Gaver til de rige og de kongelige

Mens de rige får skattenedsættelser og virksomhederne får rekordoverskud, bliver arbejderne truet med fyringer.

I finansministeriets økonomiske redegørelse for 1995 er der lagt op til, at arbejdsløsheden om ti år er reduceret til 5%, svarende til 150.000 arbejdsløse. Prisen er en stram økonomisk politik. Finansminister Mogens Lykketoft siger: “Det kan selvfølgelig gå galt. Det kan være svært i en lang periode med fremgang at få befolkningens accept til en stram økonomisk kurs, og politikerne kan mangle mod og styrke til at holde kursen.”

Men en stram økonomisk politik skaber kun større profitter. Den fjerner ikke arbejdsløsheden.

I 1994 og i første halvår af 1995 har danske virksomhedsejere og koncernchefer tjent som aldrig før, men beskæftigelsen er ikke steget nævneværdigt.

Mens den registrerede arbejdsløshed faldt fra 4. kvartal i 1993 til 4. kvartal i 94 med 36.000, steg antallet af personer i aktivering, på orlov eller efterløn med 32.000. Reelt voksede den samlede beskæftigelse kun med 6.000 i 1994.

Grunden til, at arbejdsløsheden ikke falder med det økonomiske opsving er, at arbejdsgiverne i stedet for at ansætte flere får de ansatte til at knokle mere. Frem for at oprette flere arbejdspladser, investerer de i nye maskiner. Virksomhederne kan på den måde udvide produktionen uden at ansætte flere. Virksomhederne kan endog i nogle tilfælde klare sig med færre arbejdere.

Fyrer 15.000

I første halvår af 1995 tjente de 100 største koncerner i Danmark 65% mere end året før. Men beskæftigelsen indenfor de 100 koncerner faldt i samme periode med ½%.

Pengeinstitutterne tjente i første halvår af 1995  6,3 milliarder kr., hvilket er det bedste resultat i 5 år. Alligevel bliver mellem 10.000 og 15.000 ansatte afskediget i løbet af de kommende år.

ISS fyrede i 1994 knap 4.000 arbejdere på trods af en stigning i omsætningen på 7%.

Selvom årsagen til arbejdsløsheden er, at arbejdsgiverne foretrækker at investere i maskiner frem for i arbejdspladser, er de selvsamme arbejdsgivere ikke blege for at beskylde de arbejdsløse for problemet.

En af de mest sejlivede myter, som arbejdsgiverne godt hjulpet af de borgerlige politikere og pressen fører frem, er, at de arbejdsløse ikke gider at tage anvist arbejde. Først på året offentliggjorde Danmarks Statistik resultatet af en interviewundersøgelse, hvor man påstod, at hver 3. arbejdsløs ikke ville tage et anvist arbejde.

Og et udvalg under Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring har fulgt undersøgelsen op ved at foreslå, at rådighedsbegrebet bliver strammet op. Den arbejdsløses adfærd og påklædning skal være med til at afgøre, om vedkommende står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ej.

Men Arbejdsmarkedsstyrelsens egne tal viser, at når det handler om virkeligheden, så reagerer 97% af de arbejdsløse positivt, når de bliver anvist et arbejde, jobtræning eller uddannelse.

Af de tre procent, som angiveligt ikke reagerede eller reagerede negativt, er der i følge Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring for halvdelens vedkommende tale om fejl og sjusk hos Arbejdsformidlingerne.

Snyder

Når det omvendt er arbejdsgiverne, der snyder med aktiveringsordninger, er der nok af undskyldninger. Som led i at aktivere de arbejdsløse kan virksomheder opnå løntilskud, hvis de ansætter flere arbejdere. I en undersøgelse af 2.400 små og mellemstore danske virksomheder svarer 30% af virksomhederne, at de modtager løntilskud uden at have øget antallet af ansatte. Det vil sige, at virksomheden har fyret fastansatte for at ansætte nye folk med løntilskud.

Dansk Arbejdsgiverforening svarer, at det er nok fordi virksomhederne har glemt at tælle arbejdere på løntilskud med, når det har opgivet, hvor mange ansatte de har.