Socialistisk Arbejderavis
Nr. 120 – 5. oktober 1995 – side 2
Thulesagen
Det er dansk imperialisme
Charlie Lywood
De forskellige regeringer, både borgerlige og socialdemokratiske, har forsøgt at tilsløre, at medlemskab af NATO er medlemskab af et atombaseret militært maskineri uden hensyntagen til, at et flertal i befolkningen faktisk mener noget andet.
Lars Emil Johansen, den grønlandske landsstyreformand, satte en præcis finger på Nyrup-regeringens hykleri, før han fik mundkurv på i skandalen om Thulebasen. Han undrede sig over, at Nyrup cyklede mod atomprøvesprængninger, mens Danmark havde tilladt USA at oplagre atomvåben på Grønland i årevis. Officielt indtil 1968. Han kaldte det imperialisme.
Atomvåben
Når det drejer sig om atomvåben på dansk jord, hedder det fra Fremskridtspartiet til Socialdemokratiet, at undersøgelser om de danske politikeres dunkle rolle ikke må “genere vores allierede”. Men det er umuligt.
Det er ikke mere end 7 år siden, at den daværende borgerlige regering under Schlüter gik til valg på spørgsmålet om, hvorvidt kaptajnerne amerikanske krigsskibe skulle informeres om, at atomvåben er forbudt på dansk jord. Greenpeace havde forinden afsløret og dokumenteret, at USA adskillige gange havde brudt denne politik i NATO-øvelser og lign. Hvordan kan man ædrueligt forestille sig at undersøge danske politikeres dobbeltrolle siden 1949 uden at inddrage “vores allierede”?
Hykleriet har været åbenlyst fra starten. Danmark indtrådte i NATO i 1949 under slet skjulte trusler om, at USA ellers ikke ville forsvare Danmark mod Rusland og et til lejligheden iscenesat pressehysteri om en forestående Russisk invasion. Politisk var det kun muligt at få danskerne til at acceptere medlemskabet ved at bilde dem ind, at det ikke betød, at atomvåben skulle placeres på dansk jord, og dermed gjorde Danmark til bombemål. I hvert fald siden 1953 og ind til i dag har det været løgn.
Danmark stillede velvilligt et stykke af Grønland til rådighed. Skidt med, at der faktisk boede folk der. De var jo kun grønlændere. For nylig anbefalede en regeringsrapport, Ziegler-rapporten, en godtgørelse for den amerikansk militærdikterede tvangsforflyttelse.
Officielt skulle basen hverken overflyves af atombombebærende fly eller bruges som oplagringsbase. Men den daværende socialdemokratiske statsminister, H.C. Hansen, og alle toppolitikere siden da har vidst, at det var bare løgn.
Men ikke nok med det. Alle de, som havde arbejdet deroppe i tidens løb vidste det også. Brandinspektøren på Thulebasen fra 1966-68, Erik Spangsberg, har i Det Fri Aktuelt udtalt,: “Hvorfor er de (politikerne) så skinhellige. Enhver dansker, der har været på Thulebasen, vidste det.” Hensynet til “vores allierede” vejede tungere end hensynet til den vedtagne politik.
Men sagen viser andre aspekter af forholdet mellem stater af forskellig størrelse. Det står lysende klart, at USA var og er førerhunden i forholdet mellem USA og Danmark. H.C. Hansen fik ikke mulighed for at sige fra overfor oplagring af eller overflyvning med atombomber. Han fik kun mulighed for at blive “orienteret” om i hvilket omfang og hvordan.
Supermagt
I den imperialistiske verden kan én supermagt sagtens diktere en anden magt militære dispositioner, som totalt tilsidesætter folkeretten. Arrogancen er så stor, at den nuværende danske regering ikke engang kan regne med, at USA vil hjælpe med at dække over deres løgne. Dokumentet, som fortæller den sørgelige historie, kunne have været tilbageholdt af amerikanerne, og det var præcis hvad Niels Helveg og co. ønskede.
Men ak, USA var ligeglad. Der havde man ikke noget at skjule! De havde bare handlet i Danmarks bedste interesser. Men ikke dets folks.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe