Socialistisk Arbejderavis
Nr. 123 – 16. november 1995 – side 2
Læserbrev
Salmonella-dødsfald skyldes nedskæringer
Gitte Dion Pedersen
De mange salmonellatilfælde på Herlev amtssygehus er forkastelige. Formålet med at ligge indlagt på et sygehus er normalt at blive rask.
Men for mindst 26 personer ,der har været indlagt på Herlev amtssygehus, har det haft den modsatte virkning. Seks er endog døde af det.
Personale
I store dele af dagspressen er rengørings- og køkkenpersonalet blevet hængt ud som de skyldige. Men i virkeligheden er denne katastrofe et udslag af mange års kraftige nedskæringer inden for hospitalsvæsenet.
For ca. tre måneder siden havde nogle medarbejdere tilbudt at lave en omfattende rengøring af køkkenet, men køkkenledelsen afviste det med den begrundelse at det var for dyrt. Det viste sig altså bare at blive væsentligt dyrere at lade være.
Desuden burde salmonellaen forebygges der hvor den opstår, nemlig i landbruget og på slagterierne. Det er på grund af dårlige slagtemetoder og burhønsehold at salmonellaen spredes.
Gitte Dion,
København
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe