Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 125 – 14. december 1995 – side 2

Alternativ julehygge

Tom Christiansen

Det eneste forsonlige ved julen er juleferien. Her er der tid til at læse en god bog eller to.

Socialistisk Arbejderavis har spurgt forskellige folk, der til dagligt er optaget at bekæmpe dårligdomme og uretfærdigheder i samfundet om, hvad de vil anbefale af bøger i juleferien.

Henrik Wiegman, sygeplejerske og aktiv i aktionsgruppen på Glostrup amtssyge hus har ikke haft meget tid til at læse i den seneste periode. Men han anbefaler bl.a. at læse Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø.

Hos skraldemændene i Århus har fællestillidsman Louie Andersen fået trumfet igennem overfor ledelsen, at arbejdspladsen skulle have et bibliotek. Louie selv anbefaler at læse Jan Guillous bøger. Jan Guillou er forfatteren bag bl.a Coq Rouge og Den demokratiske terrorist, som kombinerer spændingsromanen med et stærkt samfundskritisk syn. “Det er spændende bøger, og så får samfundet samtidig en på hatten.”

400 af de titler, som skraldemændene har på deres bibliotek er en gave fra Forlaget Klim. Socialistisk Arbejderavis har også snakket med forlaget om, hvilke bøger de vil anbefale. Det blev – ikke overraskende – to af deres egne nye udgivelser. Den ene er Ed Vulliamys: Helvedes forgård – Krigen i Bosnien og dens baggrund (329 sider – 265 kr). Bogen indeholder både beskrivelser og analyser om krigen. Den anden er Ian MacDonalds: The Beatles – Revolution i hovedet (432 sider – 295 kr) om The Beatles’ indspilninger og livet i tresserne.

Endelig har vi talt med Martin Johansen fra Internationale Socialisters Forlag. Han anbefaler at læse Eric Hobsbawms: Age of Extremes (Engelsk, 627 sider – 120 kr.), som er en gennemgang af verdens udvikling i det tyvende århundrede fra første verdenskrigs udbrud i 1914 til Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Age of Extremes kan købes gennem IS-forlaget (tlf.: 35 37 80 95).

Flere artikler fra nr. 125

Flere numre fra 1995

Se flere artikler af forfatter:
Tom Christiansen

Siden er vist 1701 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside