Socialistisk Arbejderavis
Nr. 119 – September 1995 – side 10
Individuel eller kollektiv handling
Autonomi kontra arbejderklassen
Anders Schou
De autonome mener, at arbejderne i vesten lever fedt på den tredje verdens bekostning og derfor aldrig vil slås for et andet samfund.
De autonome og Internationale Socialister har en ting til fælles – begge grupper vil forandre samfundet i en socialistisk retning. Men så hører enigheden også op. De Autonome opfatter verden anderledes end IS og kæmper på en anden måde.
Internationale Socialisters hovedmål er, at almindelige mennesker skal overtage kontrollen med samfundet. Ingen kan tvinge folk til at tage kontrollen over samfundet, så “arbejderklassens befrielse er arbejderklassens eget værk”, som Karl Marx skrev allerede i forige århundrede.
Det store flertal
Arbejderklassen – de 80% af befolkningen, som medierne kalder “almindelige lønmodtagere” – er altså vigtige, fordi de kan styre et socialistisk samfund, men også fordi de kan slås for socialisme. Samfundet kan ikke fungere uden de varer og tjenesteydelser, som arbejderne producerer. Derfor presser strejker magthaverne på deres ømmeste punkt. Den styrke kan bruges til at skaffe forbedringer her og nu, men også til at slås for et andet samfund.
Arbejderne har fælles interesser i at forbedre eller forsvare deres forhold. Derfor så vi også i foråret, at over 200.000 privat og offentligt ansatte strejkede i sympati med de fritstillede Ribus-chauffører.
I modsætning til IS, mener de autonome ikke at arbejderklassen i Danmark er særligt interessant. De mener, at arbejderne i vesten lever fedt på den tredje verdens bekostning og derfor aldrig vil slås for et andet samfund: “Arbejderklassen i den rige vestlige verden har udviklet sig til et mellemliggende lag, der langt hen ad vejen vil være tilbøjelig til at alliere sig med borgerskabet i forsøget på at opretholde deres privilegier. Som tingene ser ud nu, er en alliance mellem arbejderklassen i nord og syd illusorisk.” Autonomt Info nr.10 1995.
Arbejderne og den 3. verden
Men det er ikke rigtigt, at vestens arbejderklasse har fordel af elendigheden i den 3. verden. Langt de fleste varer og tjenesteydelser som arbejdere i Danmark forbruger, er produceret her eller i andre industrilande. Størstedelen af vestens handel er således mellem de vestlige lande indbyrdes og ikke med 3. verden.
Arbejderklassen i vesten har kun opnået forbedringer, fordi de har kæmpet for dem, ligesom arbejdere i fx Brasilien og Syd-Korea kæmper for tilsvarende forbedringer og rettigheder. Og hvis danske arbejdere havde undladt at kæmpe for bedre levevilkår, havde de danske pengemænd næppe sendt det ekstra overskud som et støttebeløb til 3. verdenslandene.
De autonomes teori om den korrumperede vestlige arbejderklasse betyder, at de er ret ligeglade med arbejdernes kampe herhjemme:
“I stedet skulle socialister herhjemme koncentrere sig om kampen mod fx racisme, sexisme og andre former for undertrykkelse, og for mere demokrati, et renere miljø osv.” Autonomt Info nr.10 1995.
“Triple Oppression”
I de autonomes verden er hovedmodsætningen ikke imellem klasser. I stedet består undertrykkelsen af tre ligeværdige former – "Triple Oppression" – som spiller sammen: Undertrykkelsen af køn, klasse og race. De forskellige undertrykkelsesformer kan så have forskellig styrke rundt om i verden, og i Danmark er klasseundertrykkelsen altså den mindst vigtige.
Her har kun langtidsarbejdsløse behov for sociale forbedringer. For “I det såkaldte 2/3-deles samfund ser vi en arbejderklasse, der har allieret sig med borgerskabet i kampen mod det ‘ubrugelige’ pjalteproletariat,” Autonomt Info nr.10 1995.
IS mener, at hovedmodsætningen i vores samfund er mellem to klasser. Og magthaverne bruger fx kvindeundertrykkelse og racisme til at splitte arbejderklassen.
Kvindefrigørelsen
Da kvinderne i 60’erne og 70’erne kom ud på arbejdsmarkedet, fik de styrke til at kæmpe for ligestilling. Kvindebevægelsen voksede frem, samtidig med at arbejderklassen generelt sloges for bedre forhold. Den skærpede klassekamp skabte forbedringer og mere ligestilling mellem mænd og kvinder.
Racismen stak for alvor sit fjæs frem, da den økonomiske krise skabte et behov for syndebukke. Men racismen er ikke kun et problem for de etniske minoriter. Arbejderklassen får sværere ved at slås mod magthavernes nedskæringer, hvis mange tror, at det er indvandrere og flygtninge, som har skabt problemerne.
Undertrykkelse
For de autonome er en hvid, mandlig arbejder pr. definition en person, som “skal erkende sin rolle som undertrykker”.
I de autonomes ideologi undertrykker vi alle hinanden: “Triple Oppression teorien gør dermed det enkelte menneske til både undertrykker og undertrykt på samme tid,” Autonomt Info nr.10 1995.
Individuel eller kollektiv handling
For de autonome er der ikke en større samlet gruppe eller klasse, som kan være drivende i kampen mod al undertrykkelse og skabe et nyt samfund, og da slet ikke i Danmark, hvor flertallet af befolkningen må afskrives på grund af hudfarve og levestandard. Men hvem kan så? I praksis peger De autonome på sig selv.
Organisering i små enheder
“Autonomi betyder i denne sammenhæng, at mennesker med fælles interesser på forskellige områder organiserer sig i mindre enheder..... Det kan fx være kvindesammenhænge, etniske organiseringer, lokale grupper osv.”
De grupper hedder i dag fx Feministisk Aktion og Anti-fascistisk Aktion, AFA. De optræder begge som elitære grupper, der ikke ønsker en bredere bevægelse.
Kampen mod nazismen
AFA ønsker for eksempel ikke at få Socialdemokraterne med i kampen mod nazisterne, fordi de er polititisk uenige med dem. Det er IS også, men vi vil gerne have alle med, som vil stoppe nazisterne. For kun når vi er mange flere end nazisterne, kan vi stoppe dem.
I de autonome grupper vil man gøre det personlige politisk. “Man skal udvide slagmarken til også at omfatte arbejdspladsen, partilokalet, ja selv den hellige familie.” Derfor er såkaldte frirum fx besatte huse vigtige, for her skal det nye samfund tænkes og leves.
Men i praksis er det ofte umuligt at leve sine socialistiske ideer ud, fordi vi lever under kapitalismen. Fx har mange ikke økonomisk mulighed for kun at købe økologiske varer. Og nogle mænd har ikke råd til forældreorlov, fordi deres højere løn betaler størstedelen af familiens udgifter.
Det moralske krav om en korrekt personlig praksis betyder altså, at man afskærer de fleste fra at være aktive. I stedet for kollektiv kamp for en bedre orlovsydelse og miljørigtig produktion, bringer de autonomes krav folk i en vanskelig, individuel situation.
Autonomi skaber ikke socialisme
Små autonome grupper kan hverken opnå forbedringer her og nu, eller skabe et socialistisk samfund.
En anti-nazistisk bevægelse kun bestående af autonome vil fx hurtigt blive knust af talmæssigt overlegne politistyrker. Og erfaringer fra 3.verdenslande viser, at små bevæbnede grupper ikke kan skabe socialisme for de mange, selv hvis omvæltningen af samfundet skulle lykkes.
De autonome ideer dukkede op herhjemme i 80'erne, hvor arbejderklassen var i defensiven efter at arbejdsløsheden var slået igennem. Højrebølgen kom susende, Schlüter regerede, individualisme var in, og arbejderklassen blev endnu engang erklæret død.
De autonome ideer er altså et udtryk for en nederlagsstemning blandt unge, at man kæmpede mod alle odds. Nu er arbejderklassen igen begyndt at slås i Danmark, så de autonomes ideer går en hård tid i møde.
Billedtekst:
Sololøb mod magtens symboler afskaffer ikke kapitalismen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed