Socialistisk Arbejderavis
Nr. 124 – 30. november 1995 – side 3
Bosnien
Krigens tabere
Taberne af krigen i Bosnien skal ikke findes blandt de tre mænd, som har underskrevet den såkaldte fredsaftale i Ohio.
Taberne er de 3 millioner flygtninge, som i løbet af krigen er blevet fordrevet fra hus og hjem på grund af etniske udrensninger, eller hvis hjem er blevet sønderbombet. For dem stiller “fredsaftalen” ikke noget i udsigt. Tværtimod belønner den de etniske udrensninger ved at dele landet op i to selvstændige områder.
Etnisk blandede
Før krigen brød ud var 30% af alle ægteskaber i Sarajevo etnisk blandede – hvor skal de nu bo, og hvor skal børn af blandede ægteskaber bo? Fredsaftalen dikterer, at hele området omkring Sarajevo skal være Kroatisk-muslimsk område. Hvad skal der blive af serberne, der bor dér? Hvad skal der blive af serberne i Øst-Slavonien, der skal overgives til Kroatien i løbet af 97?
Modsætningerne i aftalen er så store og strider i den grad mod folks interesser, at den kun kan fastholdes med magt. 60.000 tungt bevæbnede NATO soldater skal holde parterne adskilt og sikre, at den etniske udrensning ikke bliver krænket.
Genopret
I Danmark er al spareiveren og al bekymringen om, at pengene fosser ud af statskassen som blæst væk, når forsvarsministeren og VKZ skal udruste de danske NATO-soldater. De skal udstyres med morterer, tanks og selvkørende kanoner, uanset hvad det måtte koste – i kroner og i menneskeliv.
I stedet for, at fredsbetingelserne skal dikteres af NATO-soldater under amerikansk kommando, må en varig og reel fred bygge på, at almindelige bosniere vælter de nationalistiske ledere: Milosevic, Tudjman og Izetbegovic og genopretter det multietniske samfund, som Bosnien var før krigen.
Se også:
SAA 124: Nigerianske og bosniske flygtninge: Luk dem ind, lad dem blive
SAA 124: Nigeria: Shell smører diktaturet
SAA 124: Venstre: Hellere diktatur end flygtninge
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe