Socialistisk Arbejderavis
Nr. 123 – 16. november 1995 – side 4
Efter Ri-Bus
Hvordan kommer vi videre?
Tom Christiansen
Selv om de fritstillede chauffører i Esbjerg tabte deres kamp, indeholder det lange forløb masser af erfaringer, som vil komme fremtidige strejkende arbejdere til gode.
Chaufførernes kamp lærte os alle noget om det samfund vi lever i. Hvordan hele apparatet inklusive politi og domstole bliver sat ind for at knække strejkende arbejdere. Vi lærte også noget om vores egne fagforeninger, at selvom de foregiver at støtte deres egne medlemmer, så er de samtidig parate til at stikke knive ryggen på dem, så snart de ser deres snit til det.
Endelig lærte vi noget om os selv. At sammenhold og solidaritet på gulvplan kan ryste systemet.
Erfaringer
Men hvem skal samle de erfaringer op og formidle dem til andre arbejdergrupper?
Det er ikke pressen, som har travlt med at bruge nederlaget til at sprede en stemning af, at det ikke kan betale sig at slås. For dem er arbejdskamp og solidaritet forældede begreber. Det er heller ikke fagforeningstoppen, som har travlt med at fremhæve deres egen indsats som forhandlere.
Arbejdskampenes historie er lige så gammel, som kapitalismens selv. Og alle indeholder de erfaringer, om betingelserne for at føre arbejdskampe i det kapitalistiske samfund.
Arbejdere har fra tid til anden opdaget, at den magt, de anvender overfor en enkelt arbejdsgiver, også er en udfordring for den bestående kapitalistiske orden, fra Pariserkommunen i 1871 til Solidarnosc i Polen i 1980.
Men det er langt fra alle arbejdere, der kommer til den konklusion på den samme tid. De fleste arbejdere har det meste af tiden en meget modsatrettet bevidsthed. De vil gerne slås for mere i løn, men de mener samtidig, at de skal tage hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne.
De vil gerne af med nazisterne, men går ind for indvandrerkontrol. De hader de rige, men elsker dronning Margrethe.
En arbejdskonflikt omfatter derfor altid både arbejdere, som vil forsætte og udvide en strejke, og arbejdere, der vil stoppe den og endog i nogle tilfælde optræde som skruebrækkere. På samme måde vil en revolution også omfatte både arbejdere, der er for revolutionen og arbejdere, der er imod.
Arbejderklassen kan imidlertid kun vinde, hvis det store flertal er med i revolutionen. For at vinde det store flertal for at slås og være solidariske, og i sidste ende for at ideerne om et revolutionært magtopgør bliver spredt til hele arbejderklassen, er der brug for et revolutionært parti.
Men et revolutionært arbejderparti skal ikke bare studere fortiden, det skal også involvere sig i de kampe, der foregår i dag. For det første fordi revolutionære ønsker at arbejderne skal vinde. Sejre i arbejdskampe er i virkeligheden det bedste argument overfor andre arbejdere, man vil overbevise om, at det nytter at slås.
For det andet, fordi revolutionære gennem deres studier af arbejderklassens erfaringer, har ideer til, hvordan arbejderne kan vinde den pågældende kamp. Og for det tredje, fordi vi ønsker at få nye erfaringer, som kan bruges i fremtiden.
Organisering
Vores succes med at vinde arbejderklassen for aktivitet og for et revolutionært magtopgør er også afhængig af, hvor mange revolutionære socialister, der er organiseret i partiet. Derfor har et revolutionært parti en stor opgave i at overbevise og organisere flere revolutionære socialister.
Vil du være med til at styrke arbejderklassen og dermed kampen for et socialistisk samfund, kan du gøre det meget bedre ved at organisere dig sammen med andre socialister.
Hver for sig kan vi kun beklage vores miserable tilværelse – sammen kan vi forandre den. Derfor – meld dig ind i Internationale Socialister og bliv aktiv socialist.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed