Socialistisk Arbejderavis
Nr. 119 – September 1995 – side 6
Krisen på B&W
Martin B. Johansen
Hensynet til B&W-arbejderne spiller ikke ind, når kreditorerne slås om at presse mest muligt ud af det kriseramte skibsværft.
Efter endnu en fyringsrunde bristede tålmodigheden hos B&W-arbejderne. Da ledelsen 1. september uddelte yderligere 200 fyresedler, besluttede arbejderne at nedlægge arbejdet i protest mod, at direktionen og B&W's kreditorer i månedsvis har spillet højt spil med flere tusind arbejdspladser.
Forringelser i stor stil
Værftsarbejdernes fællesklub har ellers strukket sig langt for at imødekomme kreditorernes krav om profit.
Fællesklubben har underskrevet en aftale, der skal hæve produktiviteten fra 5 til 8 skibe om året med det samme antal ansatte. Aftalen medfører også et nyt lønsystem, der lægger op til direkte konkurrence mellem de forskellige værksteder. Lønnen skal fastholdes på det nuværende gennemsnit, men med lønforskel på op til 40 kr i timen. Desuden vil værftet begrænse tillidsmændenes faglige arbejde i arbejdstiden.
Penge her og nu
Men det er ikke nok for pengemændene – de vil se penge her og nu. En gruppe amerikanske pengeudlånere er meget nervøse for deres lån på 400 mill. kr. Men de er ikke fattigere, end at de har råd til at sætte finansmanden Wilbur Ross Jr. på sagen. Hans salær er på mindst en halv million dollars om måneden – og det skal altså betales af blandt andet værftsarbejderne på B&W.
Flere skurke
Amerikanerne er ikke de eneste skurke. De største skurke omfatter bl.a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring. Det er dem, der har krævet, at produktiviteten sættes kraftigt i vejret, og at der indføres nat- og weekendarbejde i stor stil. De danske kreditorer har desuden en særlig pant i værftets grundarealer. Og de grunde kan gå hen og blive særdeles værdifulde, hvis værftet lukker.
Det betyder, at pengetanke som Lønmodtagernes Dyrtidsfond har en meget stor sikkerhed for deres penge – uanset om værftet overlever. Derfor har de lagt hele presset over på amerikanerne med krav om, at de skal skære 40-50% af deres tilgodehavende. Men samtidig spiller Dyrtidsfonden højt spil med tusindvis af arbejdspladser.
Arbejderne betaler prisen
Det er under alle omstændigheder de 1.600 B&W-arbejdere, deres familier samt lige så mange ansatte på B&W's leverandører, der er udset til at betale for kapitalens profitjagt. Det er der ingen grund til at finde sig i. Kreditorerne har enorme formuer i ryggen. De kan sagtens køre værftet videre, selv om det giver underskud.
Derfor er det vigtigt, at værftsarbejderne siger nej til at betale for, at kapitalen kan tjene endnu flere penge.
Billedtekst:
Arbejderne på B&W er godt trætte af at være kastebold i långivernes profitinteresser
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed