Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 119 – September 1995 – side 3

En bedre avis

Fra 4. oktober tager Socialistisk Arbejderavis et stort skridt frem. Fra den dato vil avisen udkomme hver 14. dag.

Det gør vi, fordi modstanden mod nedskæringer og forringelser af levevilkårne er vokset de seneste år efter at have dykket i 1980’erne. Den 20 april i år deltog for eksempel over 200.000 arbejdere i en endagsstrejke i sympati med de fyrede Ri-Buschauffører.

Senere viste de “pæne” sygeplejersker, at de ikke har tænkt sig at blive ved med at være pæne, hvis ikke de bliver behandlet bedre. Og skoleelever i Hvidovre besatte deres skole i protest mod lukning af skolen – og de vandt.

Den voksende modstand kan blive endnu stærkere. Og en af måderne at styrke modstanden på er at have en avis, der kan argumentere for støtte til folk, der er i kamp. En avis, der ved at skrive om folk i kamp, kan inspirere andre til at slås. Og som kan støtte aktive folk i at organisere modstanden.

Socialistisk Arbejderavis har været stærkt begrænset af, at vi kun er udkommet hver 4. uge. Men med en ny avis hver 14. dag vil vi blive langt mere aktuelle og et bedre redskab i alle former for kampe.

Men avisens succes er også afhængig af, hvordan læserne bruger den. Der er tre ting, du kan gøre.

Det kan du gøre

  • For det første kan du sælge avisen videre til kolleger, studiekammerater venner osv. Det vil betyde, at avisen kommer ud til mange flere. Ring til os på tlf: 35 37 80 95, hvis du ønsker aviser til videresalg.
  • For det andet kan du skrive til avisen, hvis du hører om nogen, der slås mod systemet, mod nazisterne o.lign.
  • For det tredje har vi brug for flere penge. I første omgang klarer vi det ved at sætte sidetallet ned til 8 sider. Men vi vil hurtigst muligt sætte det op igen. Derfor har vi stærkt brug for, at du giver økonomisk støtte til avisen. Støttebeløb kan indsættes på giro: 578-0160.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 119

Flere numre fra 1995

Siden er vist 1597 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside