Socialistisk Arbejderavis
Nr. 119 – September 1995 – side 7
Frankrig
Modstand mod a-bomben
Margit Johansen
Præsident Chirac oplever faldende støtte i befolkningen. 60% er imod atomprøvesprængningerne og hans løfter om sociale forbedringer er ikke blevet indfriet.
Kun tre måneder efter han fik jobbet som Frankrigs præsident, står Chirac idag med en stærk faldende opbakning i befolkningen. Ifølge meningsmålinger er det kun ca. 35 % af vælgerne, der støtter Chirac nu, mod små 60% ved den sidste valgrunde i maj. Tilbagegangen skyldes dels den voksende kritik mod genoptagelsen af atomprøvesprængningerne.
Den internationale fordømmelse og boykot har rykket holdningen blandt franskmændene, så der idag er et stadigt voksende flertal mod prøvesprængningerne. Modstanden er størst blandt kvinder, unge under 35 og veluddannede.
Valgflæsk
Chiracs tilbagegang skyldes dog lige så meget, at hans løfter under valgkampen om højere løn, indsats mod arbejdsløsheden, bedre forhold for hjemløse og for unge, har vist sig at være tomme løfter. Levevilkårene er ikke blevet bedre under Chirac.
Den manglende indsats på disse områder står i skærende kontrast til, at Chirac vil bruge milliarder af franc på prøvesprængningerne og udviklingen af a-våben.
Undersøgelser viser da også, at kun lidt over halvdelen af den franske befolkning mener, at Frankrig skal have en atomar slagstyrke, hvor tallet for bare 2-3 år siden var ca. 20% større.
Skuffelse
De skuffede forventninger betyder, at også ministerpræsident Juppè mærker modvinden. Opbakningen til hans regering er faldet med knap 20 %.
Desuden blev han sidst i august tvunget til at fyre økonomi- og finansminister Madelin efter pres fra bla. fagforeninger. Madelin havde i en tale bebudet, at den kommende finanslov ville indeholde angreb på minimumslønningerne, på pensionerne og andre velfærdsydelser.
Hedt forår
Det skabte så meget vrede, at Chirac og Juppè ikke turde udfordre arbejderne og de unge; de fyrede ministeren i stedet.
Samtidig har foråret været præget af strejker, f.eks. blandt Paris' transportarbejdere, der strejkede for lønforbedringer og mod privatiseringsplaner. Nogle Renault fabrikker har været besat; postarbejdere og lærere har været ude i strejker og der har været landsdækkende aktionsdage.
Protestdemonstrationer blandt studerende og skoleelever, blandt hjemløse og pensionister har præget Frankrigs forår.
Strejkeniveauet sommeren over har været lavt, det samme gælder i forhold til aktivitetsniveauet mod prøvesprængningerne. For nogle uger siden samlede en demonstration i Paris kun omkring 2000.
Springet fra at være imod og så til aktiv modstand, er stadig stort for mange. Det skyldes i vidt omfang, at ingen af de store organisationer er gået ud og har forsøgt at organisere modstanden.
Selvom Veronese, formanden for CGT, Frankrigs størst fagforbund, har udtrykt forståelse for boykot af franske varer, så har han ikke taget skridt til aktivitet i Frankrig, som fx. at opfordre til aktioner og strejker mod Chiracs beslutning.
Folkeafstemning
Socialistpartiet kræver en folkeafstemning om sagen, med begrundelse i de internationale protester. Men de er heller ikke gået i spidsen med protestdemonstrationer o.lign.
Selvom strejke- og aktionsniveauet lige nu er lavt, er det svært at sige, hvordan efteråret vil blive.
Et medlem af Internationale Socialister i Frankrig beskriver situationen sådan: “Der er ingen store bevægelser, men små kampe. Folk ønsker at gøre noget, de kommer til os, fordi vi vil gøre noget. Der er muligheder, dem må vi bruge.”
Billedtekst:
Præsident Chirac er i modvind. Kun 35% af vælgerne støtter ham.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe