Socialistisk Arbejderavis
Nr. 120 – 5. oktober 1995 – side 5
Marxisme i hverdagen
Er politiet til nogen nytte?
Martin B. Johansen
Politiets omdømme er blevet kraftigt spoleret i de sidste par år. Det er sager som brutaliteten over for blokadevagter i Esbjerg, 18. maj på Nørrebro og politiets frifindelse af sig selv, ligegyldighed over for racistiske overfald osv. der har bragt politiet i miskredit.
Derfor er det nærliggende at stille spørgsmålet: Når nu politiet i stigende grad optræder brutalt og racistisk og på arbejdsgivernes side, har vi så overhovedet brug for politiet?
Mange mennesker – ikke mindst politiet selv – vil sige, at uden politiet ville der være lovløse tilstande over alt. Så ville indbrudstyve, pushere, voldsmænd og mordere have frit spil.
Men dette er en myte – hvis man ser nærmere på tallene for kriminalitetens størrelse, og hvor lidt politiet egentlig opklarer, så er det svært at se, at politiet overhovedet gør nogen forskel.
På fersk gerning
Stort set opklarer politiet kun de forbrydelser, hvor enten forbryderen tages på fersk gerning, eller hvor ofret kan udpege forbryderen. Således er der fx en meget høj opklaringsprocent på butikstyverier af den simple grund, at butikstyveri næsten kun anmeldes, når det lykkes for butikkerne at afsløre et tyveri. Når opklaringsprocenten på vold og drab også er høj, så skyldes det ikke politiets detektivarbejde, men enten at ofret kan udpege gerningsmanden, eller at gerningsmanden i ni ud af ti tilfælde kan findes blandt ofrets familie eller bekendte.
Politiets virkelige indsats over for kriminalitet ligger meget langt fra det billede, vi får gennem alle mulige detektivserier. En amerikansk undersøgelse har beregnet, at “egentligt detektivarbejde”, højst kunne gøre krav på 3% af det samlede antal anholdelser.
Politiet gør selv meget ud af, at den vigtigste opgave er at forebygge kriminalitet. Og det er næppe nogen uoverkommelig opgave. Hvis man siger, at vi først og fremmest skal have udryddet de alvorligste forbrydelser – dvs. vold, røverier og voldtægt – så skal hver betjent forebygge én forbrydelse om året.
Men realiteten er, at politiet ikke er i stand til at gøre ret meget. En amerikansk undersøgelse beregnede, at intensiv gadepatruljering i de mest kriminelle kvarterer højst ville resultere i, at hver betjent fik mulighed for at forhindre ét gaderøveri hvert 14. år.
Politiet befinder sig ganske enkelt ikke de steder, hvor kriminaliteten opstår. Det meste af tiden opholder de sig på politigården eller lukket inde i biler. Og selv om synet af et par gadebetjente nok skal afholde folk fra lovovertrædelser, så kan de ikke forhindre et slagsmål eller et indbrud i den nærmeste sidegade.
Som en slags kompensation for den manglende evne til at forhindre kriminalitet forsøger politiet at sælge os et bestemt billede af kriminelle. De taler om en “lille gruppe af forhærdede kriminelle”, som gør livet surt for alle os andre, og som bare burde spærres inde på livstid. Hvis politiet kunne bilde os ind, at kriminalitet også hænger sammen med hudfarve eller andre kendetegn, så ville de gøre det.
Men politiets billede af de kriminelle holder ikke. Alene omfanget af kriminaliteten – over 500.000 anmeldelser om året – antyder, at kriminalitet nærmest er et “normalt” fænomen.
Gør ingen forskel
At afskaffe kriminalitet kræver, at vi fjerner årsagerne til kriminalitet. Og de årsager er ret velkendte: arbejdsløshed, fattigdom, boligmangel og nedskæringer på psykiatrisk behandling er alt sammen med til at fremme kriminalitet.
Hverken når det gælder at forebygge kriminalitet eller beskytte folk mod overgreb, gør politiet nogen forskel.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed