtpositioner på verdensplan. Og vi vil igen og igen skulle mobilisere mod dem.

Hvis vi derfor ønsker en gang for alle at få stoppet miljøsvineriet og afskaffe faren for atomkrig, må vi afskaffe det system, der har skabt problemerne. Vi må have et internationalt socialistisk samfund, hvor det er det store flertal af almindelige mennesker, der bestemmer.