Socialistisk Arbejderavis
Nr. 119 – September 1995 – side 2
30 milliarder til de rige
De største danske virksomheder scorede i 1994 24,8 milliarder kr. i ren profit.
Bankerne har allerede scoret 6,3 milliarder i 1.halvår i 1995. De rige rager til sig, mens de borgerlige partier og den socialdemokratiske højrefløj snakker om besparelser på dagpenge, bistandshjælp og de sociale ydelser.
Ugebrevet Mandag Morgen (nr.28, 1995) har netop offentliggjort en analyse af de største virksomheder i industri, handel og service i Danmark. De 234 virksomheder (DSB undtaget) har et overskud efter skat på 23,772 milliarder kr. i 1994.
Dette kæmpe overskud er en stigning på 32% pr. arbejder ift. 1993, og er hentet hjem ved en produktivitetsforøgelse på 6% pr. arbejder. I samme periode er arbejdernes lønninger kun steget med 3,7%, og beskæftigelsen i de 234 virksomheder er kun øget med 1%. Det er med andre ord arbejdernes knokleri til små lønstigninger, som har skabt kæmpeprofitterne.
De 116 danske banker kan også melde om profitfremgang. I det første halvår i 1995 har de et overskud på 6,3 milliarder kr. før skat. Det er det bedste i de seneste fem år. Alt imens de menige bankassistenter må løbe hurtigere og bliver fyret i bundter.
Når pengene forsvinder fra de fattigste og arbejderne knokler mere og arbejdsløsheden stiger, så bliver de rige rigere. Tænk på, at blot 1/60 af de 30 milliarder modsvarer den planlagte dagpengebesparelse på 520 millioner kr.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe