Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 119 – September 1995 – side 13

Film

Carsten Rudolf: “Menneskedyret”

Inge-Lise Bjørn

Filmen “Menneskedyret” har fået en foromtale som en anderledes dansk film, og den er da også lidt forskellig fra mange andre danske gennemsnitsfilm. Den handler om et barns søgen efter holdepunkter i tilværelsen. Men den bringer ikke nogen revolutionerende nye vinkler på verden.

Titlen “Menneskedyret” antyder noget mystisk og farligt, hvilket er meget betegnende for hele filmens forløb. Menneskedyret ser ting, andre ikke ser.

Det er den 10-årige hovedperson Frederik, som af sine jævnaldrende kammerater bliver udnævnt til menneskedyr. Men selvom han forsøger at identificere sig med denne rolle, finder han først i slutningen af filmen svar på nogle af de spørgsmål, der trænger sig på. Det gode ved at være menneskedyr er, at han får mere mod til at kæmpe mod de ting, han ikke kan lide. Man ved aldrig, hvad Frederik alias Menneskedyret kan finde på af desperate handlinger mod de voksnes overmagt.

Filmens force ligger i kombinationen af, at vi ser livet med barnets øjne og brugen af en magi á la “Fluernes herre”. Filmens ydre handling og rammer er typisk danske og handler om almindelige mennesker i en almindelig hverdag. Det lægger op til et ganske forudsigeligt forløb men brydes af mystikken, som styrer og tilslører på én gang og gør filmen spændende.

Det er ren underholdning. Filmen indeholder intet politisk sprængstof. Klassekampen eksisterer ikke. F.eks. dør Frederiks far ved en arbejdsulykke på det slagteri hvor han arbejder, men det behandles ikke som noget problem på det ydre plan.

Man kan sige, at den tilslørede mystik giver filmen en lethed, som løfter handlingen ud af en ellers oplagt socialrealisme. Filmens slutning er så overraskende lykkelig, at man forlader biografen med et billede af fascinerende mystik midt i en ellers så genkendelig dansk hverdag.

Flere artikler fra nr. 119

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Inge-Lise Bjørn

Siden er vist 1893 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside