Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 120 – 5. oktober 1995 – side 4

Er Danmark et klassesamfund?

Tom Christiansen

Siden den nuværende økonomiske krise slog igennem for første gang i 1973-74, har skiftende regeringer, kapitalister og økonomer påstået, at hvis arbejdsløsheden skulle formindskes, måtte vi alle holde igen med løn og forbrug.

Ved at give det private erhvervsliv så gunstige betingelser som muligt, skulle det økonomiske opsving og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft komme i gang.

Til gengæld påstår økonomerne, at hver gang lønningerne stiger en anelse, er der så og så mange, der ikke kan komme i arbejde.

Men de sidste 20 års holden igen på lønnen og nedskæringer på de offentlige budgetter har ikke formindsket arbejdsløsheden. Omvendt har det betydet, at den herskende klasse ikke har behøvet at holde igen. Mens levevilkårene for almindelige arbejdere bliver dårligere og utrygheden vokser, vælter et privilegeret mindretal sig i penge og luksusforbrug.

Gaver til de rige og de kongelige

Mens de rige får skattenedsættelser og virksomhederne får rekordoverskud, bliver arbejderne truet med fyringer.

I finansministeriets økonomiske redegørelse for 1995 er der lagt op til, at arbejdsløsheden om ti år er reduceret til 5%, svarende til 150.000 arbejdsløse. Prisen er en stram økonomisk politik. Finansminister Mogens Lykketoft siger: “Det kan selvfølgelig gå galt. Det kan være svært i en lang periode med fremgang at få befolkningens accept til en stram økonomisk kurs, og politikerne kan mangle mod og styrke til at holde kursen.”

Men en stram økonomisk politik skaber kun større profitter. Den fjerner ikke arbejdsløsheden.

I 1994 og i første halvår af 1995 har danske virksomhedsejere og koncernchefer tjent som aldrig før, men beskæftigelsen er ikke steget nævneværdigt.

Mens den registrerede arbejdsløshed faldt fra 4. kvartal i 1993 til 4. kvartal i 94 med 36.000, steg antallet af personer i aktivering, på orlov eller efterløn med 32.000. Reelt voksede den samlede beskæftigelse kun med 6.000 i 1994.

Grunden til, at arbejdsløsheden ikke falder med det økonomiske opsving er, at arbejdsgiverne i stedet for at ansætte flere får de ansatte til at knokle mere. Frem for at oprette flere arbejdspladser, investerer de i nye maskiner. Virksomhederne kan på den måde udvide produktionen uden at ansætte flere. Virksomhederne kan endog i nogle tilfælde klare sig med færre arbejdere.

Fyrer 15.000

I første halvår af 1995 tjente de 100 største koncerner i Danmark 65% mere end året før. Men beskæftigelsen indenfor de 100 koncerner faldt i samme periode med ½%.

Pengeinstitutterne tjente i første halvår af 1995  6,3 milliarder kr., hvilket er det bedste resultat i 5 år. Alligevel bliver mellem 10.000 og 15.000 ansatte afskediget i løbet af de kommende år.

ISS fyrede i 1994 knap 4.000 arbejdere på trods af en stigning i omsætningen på 7%.

Selvom årsagen til arbejdsløsheden er, at arbejdsgiverne foretrækker at investere i maskiner frem for i arbejdspladser, er de selvsamme arbejdsgivere ikke blege for at beskylde de arbejdsløse for problemet.

En af de mest sejlivede myter, som arbejdsgiverne godt hjulpet af de borgerlige politikere og pressen fører frem, er, at de arbejdsløse ikke gider at tage anvist arbejde. Først på året offentliggjorde Danmarks Statistik resultatet af en interviewundersøgelse, hvor man påstod, at hver 3. arbejdsløs ikke ville tage et anvist arbejde.

Og et udvalg under Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring har fulgt undersøgelsen op ved at foreslå, at rådighedsbegrebet bliver strammet op. Den arbejdsløses adfærd og påklædning skal være med til at afgøre, om vedkommende står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ej.

Men Arbejdsmarkedsstyrelsens egne tal viser, at når det handler om virkeligheden, så reagerer 97% af de arbejdsløse positivt, når de bliver anvist et arbejde, jobtræning eller uddannelse.

Af de tre procent, som angiveligt ikke reagerede eller reagerede negativt, er der i følge Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring for halvdelens vedkommende tale om fejl og sjusk hos Arbejdsformidlingerne.

Snyder

Når det omvendt er arbejdsgiverne, der snyder med aktiveringsordninger, er der nok af undskyldninger. Som led i at aktivere de arbejdsløse kan virksomheder opnå løntilskud, hvis de ansætter flere arbejdere. I en undersøgelse af 2.400 små og mellemstore danske virksomheder svarer 30% af virksomhederne, at de modtager løntilskud uden at have øget antallet af ansatte. Det vil sige, at virksomheden har fyret fastansatte for at ansætte nye folk med løntilskud.

Dansk Arbejdsgiverforening svarer, at det er nok fordi virksomhederne har glemt at tælle arbejdere på løntilskud med, når det har opgivet, hvor mange ansatte de har.

Dét er der råd til

Al snakken om at holde igen og spare på forbruget forstummer, når det handler om at give gaver til den herskende klasse.

Ledende erhvervsfolk og politikere er i færd med at samle 12 millioner kr. ind i bryllupsgave til Prins Joachim og Alexandra Manley. Bag indsamlingen står Ecco-skos ejer, Karl Toosbuy, direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen, og tidligere konservativ statsminister, Poul Schlüter.

Desværre indeholder listen af bagmænd bag indsamlingen også Erling Olesen og sygeplejerskernes formand Kirsten Stallknecht.

Til sammenligning samlede Røde Kors 20 millioner kr. ind til de virkelig nødlidende sidste gang.

For de 12 millioner kunne indsamlerne sagtens købe Ri-Bus og betale chaufførerne en anstændig løn.

Gavehumør

Også det borgerlige flertal i Sønderjyllands Amt er i gavehumør. De har besluttet at give brudeparret en gave på en million, samtidig med at amtet mangler penge til en ordentlig ambulancetjeneste og til sygehuset i Åbenrå.

Endelig har Tønder byråd bevilliget 600.000 kr. til at forbedre vejen til Schackenborg, hvor det kongelige brudepar skal bo.

Ud over den milde gaveregn modtager brudeparret også apanage og indtægterne fra godset i Sønderjylland.

Hvis kongehuset blev afskaffet kunne et tocifret millionbeløb hvert år anvendes til at hjælpe folk rundt om i verden, der virkelig har brug for det.

Kapitalisme skaber større fattigdom

I takt med, at teknologien udvikler sig og giver os mulighed for at tilfredsstille flere og flere af vores behov, vokser fattigdommen overalt på jorden.

Der bliver i dag produceret 5 gange så meget som i 1950, men 800 millioner mennesker må hver dag gå sulten i seng, og hver tredje lever under fattigdomsgrænsen.

Mens en stadig større del af jordens befolkning er dømt til et liv i fattigdom, så bliver et lille mindretal hele tiden rigere. De 20% rigeste på jorden tjener 82,7% af verdens indkomster, mens de fattigste 20% kun tjener 1,4%.

Tjener 93 gange så meget

I 1980 var den gennemsnitlige indtjening blandt topcheferne i USAs 300 største virksomheder 29 gange så meget som gennemsnittet af arbejdernes løn. I 1990 tjente de 93 gange så meget.

Årsagen til dette vanvid skal søges i den måde, det kapitalistiske samfund fungerer på. Samfundet er delt op i to klasser, hvor mindretallet, den herskende klasse, ejer og disponerer over fabrikker og produktionsanlæg og dermed også ejer de færdige produkter, mens flertallet, arbejderklassen, er tvunget til at arbejde for at få noget at leve af.

Produktionen er ikke styret af, hvilke behov der eksisterer, men om det kan betale sig. Fx. kan tusinder af danske patienter ikke få den rigtige medicin, fordi der ikke bliver produceret medicin mod sjældne sygdomme med færre end 500 tilfælde, fordi det er en dårlig handel for fabrikanterne.

I stedet for at tilfredsstille de mest basale behov for føde, medicin og boliger ophobes fødevarer og marker lægges brak for at tilfredsstille den herskende klasses ønske om profit.

For at øge profitterne endnu mere presser virksomhedsejerne deres ansatte til at knokle mere uden tilsvarende lønstigninger. De presser regeringerne til at skære ned på sygehuse og sociale udgifter for at få skattenedsættelser og dermed mere profit.

I 1994 døde 104 danske hjertepatienter, mens de stod på venteliste til en hjerteoperation, fordi sygehusenes budgetter ikke rækker til at hospitalerne kan bruge deres viden til at helbrede folk.

Vanvittig fordeling

Den herskende klasses grådighed stammer ikke kun fra, at de enkelte virksomhedsejere er opdraget sådan. Det er et træk ved selve det kapitalistiske system. Den enkelte virksomhed er i konkurrence med andre virksomheder, hvor kun de stærke overlever. Hvis den enkelte virksomhedsejer ikke sætter profitten i højsædet, vil firmaet være dømt til undergang.

Verden bliver på den måde ikke kontrolleret af mennesker, men af konkurrencen på markedet. Det har ført til en ukontrollabel produktion og en vanvittig fordeling af verdens rigdomme.

Det kapitalistiske vanvid kan derfor ikke løses ved at skifte et par folk ud i toppen eller vælge nogle andre politikere. Vanviddet er indbygget i systemet, og kan derfor kun afskaffes, hvis vi afskaffer kapitalismen.

Mennesket har i dag de tekniske muligheder for selv at tage kontrollen over produktionen af verdens velstand. Udviklingen af den nye teknologi giver os evnen til at opfylde alles behov, og den moderne informationsteknologi giver os muligheder for at overskue og planlægge produktionen, og for at fordele den mere retfærdigt.

Men det kræver et opgør med det privilegerede herskende mindretal, som har raget til sig på flertallets bekostning. Vi har brug for en socialistisk revolution, hvor flertallet tager magten over samfundet og demokratisk planlægger produktionen til det fælles bedste.

Billedtekst:
Selv i de rigeste industrilande er der et stigende antal fattige og hjemløse

Profitterne vokser

Det økonomiske opsving er næsten udelukkende kommet den herskende klasse til gode. Deres profitter er steget, fordi arbejderklassen har måttet knokle mere uden, at lønnen er steget tilsvarende.

I 1994 steg de største danske koncerners profitter med mere end en tredjedel. Og i første halvår af i år er profitterne vokset dobbelt så hurtigt.

De 234 største koncerner, som tilsammen har 640.000 ansatte og havde en samlet omsætning på 670 milliarder, tjente i 1994 24 milliarder kr. i ren profit.

For hver investeret krone steg overskuddet 8,5 øre i 1993 til 9,4 øre i 1994. For de virksomheder, der tjente mest, tjente investorerne op til 28 øre pr. investeret krone.

Profitten vokser først og fremmest, fordi arbejderne i virksomhederne har knoklet mere uden at få tilsvarende mere i løn. Overskuddet pr. ansat i virksomhederne voksede med 32%, og omsætningen pr. ansat er steget 6%. I samme periode er beskæftigelsen indenfor de pågældende virksomheder kun steget med 1%.

Stigningen i koncernernes profitter ser ud til at være fortsat i første halvår i 1995. I følge halvårsregnskaberne steg profitterne før skat 65% for de 100 største virksomheder i Danmark. Også i 1995 skyldes stigningen, at den enkelte arbejder har knoklet mere for den samme løn. Beskæftigelsen indenfor de pågældende virksomheder er nemlig faldet med ½%.

Flere artikler fra nr. 120

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Tom Christiansen

Siden er vist 1695 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside